- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
37

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spitsbergen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

truffet en Ordning om Bjergværksdriften. Alle de
kontraherende Magters Undersaatter skal være
ligestillede m. H. t. økonomisk Virksomhed af
alle Slags og videnskabelig Forskning. Skatter
og Afgifter, som opkræves for Virksomhed
deroppe, skal udelukkende komme
Spitsbergenformaal tilgode. S. skal være uden Befæstninger
og militære Anlæg og i Krigstid et neutralt
Omraade. Der er ingen Værnepligt. Ejere af
Grund, som har været okkuperet før 9. Febr
1920, nyder visse Særrettigheder. De har Eneret
til Jagt i Nærheden af deres Anlæg i en vis
Afstand, og de kan oprette traadløs Telegraf for
eget Brug. Den, som vil gøre Krav paa
Ejendomsret i H. t. Okkupation før 9. Febr 1920
gældende, maa indsende det gennem sin
Regering. Kravene prøves først af en Kommissær,
som den danske Regering udnævner. De Krav,
som han ikke anerkender, kan saa forfølges for
en international Domstol, bestaaende af
Kommissæren som Formand og af Repræsentanter
for de Stater, hvor de forskellige Kravsmænd
hører hjemme. 13. Juli 1925 udnævntes Prof.
Kristian Sindballe til Kommissær. Ret til
Bjergværksdrift har den norske Stat og
Undersaatter af Stater, som har undertegnet eller sluttet
sig til Konventionen. Til Administration af S.
er der kun to stedlige Embedsmænd: en
Sysselmand, som skal have en Fylkesmands Stilling
og desuden være Politimester, notarius publicus
og Hjælpedommer for Underretten, og en
Bergmester. Norsk Privatret, Strafferet og
Procesret skal gælde.

Naturforskning. S. er et af de
frugtbareste Virkefelter, som vor Jord har for
Naturforskningen. Det er et Eldorado for geol.,
geofys., oceanogr., palæontol. og zool.
Undersøgelser. Det er nu snart 100 Aar siden,
videnskabelig Udforskning af S. begyndte, nemlig med
den norske Geolog, Professor Keilhau’s Besøg
1827. Senere har en lang Række af
Videnskabsmænd af forskellig Nationalitet arbejdet der.
Et helt systematisk Udforskningsarbejde
begyndte 1906, da Ritmester G. Isachsen for Fyrst
Albert af Monaco ledede en
topografisk-geologisk Ekspedition til Vest-S. Dette Arbejde er
senere hvert Aar blevet fortsat af norske
Ekspeditioner. Kortlægningen er saa langt
fremskreden, at der 1926 udkom et Kort over
Vest-S., Øens Vest- og Nordkyst.

Fangst. De 100 Aar, som fulgte efter Willem
Barents’ Rejse, blev en Tid for S. med stort
Liv og travl Virksomhed især med Fangst af
Hval. Der rejste sig dengang en hel By:
Smeerenburg paa Amsterdamøen. Det blev en
international Kappestrid om at udnytte de rige
Fangstmuligheder, og det løb ikke altid
fredeligt af. Den livligste Fangstvirksomhed foregik
paa Vestkysten og Fjordene der. Enkelte
Selskaber fandt sig i at betale Afgift til den
norsk-danske Krone; men da Hvalbestanden aftog, og
Fangsten derfor lidt efter lidt indstilledes, tabte
Suverænitetsspørgsmaalet sin Interesse.

Omkring 1715 begyndte Russerne og
derefter i Slutningen af 18. Aarhundrede
Nordmændene med Overvintring for at fange Sæl,
Ren, Ræv og Isbjørn. Mange Hytter og
Gravkors minder endnu om denne Tid. I vore Dage
er Hvalfangsten ophørt, medens et stort Antal
Fangstfartøjer fra Nord-Norge hvert Aar
driver Jagt paa arktisk Vildt, ligesom der af
Jægere drives Overvintring med Jagt som
Formaal. Ved Overtagelsen af S. blev straks Renen
fredet for et Tidsrum af 10 Aar.

