- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
1099

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spektralanalyse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Atoms Spektrum vil delvis være overlejret det
neutrale Atoms Spektrum i Spektret af kraftige
Gnister, saa at man her har Forklaringen paa,
at Stoffernes Gnistspektre hyppigt indeholder
fl. Linier end deres normale saakaldte
Buespektre. Nu bruges Betegnelserne I, II, III
o. s. v. om det neutrale, enkelt ioniserede og
dobbelt ioniserede Atoms Spektrum o. s. v.
Erfaringen bekræfter det her anførte. Specielt
er Stof Nr 2 Heliums Gnistspektrum, Spektret
HeII, bygget ganske som Brintspektret, blot
med Værdien 4K i St f. K og derfor med hver
Serie med 4 Gange kortere Bølgebredder end
den tilsvarende Brintserie. Forklaringen
herpaa var som omtalt i Kv. en anden af Bohr’s
Teoris tidligste Triumfer. En Mængde af de
andre Stoffers Gnistspektre er analyseret af
Fowler. I den nyeste Tid er det lykkedes
Millikan at frembringe og analysere Spektre af
4-, 5-, 6- og 7-dobbelt ioniserede Atomer, og
han finder netop den ventede Lighed med de
foreg. Stoffers Spektre, spec. Skiften mellem
lige og ulige Multiplicitet. Disse Spektres
Linier ligger p. Gr. a. de meget høje Værdier
af Leddene i det yderste ultraviolette Omraade.
For mange let ioniserbare Stoffer er allerede
deres normale Spektrum en Blanding af
Spektret af neutrale og ioniserede Atomer, hvad der
vanskeliggør Analysen af Spektrene.

3. Molekylspektre
(Baandspektre). En lille Del af et typisk Baandspektrum,
nemlig Cyanspektret, er vist paa Tavlen Fig. 7.
Baandspektrene er overordentlig linierige
Liniespektre, hvor Linierne falder i adskilte
Grupper og inden for hver Gruppe er ordnede paa
ganske bestemt Maade, hyppigst saaledes at de
ophober sig tættere og tættere hen imod en
bestemt Grænse. Hvis Baandspektret indeholder
talrige saadanne Grupper (Baand), der igen er
ordnet regelmæssigt, kan det set i et
Spektroskop med lille Spredning, saa at de enkelte
Linier især i Nærheden af Kanten ikke ses
adskilte, faa en vis Lighed med en fra Siden
belyst kanneleret Søjle, hvorfor saadanne
Spektre tidligere har været kaldt kannelerede
Spektre; smlg. Tavlens Fig. 8, der viser
Baandspektret af Kobberklorid med lille Spredning.
Baandspektre udsendes fra Molekyler.
Man maa ogsaa om Molekyler antage, at
Lysemissionen finder Sted under Molekylets
Overgang fra en stationær Tilstand til en anden,
men det ny, der kommer til her, er, at Molekylet,
som indeholder fl. Atomkerner, samtidig kan
rotere, og denne Rotation paavirker
Lysudsendelsen, saaledes at Baandspektret fremkommer,
som nærmere omtalt i Kv. S. 18. Desuden
kan Svingninger af Atomkernerne i Forhold
til hinanden give Anledning til Lysemission
ell. Absorption, der ogsaa af Rotationen
opløses til Baand, men disse ligger i ultrarødt.
Endelig giver selve Rotationen meget langt ude
i ultrarødt beliggende Rotationsbaand. Den
kvanteteoretiske Forklaring paa disse
Svingnings- og Rotationsbaand skyldes Bjerrum, og
Teoriens Udvidelse til at omfatte de synlige
Baand skyldes især Schwarzschild og
Heurlinger. Imidlertid er hverken Teorien for ell.
Undersøgelserne af Baandspektre saa vidt
gennemført som for de egl. Liniespektre, men der
er ikke Tvivl om, at den videre Udvikling af
Kendskabet til Baandspektrene vil give lige saa
vigtige Oplysninger om Molekylernes Bygning
og Forhold, som Liniespektrene har givet for
Atomerne.

For at fremkalde et Stofs Baandspektrum maa
det bringes til at lyse under saadanne
Betingelser, at dets Molekyler kan bestaa som
saadanne, i Reglen maa altsaa Temp. ikke være
for høj. For nogle Grundstoffers Vedk. er
Baandspektret lettere at fremkalde og mere
fremtrædende end Liniespektret; det gælder
saaledes Kvælstof. Ogsaa Brintmolekylet har
et Baandspektrum, det saakaldte
Mangeliniebrintspektrum; her er p. Gr. a. Brintmolekylets
ringe Inertimoment de enkelte Linier i
Baandene spredt saa stærkt fra hinanden, at det
længe ikke var erkendt som et Baandspektrum.
Kulbuelampens Spektrum indeholder vigtige
Baand, hidrørende bl. a. fra Cyan; det er
Energien af disse Baand i ultraviolet, der især
betinger dens Anvendelse til Finsenbehandling.
I mange Tilfælde optræder Baand og Linier
sammen i et Stofs Spektrum, saaledes i
Spektret af de fleste Kobberforbindelser; det viser,
at under de i Lyskilden herskende Betingelser
maa foruden Atomer ogsaa Molekyler enten af
Grundstoffet ell. af kem. Forbindelser deltage
i Emissionen.

Absorptionsspektre. Et
Absorptionsspektrum fremkommer, naar kontinuert
Lys, f. Eks. fra en Buelampes glødende Kul, et
Auernet ell. anden Lyskilde med kontinuert
Spektrum, passerer gennem et Stof, der
absorberer Dele af Spektret. Undersøgelsen af
Absorptionsspektre beskæftiger sig da naturligvis
med de Dele af Spektret, som mangler. Hvor
i Straalernes Vej det absorberende Stof
anbringes, er ligegyldigt, det kan anbringes mellem
Lyskilden og Spektroskopets Spalte, inde i
Spektroskopet ell. mellem Okularet og Øjet. En
alm. rød Glasplade giver et
Absorptionsspektrum, hvis synlige Del kun omfatter det røde i
det opr. Spektrum, en blaa Glasplade ell. en
blaa Opløsning, f. Eks. Kobbersulfat, et
Absorptionsspektrum, hvor det blaa og
Nabofarverne er usvækkede, og hvor især det gule er
absorberet, saaledes at Blaadingsfarven af,
hvad der slipper igennem, er blaat. De fleste
faste og flydende Stoffer giver saadanne
Absorptionsspektre med Absorption i ret brede
Omraader af Spektret. For et bestemt Stof
afhænger Absorptionsspektrets Udseende tillige
af Tykkelsen af det absorberende Lag og for
Opløsninger ogsaa af Koncentrationen. Herfor
gælder Lambert’s Lov, at lige tykke paa
hinanden flg. Lag af det absorberende Stof
absorberer samme Brøkdel af det i hvert Lag
indfaldende Lys’ Intensitet, og for Opløsninger
tillige Beer’s Lov, at Absorptionen er bestemt
ved Produktet af Lagtykkelse og Koncentration,
idet den alene afhænger af den Mængde opløst
absorberende Stof, som Lyset passerer. Den
sidste Lov er dog kun tilnærmelsesvis rigtig.
Et tyndt Lag af en svag Opløsning af
Kaliumpermanganat giver et Absorptionsspektrum med
fl. uskarpe Absorptionsbaand i det grønne; ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free