- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
15

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spil - Spil (Søv.) - Spilbom - Spilbuk - Spildedamp - Spildevandsledning - Spilimbergo - Spilit - Spilka, Frantisek - Spilkop - Spillage - spille eller leve (Søv.) - Spilledaaser - spille Geviert - Spillegæld - Spillekort

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ikrafttræden af 22. Maj 1902 opstaar af S. og
Væddemaal ingen Forpligtelse. Det samme
gælder Laan ell. Forskud, som nogen, vidende
om Øjemedet, har ydet til Brug ved S. eller
Væddemaal. Hvad der er bestemt om S. og
Væddemaal gælder ogsaa m. H. t. Terminsspil
(Differenshandel), som har et S.’s eller
Væddemaals Karakter. Frivillig ydet Betaling kan
ikke fordres tilbage, med mindre Betalingen er
ydet i Uvidenhed om Fordringens Ugyldighed
ell. med Formuegenstande i St f. Penge. S.
straffes ikke, undtagen Lykkespil, naar nogen
gør sig en Næringsvej deraf (Straffelovens §
298).
K. Ø.

Spil (Søv.) benyttes til Udførelse af
Arbejde, hvor dette ikke kan udføres ved direkte
Haandkraft. Den halende Part af Tov ell. Kæde
vises omkr. Spiltromlen ell.
Spilkoppen, som man ved Hjælp af en Maskine giver
en omdrejende Bevægelse, hvorved Arbejdet
udføres. S. anvendes til Letning af Ankret,
»Ankerspil«, til Varpning, Losning og Ladning,
Udsættelse af svære Fartøjer, Hejsning af Sejl
m. m. Af Ankerspil, der drives ved
Haandkraft, kan nævnes: 1) Gang-S., hvor Stammen
staar lodret. Foroven isættes S.-Bomme, som
besættes med 2—5 Mand hver, forneden findes
en jernfodret Indskæring med Kamme, i
denne lægges Ankerkæden ind med en halv
Omgang og vises derfra over Ruller tilbage uden
om S.-Stammen; denne hindres i at løbe rundt
den forkerte Vej ved Paler, der støtter mod
en Palring i Dækket. Naar Mandskabet gaar
rundt i Bommene, vindes Kæden op. Dette S.
virker hurtig, men fordrer en stor
Arbejdsstyrke. Et mere kraftbesparende, men
langsomt virkende S. er 2) Brad-S., hvis
Stamme ligger vandret. I sin simpleste Form er det
en jernbeslaaet Træaksel, om denne vikles
Kæden; ved at anbringe Bomme (Vægtstænger)
i Huller i Stammen og tvinge disse ned kan
man dreje S. langsomt rundt. En mere praktisk
og hurtigere virkende Form for Brad-S. er 3)
Pumpe-S., hvor man ved et mekanisk
Mellemled, der har en op- og nedgaaende
(pumpende) Bevægelse, drejer Stammen rundt. 4)
Krøbel-S. er et lille Brad-S., som anbringes
hvor som helst i Skibet (f. Eks. ud for
Masterne), hvis Omdrejning udføres ved et
Haandsving, og som bruges til at hejse hvad som
helst op med. S. til Haandkraft anvendes nu
kun i mindre Skibe. Anker-S. til Damp er et
Brad-S. Paa Spilakslen er to Drivhjul
fastkilede, medens to Kædetromler sidder løse paa
denne, men kan fastkobles til Drivhjulene, alt
efter som Kæden, der er vist om Tromlerne,
skal løbe ud ell. hives ind. S. drives af en
lille vertikal Dampmaskine agten for
Drivhjulene, der ved en Tandhjulsforbindelse er i
Forbindelse med Krumtapakslen. Losse- og
Lade-S. er ligeledes Brad-S. Maskinen har to
Dampcylindre, hvis Krumtapmekanismer virker paa
en vandret Krumtapaksel, som gennem
Tandhjulsforbindelse drejer Hovedakslen med
Tromlen. Damp-S. er ogsaa indrettede til
Haandkraft, og de kan alle indrettes til Varpning, ved
at Tromleakslerne forlænges ud til Siderne og
forsynes med Spilkopper, hvorom Varpet kan
føres. Paa Agterdækket er i store Skibe
anbragt særlige Varpe-S. (Agter-S.). Maskinerne
kan ogsaa indrettes til elektrisk Drift.
C. B-h.

