- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
1108

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spektralanalyse - Spektralapparater - Spektralfotometer - Spektrofotometer - Spektroheliograf - Spektrohelioskop - Spektrotelegraf - Spektrum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Revolution i de Anskuelser, man tidligere havde
om Stjernernes Udvikling. Og selv om denne
end modificeres noget efter, hvad nyere
Resultater forlanger, er den dog saa fast opbygget, at
Grundprincipperne vil bevare deres Gyldighed.
Og en overordentlig værdifuld Støtte har denne
Teori faaet i Eddington’s matematisk-fysiske
Undersøgelser over Stjernernes fysiske Tilstand
og Udvikling. Og disse har paa rent teoretisk
Vej ført til Resultater af vedk. Stjerners
Udvikling, som i det væsentlige stemmer overens
med, hvad Russell tidligere havde udledet
gennem statistisk-astronomiske Studier. Eddington’s
Beregninger har vist, at Stjernernes Masser
varierer inden for nok saa snævre Grænser. En
Stjerne, hvis Masse er mindre end 1/7 af Solens,
kan ikke faa en Overfladetemp. over 3000° K,
hvilket er Betingelsen for, at en Stjerne
overhovedet skal være synlig. Paa den anden Side
kan ingen Stjerne have en Masse, som er 1000
Gange Solens. En Stjerne med 50 Gange Solens
Masse er nemlig af meget labil Natur. Aarsagen
er den, at Straaletrykket fra Stjernens Indre
for en stor Del ophæver Gravitationen, som
holder Massen sammen. Gravitationen modvirkes
af en Kraft, som søger at sprænge hele Massen.

Kapteyn har undersøgt, hvorledes de forsk.
Spektralklasser er fordelte paa Himlen, og er
kommen til flg. Resultater ved Benyttelse af
16000 Stjerner til 8. Størrelse: B: 12,3 %, A:
21,7 %, F: 20,0 %, G: 16,1 %, K: 26,6 %,
M: 3,3 %. O-, B- og N-Stjerner hober sig
stærkt op mod Mælkevejen, A-Stjerner ogsaa, I
men ikke i saa udpræget Grad. De øvrige
Klasser er mere jævnt fordelte. Den sande
Fordeling af Stjernerne af de forsk.
Spektralklasser svarer paa det nærmeste til den apparente.
(Litt.: Newcomb-Engelmann, »Popul.
Astronomie« [1922]; Herbert Dingle,
Modern astrophysics [1924]; Østen
Bergstrand
, »Astronomi« [1925]; F. J. M.
Stratton
: Astronomical Physics [1925]).
J. Fr. S.

Spektralapparater, se ovf.

Spektralfotometer, se Fotometri.

Spektrofotometer, d. s. s.
Spektralfotometer.

Spektroheliograf, et af Deslandres i
Meudon og Hale i Chicago samtidig, men uafhængig
konstrueret Apparat til at fotografere Solen i
Lyset af en bestemt Bølgelængde, m. a. O. faa
et monokromatisk Billede af Solen. I sin
simpleste Form bestaar S. af et Spektroskop med
Kamera; dette er fast forbundet med en
Refraktor, saaledes at Kollimatorspalten befinder
sig i Kikkertens Brændplan. Rettes nu
Refraktoren mod Solen, faar man i Kamerarørets
Brændplan et Spektrum. Kun et ganske lidet
Parti af dette paavirker den fot. Plade, idet
en Skærm, hvori der er en Spalte ikke bredere
end den Fraunhofer’ske Linie, i hvis Lys
Fotografiet skal tages, stænger den øvrige Del af
Spektret ude. Lader man saaledes Lyset fra et
Objekt, hvori Kalciumlinien optræder, falde paa
Kollimatorens Spalte og af Spektret kun
Kalciumlinien passere gennem den anden Spalte,
vil den fot. Plade, som befinder sig lige bag
den anden Spalte, kun give et Billede af
Objektet i Kalciumlys. Paa den Maade kan man
faa et Billede af de Partier af Solen, hvori
Kalcium optræder, ved at føre
Kollimatorspalten over hele Solskiven. Solen fotograferes i
Kalciumlys. Vælger man en anden Fraunhofer’sk
Linie, og gør man Dispersionen af Spektret
tilstrækkelig stor, kan man benytte en hvilken
som helst Fraunhofer’sk Linie, uanset om
denne er lys eller mørk paa Solen — Lyset fra en
mørk Linie er tilstrækkelig til at paavirke den
fot. Plade — og man vil faa Billeder, som viser,
hvorledes de forsk. Elementer er fordelt over
Solskiven. Med stort Udbytte har man benyttet
Brintlinierne Hα(C), Hβ og Hγ. I St f. at
benytte en parallaktisk opstillet Kikkert kan
man lade Kikkerten ligge horizontal og ved
Hjælp af ten Heliostat ell. Cølostat bringe
Solbilledet til at falde paa Kikkertens Objektiv. Hale
har benyttet en vertikal Opstilling. Spejlet
(Cølostaten) er anbragt i en Højde af c. 50 m
over Jorden paa et Jernstativ, som er opstillet
frit inde i et andet, saa at Rystelser fra Vind i
det Stativ, som bærer Cølostaten, undgaas.
Selve S. har man i en Skakt af 25 m Dybde,
hvorved man faar elimineret mest mulig Ulemperne
af Lufturoen og Variationen af Temp. Med
dette »Taarnteleskop« har Hale opnaaet
banebrydende Resultater for Solens Vedkommende.
De med S. optagne Fotografier kaldes
Spektroheliogrammer.
J. Fr. S.

Spektrohelioskop, et af Hale 1923
konstrueret Apparat til visuelt Studium af lyse og
mørke Flocculi paa Solskiven. Apparatet er
baseret paa samme Princip som
Spektroheliografen. Man kan ved Hjælp af S. følge
hurtigere Forandringer i de Eruptioner, som
optræder paa Solskiven. Hidtil har Hale kun
udsendt en foreløbig Meddelelse om dette
Instrument, som antagelig kommer end mere til at
uddybe Kundskaben om de forsk. Processer
paa Solskiven. (Litt.: Hale, Visual
Observations of the Solar Atmosphere
[1926]; Some
New Posibilities in Solar Research Nature

[1926]).
J. Fr. S.

Spektrotelegraf, et af Poul la Cour 1883
opfundet Apparat til Lyssignalering mellem
Skibe indbyrdes og mellem disse og Land. I
Modsætning til tidligere Lystelegrafer, hvor
Telegraftegnene dannes ved Kombinationer af
kortere og længere Blink, der udsendes i
Rækkefølge, beror S. paa en samtidig Udsendelse af
de til hvert Tegn hørende Signalelementer.
Dette opnaas ved, at Modtagerstationen er
forsynet med en spektroskopisk Kikkert, gennem
hvilken Lyset fra Afsenderstationen viser sig
som en farvet Linie. Anbringes foran
Lyskilden, der ligeledes er spektroskopisk, en Skærm
med Udskæringer i Form af et Morsetegn, vil
den farvede Linie afbrydes paa tilsvarende
Maade, saaledes at det paagældende Tegn
direkte kan aflæses i Kikkerten. S. har ikke
vundet Udbredelse og er senere helt
overflødiggjort af den mere fuldkomne traadløse
Telegraf.
A. C. G.

Spektrum, se Spektralanalyse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free