- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
1092

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spektralanalyse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kombinere et Plangitter med et Hulspejl, saa at
man er fri for kromatiske Fejl; forøvrigt kan
ogsaa en Kombination af Hulspejl og
Konkavgitter anvendes, og den har den Fordel, at den
er fri for Astigmatisme. Endnu noget højere
Opløsningsevne med forholdsvis betydelig
Lysstyrke kan opnaas med Trappegitteret
(Echelon), der ogsaa er omtalt under
Bøjning. I Anvendelsesomraade er det nær
beslægtet med den sidste Gruppe af
Spektralapparater:

3. Interferensspektroskoperne.
De herhen hørende Apparater, Fabry & Perots
Etaion og Lummer-Pladen er omtalte under
Interferens. Etaionen har tjent til
Bestemmelse af Normalliniernes Bølgebredde; de
andre Apparater bruges til saadanne
Undersøgelser, hvor det kommer an paa den højeste
Opløsningsevne, og det ikke generer, at de kun
kan omfatte et overordentlig lille Stykke af
Spektret ad Gangen, 1 Å ell. endnu mindre.
Som saadanne Opgaver kan nævnes
Undersøgelser af Zeeman-Effekten og af den finere
Bygning af Spektrallinier; mange Linier, som i
Apparater med mindre Opløsningsevne synes
enkelte, viser sig ved nærmere Undersøgelse at
bestaa af Grupper af ganske tæt
sammenliggende Linier, hyppigt en stærkt Hovedlinie o.
fl. svagere Satelliter ell. Drabanter. Men i
øvrigt har Interferensspektroskoperne næppe
faaet den Bet., man ventede ved deres
Fremkomst. Deres Resultater er ikke altid entydige,
saa at Gitteret ofte maa tages til Hjælp, og
dette har i det hele saa mange Fordele uden
at staa synderligt tilbage i Opløsningsevne, at
det stadig hævder sig som Spektroskopiens
vigtigste Hjælpemiddel. Desværre er der
betydelige Vanskeligheder ved at fremskaffe gode
Gittere. I lang Tid var Rowlands
Delemaskiner i Baltimore de eneste eksisterende til
Fremstilling af Gittere, og de var ogsaa i Brug
fl. Aar efter Rowlands Død, men har saa staaet
ubenyttede indtil ganske nylig, da R. W. Wood
er begyndt at dele Gittere derpaa igen. Gode
Delemaskiner er ogsaa konstruerede af A. A.
Michelson i Chicago, men derpaa fremstilles mest
Plangittere. I Mount Wilson-Laboratoriet i
Kalifornien arbejdes der ivrigt paa Konstruktion
af en ny Gitterdelemaskine, og endelig er der i
National Physical Laboratory ved London
nylig taget den første europ. Gitterdelemaskine i
Brug, der synes at fremstille mindre Gittere i
fortrinlig Kvalitet. Prisen for et godt Konkav-
ell. Plangitter af den største alm. anvendte
Størrelse, c. 12 cm Bredde, er 2—3000 Kr.

Lyskilder til Fremstilling af
Liniespektre
. Liniespektre udsendes af
Stoffer i Dampform, saa at Opgaven er at faa det
Stof, der skal undersøges, til i Dampform at
udsende Lys. Her skal nævnes nogle af de
mest anvendte Metoder dertil, men det maa
betones, at der i Tidens Løb er brugt overmaade
mange andre Fremgangsmaader, og at i nyere
spektroskopiske Arbejder er Lyskilden ofte
Hovedsagen og bliver meget kompliceret, idet det
gælder om at faa Stoffet til at lyse netop under
de bestemte Betingelser, som i hvert enkelt
Tilfælde giver det Spektrum, man ønsker. Som vi
ndf. skal se, har hvert Stof, ikke alene
Grundstof, men ogsaa kem. Forbindelse, sit
karakteristiske Spektrum, og i denne Henseende maa
f. Eks. et Atom og et Molekyle af et Grundstof
ell. et neutralt Atom og dets Ioner opfattes
som forsk. Stoffer, saa at f. Eks. et
Calcium-Atom, en engyldig ladet Ca-Ion, Ca+ og en
togyldig ladet Ca-Ion, Ca++, fremkomme ved,
at Atomet er berøvet henholdsvis en og to
negative Elektroner, hver har sit forsk.
Spektrum betegnede som CaI, CaII og CaIII
Spektret. Men ikke alle de saaledes mulige Spektre
er kendte, mange har man endnu ikke kunnet
fremstille, og i andre Tilfælde fremkommer
Blandinger af forsk. Spektre, som endnu ikke
ell. kun delvis er udredte og adskilte. For
kem. Forbindelser er Vanskeligheden ofte den,
at deres Molekyler ikke er bestandige under de
Betingelser, der skal til for at faa dem til at
udsende Lys; de dissocieres, og man faar saa
naturligvis kun Bestanddelenes Spektre og
endda maaske kun en enkelt Bestanddels
Spektrum, hvis dette er lettere at fremkalde.
Endelig maa det bemærkes, at et Spektrum kan
fremkomme mere ell. mindre fuldstændigt efter
Lyskildens Art. Hyppigt vil saaledes en
Forhøjelse af Lyskildens Temp. fremkalde et
fuldstændigere Spektrum, men for at forstaa de
Fænomener, som Stjernespektrene frembyder,
maa tilføjes, at meget stor Forhøjelse af Temp.
ud over de her paa Jorden tilgængelige kan
frembringe fuldstændig Ionisering af Stoffet,
saa at dets opr. Spektrum forsvinder, og
Spektret af dets Ioner, der under
Temperaturstigningen blev overlejret det opr. Spektrum, til
sidst bliver alene tilbage.

Simplest og først brugt var Sprit- ell.
Gasflammen, hvori man indførte et Salt af det
Metal, hvis Spektrum skal undersøges. Det kan
ske ved at indføre i Flammen en Platintraad
med en lille Perle af Saltet ell. ved at tilføre
Gassen en fin Støv af smaa Draaber af en
Opløsning af Saltet ved Hjælp af en Anrd. omtr.
som i Blomsterbeduggeren, samt paa mange
andre Maader. Det er imidlertid kun faa
Stoffer, der giver Spektre paa denne Maade,
væsentlig Alkalimetaller, de alkaliske Jordarter
og beslægtede, og ogsaa disse Spektre er kun
lidet udviklede. Højere Temp. fik man tidligere
i Knaldluftflammen, nu næsten altid i den
elektriske Buelampe. For ikke alt for letsmeltelige
Metaller (Kobber, Jern, Sølv o. fl.) faar man
Spektret lettest og med stor Intensitet ved at
brænde en elektrisk Bue mellem to Stænger af
det paagældende Metal. Ellers bruger man
Kulbuen og anbringer paa den ene Kulstang, bedst
i en Udboring i den, et Salt af det Stof, der
skal undersøges. For Kvægsølv er
Kvægsølvbuelampen en udmærket Lyskilde, og ved at
opløse andre Metaller i Kvægsølvet kan man
ogsaa faa deres Spektre med. I disse Tilfælde
maa man naturligvis forud undersøge Spektret
af selve Kulbuen, resp. Kvægsølvbuen.
Endvidere bruges elektriske Gnister mellem Poler
af det paagældende Metal ell. mellem et tungt
flygtigt Metal som Platin og en Glasbeholder
med en Opløsning af et Salt af det
paagældende Metal. I en Gnist vil et meget større Antal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free