Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sperling, Otto - Sperlingia - Sperma - Spermacet - Spermacethval - Spermacetlys - Spermacetolie - Spermatier - Spermatocele - Spermatofor - Spermatorrhe - Spermatozoer - Spermatozoider - Spermaturi - Spermestes, Spermestinæ - Spermin - Spermophilus - Sperontes - Sperrylit - Sperrylys - Spes - Speser - Spessart - Spessartin - Speusippos - Spey
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mængde litterære og antikvariske Samlinger.
Disse Haandskrifter gik efter hans Død over i
Reitzer’s Bibliotek og kom siden med dette til
det store kgl. Bibliotek. Ligesom Faderen stod
han i nært Forhold til den Ulfeldt’ske Familie,
særlig Leonora Christina.
L. L.
Sperlingia, se Hoya.
Sperma (gr.). Sæd.
Spermacet, Blanc de Baleine, se
Hvalrav.
Spermacethval, d. s. s. Kaskelot (s. d.).
Spermacetlys, Lys, fremstillet af Hvalrav,
har tidligere været anvendt som Normallys,
d. v. s. som Enhed for Lysstyrke.
A. W. M.
Spermacetolie, Hvalravolie, udskilles
ved Henstand af Olier af Kaskelottens
Hjernehulheder. Det faste bestaar af palmitinsurt
Cetyl, C15H31COOC16H33; det er en hvid
perlemorsagtig lugtløs Masse, der smelter ved 44
til 49°, og som benyttes til Lys, Sæbe, Appretur,
Pomader o. s. v. Olien, der presses fra, er
lysegul og tyndflydende; den er en fortrinlig
Smøreolie, der ikke bliver tyk.
S. P.
Spermatier, ubevægelige hanlige Kønsceller
hos Rødalgerne (se Alger, S. 497), de dannes
i Sædgemmer (Spermatongier). Betegnelsen
anvendes ogsaa hos Laver, S. 543.
C. H. O.
Spermatocele, saaledes benævnes visse
cystiske Dannelser paa Bitestiklen, som
indeholder Sædlegemer.
C. Rch.
Spermatofor, se Blæksprutter.
Spermatorrhe (gr.) (Sædflaad) benævnes
den sygelige Afgang af Sæd, som finder Sted
uden den normale, forudgaaende Incitation ved
Coitus ell. Pollutioner. Sygdommen skyldes i
Reglen organisk ell. nervøs Slappelse af
Sædledernes Muskulatur, hvorved Sædblærernes
Indhold kan udpresses f. Eks. under Afføringen ell.
endog flyde ud sammen med Urinen. Denne
Tilstand er i Reglen et Symptom paa en ret
alvorlig Lidelse, men er ingenlunde saa hyppig
som alm. antaget, idet andre, til Dels ret
uskyldige Tilfælde, ofte forveksles dermed.
Behandlingen maa rettes dels mod den nervøse
Tilstand, dels mod de lokale sygelige
Forandringer.
(E. P-n.). C. Rch.
Spermatozoer, se Sædfim.
Spermatozoider, se Sædgemme.
Spermaturi (gr.), Tilblanding af Sæd til
Urinen ved Spermatorrhe.
Spermestes, Spermestinæ kaldes en Gruppe
af tropiske Spurvefugle, Væverfinker,
hvortil hører en Del af de hyppigst holdte
Burfugle (se Amandiner).
O. H.
Spermin kaldes en organisk Base, som
forekommer i Pattedyrenes Sædvæske. Den
udskiller sig af denne ved langsom Fordampning
som fosforsurt Salt i krystallinsk Form
(Böttcher’s Spermakrystaller). Dens kemiske
Formel og Natur er ikke sikkert fastslaaet. S. har
spillet en Rolle i Diskussionen om
Testikelekstraktets fysiologiske og kurative Virkninger
(se Organoterapi), men Stoffet synes
ikke at have nogen Betydning i denne Retning.
(S. T.). L. F.
Spermophilus [-fi-], se Murmeldyr.
