- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
1083

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spejl - Spejl (Søv.) - Spejl (ved de glatløbende kanoner) - Spejl (Hos fugle) - Spejl (i Veddet) - Spejl (i Jagtsproget) - Spejl (se Kvæg) - Spejlaflæsning - Spejlapparat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kom, og der indkaldtes en Magister de
Allemania
, men der kom intet ud af hans Forsøg.
1507 bekendtgjorde to Borgere i Murano, at nu
var de komne efter Kunsten, der hidtil havde
været en enkelt Tyskers Hemmelighed, og
denne Gang kom der en Fabrikation i Gang, som
Italienerne i 150 Aar var ene om. De ældste
folierede S. var dyre og smaa. Dronning Anna
Catharina’s S. paa Rosenborg fra Tiden før
1598, der er et Pragtstykke, maaler kun 30X40
cm. Colbert (d. 1683) ejede et S., dengang et
Vidunder, som maalte 1,20X0,68 m. Det
vurderedes til 8016 Livres, en uhyre Sum. Et
Maleri af Rafael sattes ved samme Lejlighed til 3000.

1653 fabrikeredes S. i Cherbourg, og efter
1665 lavedes de ogsaa i Paris. Kort efter
opfandt Lucas de Néhou Fremstillingen af store
S. 1693 grundedes den store Spejlfabrik paa
Slottet St Gobain. Opfindelsen tilskrives af
andre Franskmanden Thérart 1688. De store S.
anbragtes gerne over Kaminen.

I 18. Aarh. tiltog de store S. i Antal, men
kun i rige Huse, da de stadig var dyre. 1743
fandtes de i Tyskland i Væghøjde. I Nordens
borgerlige Huse vedblev de at være smaa langt
ind i 19. Aarh., og vovede man sig til et stort
S., var det sat sammen af to Stykker, det
mindre foroven i Rammen.

De store S. anbragtes i 18. Aarh. i rige Hjem
især paa Vinduespiller, fordi Dørene til
Sideværelserne var nær ved Vinduerne, hvor man
derfor aldrig opholdt sig, men derimod i
Værelsernes Baggrund. Senere, da Vinduespladser
blev yndede, begyndte man ogsaa at anbringe
S. paa Stuens andre Vægge, og navnlig
hængtes et helst ovalt S. over Sofaen, der blev et
Hædersmøbel.
(Bernh. O.). J. O.

Spejl (Søv.), Agterspejl, den brede Flade,
der afslutter Skibet agter. S. var tidligere
udstyret med stor Pragt i større Orlogsskibe;
udskaaret Træ, Vinduer, Forgyldning og
Billedhuggerarbejde anvendtes i stor
Udstrækning. I moderne Skibe er Agterskibet afrundet
i St f. fladt, og S. findes kun paa enkelte
Træskibstyper som Jagter og Galeaser og særlig i
Marstal byggede Skonnerter.
C. B-h.

Orlogsskibet »Trekroner«’s Agterspejl (1742).
Orlogsskibet »Trekroner«’s Agterspejl (1742).


Spejl anvendtes en Tid ved de glatløbende
Kanoner til Kanonkugler, Kardæskbøsser og
Granater. Det var et cylindrisk afdrejet Stykke
Træ, der enten tjente til at forene de mindre
Kugler og Kardæskbøsserne med Kardusen ell.
til at forhindre Kuglen i at rulle ud, naar
Kanonen hældede nedad med Mundingen, eller
endelig ved Granater til at forebygge, at
Brandrøret kom til at vende ind mod
Ladningen. Ved riflede Vaaben har man, f. Eks. ved
det preussiske Tændnaalsgevær, anvendt et S.;
Projektilet til dette Gevær havde et mindre
Gennemsnit end Løbet, hvorfor man, for at faa
Føring i Riffelgangene, maatte omgive den
bageste Halvdel af Projektilet med et S. af
Papirmasse, paa hvilket Føringen da fandt Sted.
(H. H.). C. H. R.

Spejl. Hos Fugle af forsk. Grupper findes
tværs over Vingen en eller fl. brede Striber,
hvis Farve afviger fra den øvrige Vinges;
oftest dannes de af Vingedækfjerene, undertiden
deltager ogsaa Svingfjerene i Dannelsen.
Saadanne Striber kaldes Vingens S., en
Betegnelse, der særlig benyttes, hvor de, som hos
Svømmeænderne, har livlige Farver og
Metalglans.
O. H.

Spejl i Veddet kaldes de Flader, som
Marvstraalerne frembyder, naar Veddet kløves
parallelt med dem; de har ofte en anden Farve
ell. dog en anden Glans end det øvrige Ved.
Til adskilligt Møbeltræ, Indpakningstræ,
Redskabstræ o. a. er det vigtigt, at Veddet
udkløves saaledes, at det »viser S.«.
C. V. P.

Spejl. I Jagtsproget den hvide Plet omkring
Raavildtets Tarmaabning.
S. F.

Spejl, se Kvæg, S. 51.

Spejlaflæsning benyttes især ved
Udmaaling af smaa Drejninger. Man anvender S.
under to forsk. Former. Ved den objektive
S. fastgøres til det Legeme, hvis Drejning skal
maales, et lille Hulspejl, der af en lineær Lysgiver,
f. Eks. Glødetraaden i en Glødelampe, danner
et skarpt Billede paa en Maalestok, anbragt et
Par m foran Spejlet; naar dette drejer sig, vil
Lyspletten flytte sig paa Maalestokken.
Drejningen kan paa denne Maade iagttages af en
større Forsamling paa een Gang. Ved den
subjektive S. anbringes paa Legemet et
lille Planspejl, og nogle faa m foran dette
opstilles en Aflæsekikkert. Tæt over ell. under
denne anbringes en vandret Maalestok, og man
vil da i Kikkerten se Maalestokken spejle sig i
Spejlet. Drejer dette sig, vandrer
Maalestokken Delestreger i Kikkertens Billedplan forbi
en fin, lodret Traad, der sidder i Kikkerten og
ses skarpt sammen med Maalestokkens Billede.
Maalingen af Drejningsvinklen kan her kun
udføres af den Person, der ser ind i Kikkerten. —
Meget smaa Drejninger kan maales paa disse
Maader.
A. W. M.

Spejlapparat, se Fyrvæsen, S. 188.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free