Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spektralanalyse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tykkere Lag ell. stærkere Opløsning breder
disse Baand sig ud og flyder sammen, saa at
kun den røde og den blaa og violette Del af
Spektret bliver tilbage. Angaaende den nøjagtige
Definition af den Størrelse,
Absorptionskoefficienten, som bruges til Karakterisering af
Absorptionen, se Absorption 2. Til
fuldstændigt Kendskab til et Stofs Absorptionsspektrum
kræves Kendskab til Absorptionskoefficienten
for alle Bølgebredder. Vigtige
Absorptionsspektre af den omtalte Art er Blodets Spektrum,
der forandres paa karakteristisk Maade f. Eks.
ved Kulilteforgiftning, som derved kan paavises,
endvidere Bladgrønts Spektrum med stærk
Absorption især i det røde. Det er denne
Absorption, der betinger, at Bladgrønt af Sollyset
optager Energi til at opbygge organisk Stof af
Luftens Indhold af Kuldioxyd. I det hele er
enhver Virkning af Lys (kem., spec. fotogr.,
Frembringelse af Fluorescens o. s. v.) betinget
af, at der finder Absorption Sted, idet
naturligvis kun den absorberede Energi er virksom.
Heraf benytter man sig ved Sensibilisering af
fotogr. Plader (ortokromatiske Plader, se
Farvefotografi), idet man ved Tilsætning
af passende Farvestoffer til den fotogr. Hinde
opnaar, at ogsaa andre Dele af Spektret
absorberes og derved bliver fotogr. virksomme
end de, som absorberes i Bromsølvet. Ved
kvantitative Undersøgelser af Absorptionen i
forsk. Dele af Spektret benyttes
Spektralfotometret (se Fotometri). Saadanne
Undersøgelser og grovere, hvorved blot Farven af en
Opløsning sammenlignes med en
Normalopløsning (Kolorimetri), har betydelig Anvendelse til
kem. Analyser.
Til fuldstændig Undersøgelse af et Stofs
Absorptionsspektrum kræves naturligvis, at ogsaa
Absorptionen i den ultraviolette og ultrarøde
Del af Spektret undersøges. Gennemsigtige
Stoffer, som kun viser meget svag Absorption
i det synlige Spektrum, viser Absorption i
ultraviolet og ultrarødt, nogle som Glas allerede
nær ved det synlige Spektrums Grænser til
begge Sider, andre f. Eks. Kvarts som tidligere
omtalt først langt ude i de usynlige Dele af
Spektret. Vand absorberer kun meget
kortbølget ultraviolet Lys, men har stærk
Absorption i ultrarødt nær det synlige og ogsaa ret
stærk Absorption i rødt, hvorfra Vandets
grønne Farve i tykke Lag hidrører. I nøjeste
Sammenhæng med Absorptionen staar
Stoffernes Dispersion (s. d.). I nogle Tilfælde viser
Stofferne meget stærk selektiv Absorption for
bestemte Bølgebredder, en Absorption af samme
Størrelse som Metallernes over hele Spektret.
Man taler da ogsaa om metallisk Absorption
(se Reststraaler).
Særlig Interesse har Absorptionen i Luftarter
og Dampe, hvis Absorptionsspektre viser
skarpe Absorptionslinier. For farvede Luftarter,
som Bromdamp, Joddamp og NO2 ligger
saadanne Absorptionslinier i stort Antal i det
synlige Spektrum, mens farveløse Luftarter kun
absorberer i ultrarødt (f. Eks. Vanddamp og
Kuldioxyd) og ultraviolet. For lysende
Luftarter viste Kirchhoff, at de absorberer de
samme Bølgebredder, som de selv udsender, altsaa
at deres Absorptionsspektre er saa at sige det
omvendte af deres Emissionsspektre. Anbringes
f. Eks. en svag Natiriumflamme (Sprit- ell.
Gasflamme farvet med Kogsalt) mellem en stærk
kontinuert Lyskilde (Buelampe) og
Spektroskopets Spalte, ses i det kontinuerte Spektrum en
mørk Dobbeltlinie paa det Sted, hvor
Natriumemissionsspektrets egen gule Dobbeltlinie
(D-Linien) ligger, fordi selv en ganske svag og
tynd Flamme absorberer alt det Lys af disse
Bølgebredder, som Buelampen udsender, dens
Absorptionskoefficient for disse bestemte
Bølgebredder er meget høj. Da Flammen naturligvis
ogsaa udsender sit sædvanlige Lys i dette
Tilfælde, er Forudsætningen for at iagttage
Fænomenet, at det kontinuerte Lys skal være saa
meget stærkere i denne Del af Spektret, at
Flammens Emissionslinier ikke kan ses paa
den stærkt lysende Baggrund i Spektret.
Kirchhoff sluttede heraf, at om end hans foran
omtalte Lov næppe altid gælder kvantitativt for
Luftarters Emission, der kan finde Sted
saaledes, at den ikke sker alene paa Bekostning af
Luftartens Varmeenergi, kan Loven i det
mindste anvendes kvalitativt, og han vandt derved
Forklaringen paa det vigtigste af alle
Absorptionsspektre, Solspektret o. l. Stjernespektre (se
den astronomiske Del af nærværende Artikel).
Men Forholdet har dog senere vist sig meget
mere indviklet, idet der er mange
Emissionslinier, som ikke er ledsaget af lgn. stærk
Absorption. Fuld Opklaring har ogsaa her Bohr’s
Kvanteteori givet. Naar et Atom absorberer
Straalingsenergi, sker det ogsaa i Kvanter og
paa en Maade, der er en Art Omvending af
Emissionsprocessen, idet Atomet under
Absorptionen gaar over til ny stationære Tilstande
med højere Energiindhold, og følgelig kan kun
saadanne Bølgebredder absorberes, som svarer
til de mulige Overgange i Atomet. Den
karakteristiske Forskel mellem Emissions- og
Absorptionsspektre fremkommer nu ved, at i en
ikke lysende Damp er Atomet normalt kun i
den »inderste« stationære Tilstand med mindst
Energi (Normaltilstanden), og følgelig kan kun
de Linier absorberes, som omvendt udsendes
ved Overgange, der ender i denne
Normaltilstand. Er Dampen derimod lysende, vil et vist
Antal af Atomerne være i alle de andre mulige
Tilstande, saa at ogsaa Absorption af alle de
andre Emissionslinier kan finde Sted, om end
altid i meget ringere Grad. Heraf forstaas
Betydningen af Undersøgelser især af ikke
lysende Damps Absorptionsspektrum, idet man ad
denne Vej kan fastslaa, hvilke Linier der
svarer til Overgange endende i Normaltilstanden.
Af Kirchhoffs Lov er der altsaa strengt taget
ikke meget tilbage for Dampes Absorption, for
saa vidt som et Atom aldrig kan absorbere det
samme Slags Lys, som det kan udsende, idet
det skal være i to forsk. Tilstande (altsaa være
to forsk. »Stoffer«) for at kunne absorbere,
henh. udsende en bestemt Linie. Men Lovens
kvalitative Gyldighed i forsk. Grad for forsk.
Linier forstaas umiddelbart.
Den foran omtalte Selvabsorption,
som mange Linier viser, bestaar deri, at Linien,
som i Emission har en vis Bredde, i Midten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