Kuldrift er den vigtigste Næringsvej.
Andre Mineraler og Bjergarter udvindes f. T.
ikke. Kuldriften foregaar paa tre adskilte
Omraader, og Kullagene er forskellige baade i
Kvalitet og geologisk Oprindelse. Kullene paa
Bjørnøen er fra Devon- og Karbontiden og er
til Dels opblandede med Skifer; de er særlig
skikkede til Udvinding af Koks. Kullene i Ny
Aalesund (Kings Bay) er fra Tertiærtiden og er
stærkt olieholdige. Prøver med Udvinding af
Raaolie er faldet heldig ud. Ogsaa Kullene
fra Isfjorden til Bell Sund er fra Tertiærtiden.
Det er et sammenhængende Kullag, som
fortsætter Ø. paa til Edgeøen og Hopen. Bjørnøen
Akts. indskibede 1924 omkring 20000 t Kul og
Kingsbay Kul Comp. Akts. 90000 t. Kulmængden
paa Bjørnøen er anslaaet til 200 Mill. t, i Ny
Aalesund (Kings Bay) til 20 Mill., og i Omraadet
Green Harbour og Advent Bay til Bell Sund i Syd
til 8 Milliarder t. Kullagene ligger her nogenlunde
horisontalt og er ikke forkastede. Der er 5 Lag
over hinanden. Her er 5 Kulselskaber i Drift:
De norske Kulfelter Spitsbergen paa Østsiden
af Advent Bay (7000 t 1924), Store Norske
Spitsbergen Kulkompagni, Akts., paa Vestsiden
af Advent Bay (150000 t 1924), Anglo-Russian
Grumant Coal Company Ø. f. Harbour (16000 t
1924), N. V. Nederlandsche Spitsbergen
Compagnie ved Green Harbour (65000 1924), Svenska
Stenkols-Aktiebolaget Spitsbergen ved
Braganza Bay (100000 t 1924). Den samlede udskibede
Kulmængde var 1924 450000 t, 1925 antagelig
500000 t. Den samlede Eksport indtil 1925 var
1773000 t. Sommeren 1924 beskæftigedes 1700
Arbejdere, og om Vinteren 1500. Med Kvinder
og Børn var der Sommeren 1924 1800 og
Vinteren 1925 1600 Personer. Vanskelighederne ved
Kuldriften er mange: Indskibningssæsonen er
kort og dyr, da Skibene ikke faar Returfragt,
Lagringen i Ventetiden volder Rentetab, og
Arbejdslønnen er højere end i andre Lande.
1925—26 indstillede derfor flere Selskaber Driften.
S. Kulkomité blev nedsat 1920 og behandler alle
Sager af økonomisk Betydning for de
praktiske Arbejder.

Post og Telegraf. 1911 byggede den
norske Stat en traadløs Telegrafstation ved
Green Harbour. Denne formidler al
Telegrafering mellem S. og Norge. Ved de øvrige
Grubebyer er der ogsaa traadløs Telegraf, som
staar i Forbindelse med Green Harbour. Det
svenske Selskabs traadløse Telegraf staar i
Forbindelse med Boden i Sverige. Der er
Postkontorer i Ny Aalesund, Longyear City og Green
Harbour.

S. har i Aarenes Løb været Startplads for flere
Nordpolsekspeditioner: Englænderen Parry
forsøgte 1827 med Fartøj at trænge N. paa
gennem Isen, Amerikaneren W. Wellmann 1894 og
den samme med Ballon 1906, 1907 og 1909.
Svenskeren Andrée startede 1897 fra Danskøen,
ligeledes med Ballon, Sverdrup vendte hjem
med »Fram« 1896, Schröder-Strantz gjorde et
Forsøg 1912, og Roald Amundsen gik i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:12 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free