Sperontes [∫pe’råntəs], den pseudonyme
Forf. af den i Midten af 18. Aarh. udbredte og
yndede Samling Vers til da kendte Melodier
(ɔ: mest i Danserytme), »Singende Muse an
der Pleisse« (ɔ: i Leipzig), der udkom 1736—45
og siden i flere Oplag. Nyere Undersøgelser har
ment at kunne bestemme Forfatteren som en
daværende Student i Leipzig Johann
Sigismund Scholze (1705—55). »Singende
Muse«, der indledede en Række Samlinger af
lignende Art, er særlig behandlet af Ph.
Spitta og genudgivet af E. Buhle.
W. B.
Sperrylit, et sjældent Mineral, interessant
derved, at det er den eneste i Naturen
forekommende Platinforbindelse. Det danner
regulære, pentagonal-hemiedriske Krystaller, som
bestaar af Arsenikplatin PtAs2 og henregnes til
Svovlkisgruppen. Det er fundet i en Guldgrube i
Sudbury-Distriktet i Canada samt i
Cowee-Dalen i Nordcarolina.
(N. V. U.). O. B. B.
Sperrylys, se Projektør, S. 597.
Spes [spæs], rom. Gudinde, Personliggørelse
af Haabet, især paakaldt af Landmanden for
god Høst, og af svangre Kvinder, dog ogsaa for
god Fremtid overhovedet. Under den første
puniske Krig byggedes for S. et Tempel paa
Forum olitorium i Rom; et ældre Tempel laa
ved den eskvilinske Port og var saa anseligt, at
det gav hele Kvarteret Navn. Fra den tidlige
Kejsertid dyrkes Gudinden alm. som
Lykkegudinde sammen med Juventas og Fortuna paa
Fødselsdage, ved Bryllupper o. l. Paa Mønter
ses S. ret ofte, fremstillet som en ung Kvinde,
der i den ene Haand bærer en Blomst, en
Skaal e. l. og med den anden Haand griber let
i det lange Klædebon (Smlg. Thorvaldsen’s
»Haabet«, der dog er afledt af arkaiske, græske
Figurer). — I Grækenland dyrkedes ingen
tilsvarende Gudinde; her var Haabet kun en
digterisk Figur (se Pandora). — Ankeret er
et moderne Symbol.
H. A. K.
Speser (tysk), d. s. s. Omkostninger.
Spessart [’∫pæsart], Bjerglandskab i det
sydvestlige Tyskland i en af Rhin-Bifloden Main
dannet Bue lige over for Odenwald, som det
ligner i geologisk Bygning. I den vestlige Del
optræder gl. krystallinske Bjergarter, medens
den større, østlige Del er et temmelig
ensformigt Plateau af broget Sandsten, der i
Geiersberg hæver sig til 585 m. Mod N. gaar S., som
for en stor Del er beklædt med prægtige Ege-
og Bøgeskove, over i det hessiske Bjergland.
S. er tyndt befolket og var tidligere berygtet
for sin Usikkerhed.
O. K.
Spessartin, se Granat.
Speusippos [spæ^u-], gr. Filosof, Søstersøn
af Platon, efter hvis Død han i 8 Aar var
Forstander for Akademiet i Athen (347—339 f.
Kr.). I sin Filosofi afveg han paa nogle
Punkter fra sin Lærer, idet han navnlig i højere
Grad end denne efter pythagoreisk Paavirkning
gav sig af med Talspekulationer. I sit
Hovedværk »Ligheder« behandlede og klassificerede
han Dyre- og Planteverdenen. Han forfattede
ogsaa mange Dialoger, men alle hans Skrifter
er tabte.
H. H. R.
Spey [spei], Flod i Skotland, udspringer i
Grampians-Bjergene paa Corrieyairack i
Invernessshire, 456 m o. H. S. danner 1,5 km fra sit
Udspring den lille Loch S. og 50 km længere
nede den større Loch Insh og strømmer mod
NØ. til Nordsøen. Dens Løb bliver mod NØ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
