Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 21 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spinding - Spindle - Spindler, Fritz - Spindler, Johanne Marie Christine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anbragte Arme og vikles samtidig op paa den
stadig roterende Spindel. S. sker altsaa her
stødvis. Mulemaskinen bygges nu altid som
Selfactor, ɔ: saaledes, at ikke alene de
forsk. Bevægelser, men ogsaa disses, ofte ret
vanskelige Regulering sker fra et enkelt Sted,
og en enkelt saadan Maskine kan derfor
fremstilles med over 1000 Spindler. Som Eksempel
paa en Maskine, der arbejder baade med
Spindel og Spole, er paa Fig. 5 vist en
Ringspindelmaskine. Paa denne føres Forspindet
fra de foroven viste store Spoler gennem
Strækvalserne a og den saakaldte Løber b til den paa
Spindelen c anbragte Spole. Løberen bevæger
sig rundt i den Spolen omgivende Ring d,
hvorhos enten denne alene eller Spolen samtidig
bevæger sig op og ned. Det vil let ses, at Snoren
paa denne Maade baade strækkes, snos og
opvikles, hvilke Arbejder i Modsætning til, hvad
der finder Sted ved Mulemaskinen, foregaar
kontinuerlig. Efter S. bliver Garnet enten
afhaspet, se Garn, ell. det forbliver paa de paa
Spindelen stukne Cops ell. Pincops, der
bestaar af et langt, svagt konisk Paphylster, i
hvilken Form Garnet anvendes i Væveriet som
Islætgarn og i Trikotfabrikationen.

S. hører til de allerældste Haandværk, opr.
selvfølgelig udført ved de simpleste Midler,
indtil Jürgen i Braunschweig 1530 opfandt
Træderokken. I 18. Aarh. begynder de første
Opfindelser paa Spindemaskinernes Omraade, da
Englænderen Paul 1738 indførte
Strækvalserne, hvorefter han 1743 bragte dem i Forbindelse
med en Træderok med 250 Spindler, som dreves
af Æsler. Senere forbedredes denne første,
egentlige Spindemaskine af Arkwright, der
1775 byggede en større Maskine, dreven med
Vandkraft, hvoraf Navnet Watermaskine.
Samtidig opfandt Hargreaves den efter hans
Datter opkaldte Jenny-Stol, hvorefter
Crompton 1779 forenede Watermaskinens Strækværk
med Jenny-Stolens Vogn, hvorfor hans Maskine
fik Navnet Mulemaskine (Bastardmaskine). 1825
udvikledes den af Roberts til Selfactor, og
1830 opfandt Amerikaneren Jenks den første
Ringspindelmaskine. 1810 opfandt
Franskmanden Girard en, siden ikke synderlig
forandret, Maskine til Finspinding af Hør. De
vigtigste Forbedringer paa Uldspinderiets
Omraade, Kæmmemaskinerne (se Uldspinding),
stammer fra 1850 (Englænderne Lister og
Donisthorpe, Tyskerne Heilmann og
Schlumberger).
K. M.

Fig. 4. Mulestol.

Fig. 5. Ringspindelmaskine.

Spindle [’spind_ə£], eng. Maal for
Bomuldsgarn.

Spindler [’∫pentl_ər], Fritz, tysk Pianist og
Komponist (1817—1905), tog 1841 Ophold i
Dresden og har virket der som Klaverspiller (og
-lærer) samt som Komponist af en stor Mængde
Klaverværker, mest i flot, men tom Salonstil,
og delvis beregnede paa, og meget benyttede
ved, Undervisning. S. har dog ogsaa skrevet et
Par Symfonier, en Klaverkoncert og nogen
Kammermusik.
W. B.

Spindler [’spendl_ər], Johanne Marie
Christine, f. Nick, dansk Skuespillerinde,
døbt 16. Marts 1781 i Kbhvn, d. smst. 12. Maj
1861. Som Balletelev optraadte hun i
Skuespillets Barneroller, og da hun 15. Apr. 1799
havde debuteret som Emmy i »Falsk
Undseelse«, udviklede hun sig til at blive de
muntre Elskerinders og Soubretternes slagfærdige
Fremstillerinde; sund og livsglad i sin Kunst
var S., der i sit første Ægteskab bar Navnet
Lange, i denne Periode en af Hovedstadens
mest yndede Skuespillerinder. Men den Uro,
hun havde i Blodet, udløste sig i et sarkastisk
Frisprog, der ikke altid var Direktionen
behageligt og det var sandsynligvis under
Følgerne deraf, at hun 1807 forlangte sin Afsked.
1812 vendte hun, der nu var gift S., tilbage til
Scenen og udvidede nu sit kunstneriske
Omraade til ogsaa at omfatte Verdensdamer og
Karakterroller, f. Eks. Heksen i »Røverborgen«,
der af Samtiden betegnedes som et
Mesterværk af fantastisk Uhygge. Men det »pirrende
naive«, Jens Baggesen skrev, der var i hendes
Spil, blev efterhaanden for bevidst og
anstrengt, og da tiltagende Sværhed tvang hende
bort fra de Roller, hvori hun først brød
igennem, blev hendes sidste Periode hverken
lykkelig for hende selv ell. gavnlig for Teatret. 8.
Maj 1829 optraadte hun sidste Gang som
Therese i »Den unge hidsige Kone«. Skønt S.’s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>