Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spinding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som vist paa Fig. 2. Der findes her en, ved
begge Ender lejret Spindel x y, som ved den ene
Ende har en aksiel Gennemboring med et paa
Siden anbragt Hul, og som bærer to Vinger a a.
Paa Spindelen er endvidere anbragt en
Træspole b til Opvikling af Garnet i i. Spolen
sættes i Omdrejning af Snorerullen u og
Snoren t, Spindelen af Snorerullen r og
Snoren s, der atter begge bevæges ved Hjælp
af den ved Skammelen f, Plejlstangen e
og Krumtappen d omdrejede Skive c, der
kan være delt i to Dele med forskellige
Diameter, ell. ogsaa kan Rullerne r og u være
ulige store. Ved disse Bevægelser bliver Garnet
i, der indføres ved y, først snoet og derpaa ved
at føres over en af de paa den ene Vinge a
anbragte Hager, »Nokker«, til Spolen opvundet
paa denne, som p. Gr. a. Skivernes forsk.
Diameter bevæger sig med en anden Hastighed end
Vingerne. For at faa en regelmæssig Opvikling
paa Spolen flyttes Traaden efterhaanden hen
over de forsk. Nokker. Haandspinding har
nutildags væsentlig kun Bet. ved Fremstillingen
af særlig fint Hørgarn.
Maskinspindingen hviler paa de samme
Principper som Haandspindingen; men for at opnaa
den fornødne Jævnhed er man nødt til at lade
Processen foregaa trinvis. Derfor begynder man
som Regel med en foreløbig Strækning til stedse
tyndere Væger, ledsaget af en Dublering for at
udjævne Uregelmæssighederne. Disse Væger
faar en foreløbig Snoning, Forspinding,
Grovspinding, og det samme gentages
derpaa, idet man ender med den egl.
Finspinding. Arbejdet ved Forspindingen retter
sig efter de forskellige Tavlers Natur og sker
for Bomuldsgarn sædvanlig paa følgende
Maade. Karten (s d.) afgiver Bomulden som en
flad Væge, der først passerer en
Strækkemaskine ell. Laminerstol, bestaaende
af 3—6 efter hinanden følgende Valsepar, der
bevæger sig med tiltagende Hastighed, hvorved
bevirkes en Strækning og Egalisering af Vægen.
Fra Laminerstolen gaar Bomulden til
Forspindemaskinen, nu næsten altid en saakaldet
Flyer, der har afløst de tidligere alm.
benyttede Maskiner, Eklipsemaskinen,
Jackmaskinen o. a. En saadan Flyer ell.
Spindelstol er vist paa Fig. 3, hvor a betegner
Laminerstolen, fra hvilken Vægen føres gennem
den ene af Vingerne b til Spolen c; Vingerne
og Spolen omdrejes med forsk. Hastighed ved
Hjælp af Hjulparrene e f og g h, hvilket
sidstnævnte tillige med Spolen bæres af en Vogn i,
der kan bevæges op og ned ved Hjælp af
Tandstangen k og Hjulet m. Efter lignende
Principper forspindes de andre Tekstilstoffer. Ved
Finspindingen skelner man navnlig mellem
saadanne Maskiner, der arbejder med Spindel
alene, hvortil hører Jenny-Stolen,
Cylindermaskinen og Mulestolen, og
saadanne, der arbejder baade med Spindel og
Spole, Watermaskine, Drossel- ell.
Continustolen og
Ringspindelmaskinen. Som Eksempel paa den første Art
Maskiner er paa Fig. 4 vist en Mulestol, der
bestaar af en Vogn b, paa hvilken Spindelen a
er anbragt, og som modtager Forspindet f
gennem tre Par Strækvalser c. Idet Vognen kører
ud i det vandrette Plan i Retning af Pilen, vil
Traaden trækkes gennem Strækvalserne, og da
det sidste Par af disse bevæger sig noget
langsommere end Vognen, vil Forspindet faa en
Efterstrækning. Snoningen fremkommer derved,
at Spindelen ved et Snoretræk som vist sættes
i Omdrejning samtidig med Vognens Udkørsel.
Naar Vognen atter kører tilbage, løftes det
snoede Garn i Vejret af de to ved Spindelen
 |
| Fig. 1. Haandrok. |
 |
| Fig. 2. Træderok. |
 |
| Fig. 3. Spindelstol. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
