Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spiranter - Spiranthes - Spirbakken - Spirdingsee - Spire, André - Spireevne - Spirehul - Spirepore - Spirhaj - Spirifer, - Spirillen - Spirillum - Spiring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beslægtede danske »aabne d« i Gade o. s. v.; z og s,
hvor noget af den forreste Del af Tungen
nærmer sig til Tændernes Bagflade ell. Gummen;
det norske kj (det tyske ch i ich) og j med
Fortungen mod den haarde Gane; det tyske
ch i ach og dansk g i bage med Bagtungen mod
den bløde Ganes forreste Del. Til S. hører
ogsaa de forsk. Arter af r-Lyd, ved hvilke
ingen egl. Snurren (af Tungespidsen ell.
Drøbelen) finder Sted.
O. Jsp.
Spiranthes [-təs], se Skrueaks.
Spirbakken, paa Jyllands Vestkyst mellem
Skagen og Hirshals, 12 km.V. f. Skagen. Her
findes Redningsstation og en stor Baake.
G. F. H.
Spirdingsee [’∫perdeŋ’ze.], den største af
de masuriske Søer, ligger i det sydøstlige
Østpreussen, i Bundmorænelandskabet paa
Yderranden af den baltiske Højderyg, 117 m o. H.,
er 122,5 km2 (hvoraf Øerne udgør 4 km2) med
en største Dybde af 25 m og har en
uregelmæssig, lappet Form med mange Bugter: Sexter
See, Warnoldsee o. a. Gennem Pissek (Pissa)
har den Afløb mod S. til Weichsels Biflod
Narew.
O. K.
Spire [spi.r], André, fr. Forf., f. i Nancy
1868, har udg. Digtsamlingerne La cité présente
(1903, Digte fra 1892—1902), Versets. Et vous
riez. Poèmes juifs (1908) og Vers les routes
absurdes. La grande danse macabre des
Kommes et des femmes (1911) samt Studier over
jødiske Skribenter: Israel Zangwill (1909) og
Quelques juifs. Israël Zangwill. Otto Weiniger.
James Darmesteter (1913).
S. Ms.
Spireevne, se Frøundersøgelse og
Spiring.
Spirehul, se Stenfrugt.
Spirepore, se Støvkorn.
Spirhaj ell. Spirhaa, d. s. s. Pighaj.
Spirifer, Brachiopod, uddød Slægt af
Armfødderne (s. d.), hvis radielt foldede
eller stribede Skaller i Reglen er betydelig
bredere end lange; Armskelettet er meget stærkt
udviklet; dets Vindinger danner to
regelmæssig oprullede, hule Spiralkegler. Slægten var
overordentlig hyppig fra Silur- til Kultiden;
efter den har visse Sandstensaflejringer i
Tysklands Devonsystem faaet Navn. (Litt.:
Credner, »Elemente der Geologie« [Leipzig]).
R. H. S.
Spirillen, se Sperillen.
Spirillum (bot.) kaldes en af Ehrenberg
1830 opstillet Slægt af »Infusorier«, som vi nu
regner til Bakterierne. Den karakteriseres ved
sine cylindriske, skruesnoede, kun faa (højst
to) »Omgange« dannende Celler, der ikke
er bøjelige, og som i Enderne eller i det
mindste i den ene bærer en Busk af fine,
lange Cilier. Kun hos faa af Arterne er
Sporedannelse (Endosporer) kendt. Af Arterne, som
i Reglen forekommer i Gødningvand,
Muddergrøfter og raadnende Tangpytter ved
Brakvandskyster, kan anføres: S. volutans, S.
Undula (en af de ældst kendte Bakterier), alle
mere ell. mindre hyppige i naturligt, raaddent
Vand. S. desulfuricans, en mindre Form,
udmærker sig ved sin Evne til at kunne reducere
Sulfater til Svovlbrinte og spiller derfor
sammen med Svovlbakterierne en vigtig Rolle for
Svovlets Kredsløb i Naturen.
S. er i Reglen store Bakterier, der ret let
lader sig dyrke paa kunstige Substrater. Paa
Grund af deres Størrelse har de været meget
benyttet til morfologiske Undersøgelser, og vort
Kendskab til Bakteriecellens Bygning beror
væsentlig paa Studiet af Spirilcellen.
K. A. B.
Spiring kaldes de Processer, der foregaar
under Udviklingen af Kimen i et Frø til en
Kimplante. Ligeledes bruges S. til at betegne
den begyndende Vækstvirksomhed hos Sporer,
Løg, Knolde etc. — Frøets S.
begynder med, at Kimroden
bryder frem gennem
Frøskallen. Roden vokser lodret
nedad (se
Geotropisme). Kimbladene kommer
enten op over Jorden, f. Eks.
hos Bønne (se Fig.), eller
forbliver i Jorden,
indesluttet i Frøskallen. I sidste
Tilfælde (f. Eks. hos Ært) er
det alene Kimknoppens Dele,
der kommer op over Jorden.
For at et Frø skal kunne
spire, maa det først og
fremmest være levende. Det
Tidsrum, hvori Frø bevarer
deres Spireevne, er højst
forskellig. Pilefrø er kun
spiredygtigt i faa Uger, medens
f. Eks. Mimosafrø kan spire
efter 60 Aars Forløb.
Endvidere maa Frøet ikke være
»haardt«. Som haarde Frø betegner man Frø,
der ikke kan optage Vand og derfor ikke spire,
fordi Frøskallen er uigennemtrængelig for Vand.
Haardheden kan ophæves ved Ridsning af
Frøskallen og taber sig i øvrigt af sig selv i Tidens
Løb. Endelig maa Frøet, hvis det skal kunne
spire, ikke være i Hvile. At Frøet er i Hvile,
betyder, at det, skønt det er levende og de ydre
Spiringsbetingelser (se ndf.) er gunstige,
alligevel af indre ukendte Aarsager ikke spirer. En
saadan Hvileperiode findes f. Eks. hos Byg, der
først kan spire 2—3 Maaneder efter Modningen.
For at S. skal kunne finde Sted, kræves der
ogsaa visse ydre Betingelser, nemlig
Tilstedeværelse af Vand, Ilt og en passende
Temperatur. Man indleder ofte S. ved at lægge Frøet
i Vand i nogen Tid, dog ikke alt for længe.
M. H. t. Temperaturens Virkning paa S.
eksisterer der som for de fleste fysiol. Processer
hos Planterne et Minimum, Optimum og
Maksimum (se hosstaaende Tabel). Som alm. Regel
gælder, at Frø fra koldere Egne spirer ved
lavere Temperatur end Frø fra varme Egne.
| Minimum | Optimum | Maksimum | |
| Hvede, Rug, Byg, Havre | 0—4,8 | 15—31 | 31—37 |
| Majs | 4,8—10,5 | 37—44 | 44—50 |
| Græskar | 10,5—15,6 | 37—44 | 44—50 |
| Agurk | 15,6—18,5 | 36—37 | 44—50 |
 |
| Spirende Bønne. a-b Kimblade, c-d det første Løvbladpar, e Knop. Da Kimplanten »kom op«, var Stængelen under Kimbladene bøjet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
