- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
1084

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spejlapparater - Spejlbelægning - Spejlbronze - Spejlgaas - Spejlgalvanometer - Spejlglas - Spejlhøjdemaaler - Spejling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Spejlapparater til Maaling af smaa
Formforandringer ved Elasticitetsforsøg brugtes
første Gang af Bauschinger, og er nu alm.
anvendte, navnlig i en af Martens ændret Form.
De er vanskeligere at arbejde med end
Viserapparater, men til Gengæld nøjagtigere.
Martens’ S. (se Fig.) bestaar af en 15 cm lang
Maaleskinne M af Staal, der med en Fjer
klemmes ind mod Prøvestangen, og som foroven
har en vandret Knivsæg, der bider sig fast i
denne, og forneden har en vandret Kærv til
Optagelse af Staalprismet P, til hvilket Spejlet
S er fastgjort. Til Apparatet hører endvidere
Maalestokken A og Kikkerten K med
Traadkors. Ved Forsøgets Beg. er Prismets lange
Akse r vandret, Spejlet altsaa lodret. Trækkes
der i Prøvestangen, saaledes at Maalelængden
forlænger sig et Stykke λ, vil Prismet dreje
sig en Vinkel, v, bestemt ved Ligningen λ = r.
sin v. Spejlet har da drejet sig den samme
Vinkel, og den Lysstraale, som nu reflekteres
ind i Kikkerten, danner følgelig Vinklen 2v
med den opr. reflekterede Straale. Kaldes
Differencen mellem Kikkertaflæsningerne før og
efter Drejningen a, og Maalestokkens Afstand
fra Spejlet L, haves a = L . tg2v og følgelig:
a/λ = L · tg2v / r · sin v ell. a = 2 · L/r · λ,
idet man for smaa Værdier af v har tg2v2v
og sin vv. Er r = 0,4525 cm og L = 113,1 cm,
faas a = 2 · 113.1/0,4525 · λ, saa at
Forlængelsen viser sig 500 Gange forstørret. Man
anvender altid 2 Apparater, eet paa hver Side
af Stangen, og tager Middeltallet af de to
Aflæsninger. Hvis man, umiddelbart efter at have
befæstet Apparatet, ser ind i Kikkerten, vil
man se Maalestokken passere langsomt forbi,
ganske som om Stangen forlængede sig. Man
har nemlig opvarmet Maaleskinnerne ved at
tage paa dem, og idet de atter afkøles,
trækker de sig sammen og drejer Spejlene. Efter
at have paasat Apparatet, maa man derfor
vente 10 Minutter, inden man begynder
Forsøget. Ved meget fine Maalinger bør man
ogsaa holde Øje med Stuens Temperatur, idet en
Ændring i denne hurtigere vil forplante sig til
de tynde Maaleskinner end til den tykkere
Prøvestang. S. kan ogsaa bruges ved Tryk- og
Bøjningsforsøg, og i sidste Tilfælde til Maaling
af saavel Nedbøjningen som Forlængelserne og
Forkortelserne i Bjælkens Længderetning.
E. Su.

Spejlapparat.
Spejlapparat.


Spejlbelægning, se Spejlmetal.

Spejlbronze [-’bråŋsə], se Spejlmetal.

Spejlgaas, se Gæs, S. 514.

Spejlgalvanometer, d. s. s.
Refleksgalvanometer, se Galvanometer,
S. 387.

Spejlglas, se Glas, S. 770.

Spejlhøjdemaaler, Faustmanns, se
Højdemaaling.

Spejling. Naar Lyset rammer Grænsefladen
mellem to Legemer med forsk.
Brydningsforhold, vil noget af det kastes tilbage,
medens Resten gaar videre. Er
Grænsefladen spejlende, d. v. s. er
Uregelmæssighederne i den smaa i
Sammenligning med Lysets Bølgebredde,
vil Tilbagekastningen være
regelmæssig og foregaa efter flg. Love (se
Fig.): 1) den indfaldende Straale S1,
den tilbagekastede Straale S2 og
Indfaldsloddet L ligger alle i samme
Plan, Indfaldsplanet; ved
Indfaldsloddet forstaas en Linie vinkelret paa
Grænsefladen A B i det Punkt O,
som Straalen rammer; 2)
Indfaldsvinklen i er lig med Udfaldsvinklen
u. Disse Love gælder ganske uanset
Formen af Grænsefladen A B, og
Tilbagekastningen kan derfor under visse
Forhold give Anledning til Dannelsen af
skarpe Spejlbilleder (se Spejl).
Tilbagekastningslovene forklares naturligt ud fra Lysets
Bølgeteori, idet der fra ethvert Punkt af den
Grænseflade, som Lysbølgerne rammer,
udgaar ny Bølger til alle Sider; disse Bølger vil
da interferere indbyrdes og kan da under visse
Forhold give skarp Billeddannelse; men i
Virkeligheden er det altsaa
Interferensforholdene, der er afgørende for Billedets Skarphed
(jfr Bøjning, Lysets, og Interferens).

Spejling.
Spejling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free