Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spindere - Spindesiden - Spindeskole - Spindevæv - Spinding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overjordiske Dele, sjældnere lever de inde i
Planterne ell. paa Rødderne. De er hyppig stærkt
behaarede, har livlige Farver og Haarene
ordnede i skarpt markerede Duske; flere har
Gifthaar. Hos de fleste er Spindeevnen meget stor.
De er udstyrede med 16, sjældnere 14 Ben;
Bagkropsbenene er forsynede med
hesteskoformede Haarkranse. Før Forpupningen spinder
de gerne en Kokon, dannet enten af Spind
alene ell. af Spind og Larvens afstødte Haar.
Æggene aflægges i Hobe, ikke sjældent i Ringe.
S.’s økonomiske Bet. er meget stor, se
Silkeorm og Silkeavl. Mange er i forstlig
Henseende overmaade skadelige Dyr, se Nonne,
Fyrrespinder, Forstinsekter og
ndfr. — S. danner i den Forstand, de tages her,
intet naturligt systematisk Hele, men af
praktiske Hensyn er den nyere, endnu ikke
fastslaaede Systematik ikke fulgt. S. deles her i 14
Underfamilier: Arctiidæ, livlig farvede S. med
hvide, røde og brune Farver. Hovedform
Bjørnespinderen, Arctia caja; mange er
lydgivende. Hepialidæ, en fra alle andre
Sommerfugle meget afvigende Gruppe, hvis
systematiske Stilling er yderst tvivlsom. Skællene er
ufuldstændige, Snabelen mangler, Farverne er
ofte overmaade spraglede, mange Former er
gigantiske. Den anatomiske Bygning afviger
stærkt fra alle andre Sommerfugle. Larverne
er næsten haarløse og lever paa Rødder ell. i
Stængler. Pupperne er bevægelige og kan
skubbe sig frem og tilbage i Gangene; den
geografiske Udbredelse er meget stor; Australien
synes at være Hjemstavnen. Der er faa
europæiske Arter; i Danmark og Norge er hyppige
H. humuli.
Psychidæ ell. Sækspindere, smaa
Sommerfugle, hvis Hunner er vingeløse, larveagtige
Skabninger, der lever i smaa Hylstre,
forfærdigede af meget forsk. Materiale; enkelte (P.
helix) Hylstre ligner Sneglehuse; hos samme
Form forekommer Parthenogenese.
Lithosiidæ, en stor Familie, hvis Larver lever
af Laver og Mosser.
Saturnidæ ell. Paafugleøjnene, nogle af
Danmarks smukkeste S. med store Øjepletter paa
Vingerne; Kokonerne er udstyrede med et
ganske ejendommeligt Lukkeapparat. Foruden
Natpaafugleøjnene med Hovedarterne S. pyri,
carpini (forekommer ogsaa i det sydlige Norge)
og spini hører herhen Aglia tau, alm. i
Forsommeren i Bøgeskovenes dybe Skygger;
Hannerne er paa ilsom Jagt efter Hunnerne, der
sidder i Mandshøjde paa Stammerne.
Liparidæ. Til denne Afdeling hører flere
forstlig meget skadelige Dyr; først og fremmest
Dasychira pudibunda, se Bøgespinder.
Orgyia antiqua, som især træffes paa Løvtræer
og ofte gør Skade paa Frugttræer. Hunnen
har ganske korte rudimentære Vingestumper;
den er tyk og plump; Hannen har store
Vinger og er rustgul. Larven er pragtfuldt farvet
ligesom Bøgespinderens. Pilespinderen Liparis
salicis med snehvide Vinger gør en Del Skade
paa Pil. Herhen ogsaa Porthesia ell.
Guldhalerne.
Bombycidæ. Til denne store Underafdeling
hører de økonomisk vigtigste Former, først og
fremmest Silkeormen, s. d. (Bombyx mori),
Nonnen (Bombyx monacha),
Processionsspindere (Ctenocampa) med Hovedarten
Egeprocessionsspindere, der er smaa S., hvis Larver
har »giftige Haar«, og som vandrer i lange
lineære Kolonner, den ene Larve tæt bag den
anden og altid med en enkelt Larve i Spidsen;
denne bliver til Tider afløst af en anden.
Processionen, der bevæger sig med en Hastighed
af c. 1/3 m i 2 Min., gaar spiralformet op ad
Stammerne, til Tider ogsaa karusselagtig i en
Ring. Processionerne kan være flere m lange.
Giften er af rent mekanisk Natur; Haarene
brækker og sætter sig fast i Huden, kommer
i Øjne og Svælg og foraarsager ulidelig Kløe.
Egeprocessionsspinderen gør en Del Skade paa
Eg. Fyrrespinder (Bombyx pini) s. d.
Ringspinderen (B. neustria) har okkergule Vinger,
Forvingerne et mørkere Tværbaand. Æggene
lægges i et Lag sammenkittede, det ene tæt ved
Siden af det andet om tynde Grene, saaledes
at de tilsammen danner en Cylinder omkr.
Grenen. Æggene overvintrer, Larverne kommer
frem om Foraaret, æder i Selskaber paa
Løvtræer og gør en Del Skade. Gaffelhale (Harpyia)
og Stauropus, Bombycider med ejendommelige
Larver; hos førstnævnte ender Bagkroppen i to
lange Rør; sidste har abnormt forlængede
Thoraxfødder.
C. W.-L.
Spindesiden (jfr. Sværdsiden) er en
slægts-historisk Fællesbetegnelse for samtlige Kvinder
i en Slægt og tillige for de Mænd, der igennem
et eller flere kvindelige Afstamningsled er
knyttet til denne. — Udtrykket har Aarhundreders
Hævd, det stammer fra hin Tid, da Kvindens
Hovedvirksomhed var knyttet til Spinderokken.
P. H-s.
Spindeskole. Omkring 1800 (i
Filantropismens Tid) en Skole, hvor Børn lærte at spinde
(og fik en Smule Betaling for spunden Hør),
kendes i det mindste fra forskellige Egne
af Sjælland, især paa Landet. (Litt.: R.
Nielsen i »Vor Ungdom« [1926]).
Spindevæv, d. s. s. Spind.
Spinding. Som omtalt under Garn
fremstilles dette ved Sammensnoning af flere Taver, efter
at disse først har undergaaet forsk. Processer,
der tilsigter en Rensning, Sortering og Redning
af Taverne. Ang. disse Processer henvises til
Bomuldsspinding, Hamp, Hør,
Karte og Uld. Selve S. foretoges opr.
udelukkende paa Haand- ell. Skotrokken, idet
Hørren ell. Ulden er opviklet paa Rokken a, Fig.
1, som bæres i Bæltet ell. er opstillet ved Siden
af Arbejderen, medens Snoningen foregaar ved
Hjælp af Tenen b, en Spindel, som forneden
bærer en tung Skive c. Tenen sættes i rask
Omdrejning med Fingrene og vedligeholder sin
Omdrejning p. Gr. a. Skivens Inerti, medens
den hænger i Garnet, og man lader den derpaa
synke ned mod Gulvet, medens man samtidig
med begge Hænder trækker Taverne fra
Rokken, idet man lader Tenen løbe, til Garnet har
faaet tilstrækkelig Snoning. Det vikles derpaa
op og befæstes ved en Løkke om Spidsen,
hvorefter man spinder en ny Længde o. s. fr.
Betydelig hurtigere gaar Arbejdet ved Hjælp af
Træderokken, der sædvanlig er indrettet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
