Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spejling - Spejljern - Spejlkabinetter - Spejlkarpe - Spejlmaaling - Spejlmetal - Spejlniveauet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Brøkdel af det indfaldende Lys, som
tilbagekastes fra Grænsefladen mellem to
gennemsigtige Legemer, afhænger baade af de to
Legemers Brydningsforhold, af Indfaldsvinklens
Størrelse og af Retningen af den elektriske
Kraft i den ankommende Lysbølge i Forhold til
Indfaldsplanet. Sammenhængen mellem disse
Størrelser er givet ved Fresnel’s
Formler. Staar den elektriske Kraft i den
indfaldende Straale S1 (Fig.) vinkelret paa
Indfaldsplanet, bliver Forholdet k1 mellem Intensiteterne
af den tilbagekastede Straale S2 og Straalen
S1 bestemt ved k1 = sin2(i—b)/sin2(i+b), hvor
Indfaldsvinklen i og Brydningsvinklen b er
sammenknyttede ved Brydningsloven n1.sin i = n2 . sin b,
idet de to Legemers Brydningsforhold
betegnes ved n1 og n2. Ligger derimod den
elektriske Kraft i selve Indfaldsplanet, bliver
det tilsvarende Forhold bestemt ved k2 =
tg2(i—b)/tg2(i+b). For naturligt Lys, hvor den
elektriske Kraft stadig skifter Retning, bliver
Forholdet k =1/2 . (k1 + k2). For meget smaa
Indfaldsvinkler bliver Brøken i alle Tilfælde lig
[n1—n2/n1+n2]2; er det ene Stof Luft, det andet Vand, kan
man sætte n1 = 1 og n2 = 1 1/3 og faar da
Brøken lig 0,02, saaledes at kun 1/50 af det indfaldende
Lys kastes tilbage; i Overensstemmelse hermed
er det Spejlbillede, man ser, naar man spejler
sig i Vand, meget lyssvagt. For Diamant er
n2 = 2,5, og Forholdet bliver da 0,18, altsaa
omtr. 10 Gange saa stort som for Vand; i
Overensstemmelse hermed »Straaler« Diamanter
stærkt. For store Værdier af i (i = c. 90°)
bliver Forholdet lig 1; dette viser sig f. Eks.,
naar Bredden af en stille Sø spejler sig i
Vandet; fra den modsatte Bred vil man da se selve
Kysten og dens Spejlbillede næsten lige
lysstærke, saa det paa et Fotografi kan være
svært at kende Forskel paa »op og ned«.
Medens k1 aldrig kan blive 0, saa bliver k2 = 0
for en Indfaldsvinkel, bestemt ved tg i = n2/n1;
under disse Forhold tilbagekastes kun Lys, i
hvilket den elektriske Kraft staar vinkelret
paa Indfaldsplanet, d. v. s. Lyset er plant
polariseret (jfr. Polarisation). Til
Undersøgelse af de herhen hørende Forhold har
Fresnel’s Parallelepipedum spillet en stor Rolle.
Fresnel’s Formler gælder kun for
Tilbagekastningen fra Grænsefladen mellem
gennemsigtige Legemer. Spejlende Metalflader
tilbagekaster en væsentlig større Brøkdel af det
indfaldende Lys; ved vinkelret Bestraaling (i = 0)
tilbagekaster et Sølvspejl saaledes c. 90 % og
amalgamerede Glasspejle c. 60 %. For saa
vidt Metallet er farvet, vil den tilbagekastede
Brøkdel ogsaa afhænge af Farven af det
indfaldende Lys, idet Metallet tilbagekaster særlig
meget Lys af dets egen Farve.
A. W. M.
Spejljern, hvidt, mangan- og kulrigt
Raajern af sølvhvid Farve, som kan gaa over i
staalgraa og tinhvid, storbladet, krystallinsk, og
skinnende i Brudet. S. fremstilles af en
Blanding af Jern- og Manganmalme, er meget
haardt og skørt, slaas let itu med Hammeren
og har en stærk Klang. S. anvendes ikke til
Brugsgenstande, men kun som Tilsætning ved
Staalfabrikation, idet det virker afiltende og
kuliende ved S.’s Indhold af Mangan og Kul (se
Bessemerprocessen, S. 114—15). S.
med under 10 % Mangan kaldes alm. S., med
10—20 % Mangan stærkt manganholdigt S.; er
der mere Mangan, benævnes Raajernet ikke S.,
men Manganjern, Ferromangan. Manganets
Tilstedeværelse bevirker, at Kulstoffet, hvoraf
der kan være 4—6 %, holdes kemisk bundet,
saa det ikke kan udskille sig som Grafit.
(F. W.). E. Su.
Spejlkabinetter. Svetonius fortæller, at
Horats havde et S., hvori han til alle Sider
kunde se Gengivelser af det, der gik for sig.
Da større Spejlglas blev tilgængelige,
genopstod S. De ældste blev sammensatte af smaa
Tavler, fattede i Rammer, der gjordes saa
usynlige som muligt. Da den sp. Gesandt
Rebolledo, der var akkrediteret ved det
danske Hof fra 1648—59, 1653 havde Audiens hos
Frederik III paa Kbhvn’s Slot, førte Kongen
Gesandten ind til Dronning Sofie Amalie, der
opholdt sig i et S. Her fandtes smukke og
kostbare Sager. Rebolledo har i en Sonet
beskrevet dette Rum, som var beklædt med Spejle
paa Loft og Vægge. 1654 saa han paa
»Hersholme« et andet S., »der ser ud, som om det
var en udhulet Stjerne«.
Det tredie danske S., vi kender, er til endnu
paa Rosenborg og omtales første Gang i
Bygningsregnskaberne fra 1707, hvor det ses, at et
enkelt Stykke Glas kostede 9 Rd. 2 ß kurant.
Kronprins Frederik skriver i sin Dagbog fra
1692, at han i Palazzo Borghese i Rom saa et
meget kostbart S. S. begyndte som en
fyrstelig Luksus; først henimod Slutn. af 19. Aarh.
optoges de i Vokskbainetterne og blev saaledes
Allemands Ejendom.
(Bernh. O.). J. O.
Spejlkarpe, se Karpe.
Spejlmaaling, se Spejlapparater.
Spejlmetal (Spejlbronze), binær Bronze
af Kobber (67—70 %) og Tin (33—30 %), ofte
med en lille Tilsætning af Arsen ell. Nikkel,
særlig egnet synes en Legering at være af
Sammensætningen 66 Dele Kobber, 33 Dele Tin og
1 Del Arsen. For store Mængder Arsen
bevirker, at Legeringen hurtig taber sin Højglans.
S. var allerede kendt i Oldtiden med lgn.
Sammensætning, som nu anvendes. Det har et
meget fint Brud, hvid Farve og stor Haardhed
og kan antage Højglans ved Polering; dets
Anvendelse til plane Spejle er for længst bragt til
Ophør ved Indførelsen af Glasspejle; derimod
har det selv i den nyere Tid haft en Del
Anvendelse til Spejlteleskoper. Nu anvendes dog
hellere til saadanne et Glasunderlag, der
forsølves, idet der paa de fint slebne og polerede Glas
flader ad kemisk Vej udfældes et tyndt Lag
Sølv. (Litt.: Laurids Madsen, »Optiske
Linser«).
Carl J.
Spejlniveauet [-ni’vo’əð], se
Haandniveau.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