Spilbom, se Spiltov.

Spilbuk, se Rambuk.

Spildedamp kaldes ved en Dampmaskine,
uden Fortætning, den Damp, som efter at have
udført Arbejde i Maskinen strømmer ud i
Luften eller — hvad ofte sker med stor Fordel —
anvendes til Opvarmning af Værkstedslokaler,
Kogning ell. Opvarmning af Vædsker o. a. (se
Dampmaskiner).
H. H. S.

Spildevandsledning, se
Husspildevandsledninger og Kloaker.

Spilimbergo, By i Nordøstitalien, Provins
Udine, ligger 27 km VNV. f. Udine i en
bjergrig Egn. (1911) 8450 Indb. S. har et gl Slot og
en Kirke med værdifulde Malerier. Byen driver
Silkeindustri; men dens Indbyggere er særlig
bekendte som udmærkede Mosaikarbejdere, i
hvilken Egenskab de virker over hele Italien
samt i Udlandet.
C. A.

Spilit, en Bjergart af Diabasernes og
Melafyrernes Gruppe, udmærker sig ved tæt
Struktur og Mangel paa Strøkorn. S. er oftest
sortegrøn og mandelstensagtig; typiske
Forekomster findes i de rhinske Skiferbjerge.
(N. V. U.). O. B. B.

Spilka, Frantisek (Franz),
tschekkoslovakisk Musiker, f. 1877, Elev af
Konservatoriet i Prag, ved hvilket han fra 1922 har
været Lærer (og Administrator), grundede
Prager-Lærernes Sangforening, et udmærket
Kor, der foretog adskillige Kunstrejser i
Frankrig, England og til Kbhvn. S. er ogsaa
Komponist.
W. B.

Spilkop, se Spil (Søv.).

Spillage [spi’la.sjə], vulgært Udtryk i
Handelssproget for Spild af Varer, navnlig ved
deres Ind- ell. Udlosning.
Ch. V. N.

spille eller leve (Søv.). Et Sejl siges at
s., naar Vinden blæser paa langs af Sejlet, saa
det hverken staar fuldt ell. bakt.
C. B-h.

Spilledaaser, se Musikinstrumenter.

spille Geviert, se rafle.

Spillegæld, se Spil.

Spillekort. Første Gang, S. omtales i
Europa, er i Slutn. af 14. Aarh. Den noget
upaalidelige Annalist Covelluzzo henfører
Indførelsen af S. i Viterbo til 1379 og taler om deres
saracenske Oprindelse, der dog er mere end
tvivlsom. Den første virkelig sikre Efterretning
om S. er en Regning fra 1392 paa tre Spil
Kort, leverede til Kong Karl VI af Frankrig.
Det fremgaar af Regningen, at disse S. var
leverede af en Maler, der beskæftigede sig
med dette Arbejde; altsaa var S. allerede da
kendte i Frankrig. Italien synes dog at være
S.’s Hjemsted, ligesom de ældste eksisterende
Eksemplarer stammer herfra. Der fandtes fra
tidlig Tid, ligesom nu, to Slags S.: 1) de
almindelige S.
2) Tarokkortene.

De fire Afdelinger i 1) var ikke ens
betegnede i de forsk. Lande. I Frankrig var
Tegnene Hjerter, Ruder, Spyd (piques, svarende
til Spader) og Kløver (trèfle). I Tyskland
Hjerter, Bjælder (Schellen), Blade (Grün)
og Agern (Eicheln). I Italien, Spanien og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free