- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
38

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spitsbergen - Spitsyn, Aleksander Andrejevitch - Spitta, August Philip - Spitta, Karl Johann Philipp og Friedrich Adolph Wilhelm - Spitteler, Karl - Spittler, Christian Friedrich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Flyvebaad op fra Kings Bay i Maj 1925 og gjorde et
Forsøg med styrbar Ballon fra samme Sted
1926.
M. H.

Spitsyn [’spitsin] (Spizyn), Aleksander
Andrejevitch
, russ. Præhistoriker, f. c.
1860, var oprindelig Folkeskolelærer i Dept
Vjatka. Han begyndte paa Efterforskninger og
Undersøgelser om forhistoriske Minder, først i
sin Hjemegn, senere over andre Dele af
Landet og erhvervede sig vidtgaaende
Detailkundskab. 1917 nævntes han som Docent ved
Universitetet i Petrograd og Forstander for det
arkæologiske Selskabs Samlinger, 1925 som
Professor i Historie ved Statsuniversitetet smst.
S. har udgivet talrige Afhandlinger angaaende
Ruslands Forhistorie, om hvilke siges, at de
ved Siden af omfattende Detailkundskab røber
nogen metodisk Usikkerhed og ringe Kendskab
til ikke-russisk Materiale.
H. A. K.

Spitta [’∫peta], August Philip, tysk
Musikforfatter (1841—94), studerede Filologi og
blev Lærer først i Reval, senere i
Sondershausen; her begyndte han sit store Hovedværk
Biografien af J. S. Bach, der udkom i 2 Bd
(1873—80), og som skaffede S. Ry som en af
de betydeligste moderne Musikhistorikere og
(1875) Kaldelse til Berlin som Professor i
Musikvidenskab (og samtidig Lærer og Meddirektør
ved Højskolen for Musik). S. har uddannet
adskillige af de mere fremragende nulevende
tyske Musikforfattere og udgivet Heinr. Schütz’
og Buxtehude’s Værker. Forskellige spredte
Afhandlinger samlede han i de værdifulde
Skrifter »Zur Musik« (1892) og »Musikgeschichtliche
Aufsätze« (1894); med Chrysander og G. Adler
udgav S. det kendte, ansete »Vierteljahrsschrift
für Musik-Wissenschaft« (1885—94).
W. B.

Spitta [’∫peta], 1) Karl Johann
Philipp
, tysk gejstlig, f. 1. Aug. 1801 i Hannover,
d. 28. Septbr 1859 som Superintendent i
Burgdorf, er kendt for sine aandelige Sange. De er
udgivne under Fællestitelen »Psalter und Harfe«
i 3 Samlinger 1833, 1843 og 1861, og de har paa
Grund af deres enfoldige Religiøsitet og smukke
og jævne Form vundet en overordentlig stor
Udbredelse i Tyskland. (Litt.: K. K.
Münkel
, »K. J. Ph. S.« [Leipzig 1861]).

2) Friedrich Adolph Wilhelm,
protestantisk Teolog, foreg.’s Søn, f. 10. Jan.
1852 i Wittingen i Hannover og var fra 1887
indtil Verdenskrigen Prof. i nytest. Eksegese og
praktisk Teologi i Strasbourg. Han er navnlig
kendt for sine Arbejder paa Liturgikkens
Omraade, men har i øvrigt skrevet mange Skrifter,
bl. a. »Luther und der evg. Gottesdienst« (1884),
»Über Chorgesang im evg. Gottesdienste« (1889),
»Zur Reform des evg. Kultus« (1891) og »Zur
Geschichte und Litteratur des Urchristenthums«
(1893-95).
A. Th. J.

Spitteler {’∫petələr], Karl, tysk-schweizisk
Digter, f. i Liestal 24. Apr. 1845, d. i Luzern 29.
Decbr 1924. Han studerede først Jura, senere
Teologi og Litteratur i Zürich, Heidelberg og
Basel, blev derpaa Huslærer hos en russisk
General i Petrograd. Efter at være vendt hjem
virkede han fra 1875 som Pigeskolelærer i
Bern, var fra 1881—85 Lærer ved Collège bleu
i Neuveville, men bosatte sig saa i Basel,
redigerede »Baseler Grenzpost« og overtog
1889—92 Feuilletonredaktionen ved »Neue Züricher
Zeitung«. Han blev Æresdoktor og Æresborger
i Kanton Luzern, hvor han levede paa sin Villa
»Wilhelmina«. S., der i sit sidste Leveaar
modtog Nobelprisen, er som Digter Epiker af et
ejendommeligt Særpræg. Antik og moderne
Kultur mødes i hans store, filosofisk farvede
Digtninge, hvor han gør Rede for sin
Verdensanskuelse. Han har Træk tilfælles med
Nietzsche, og de synes gensidig at have paavirket
hinanden. Ved Siden af sine episke Digte som
»Prometheus und Epimetheus«, »Olympisches
Frühling« (4 Bd, 1900—04, ny Bearbejdelse i
5 Bd 1909) og Ballader samt kosmiske
Digtninge som »Extramundana« har S. skrevet
lettere Vers af større formel Tiltrækning,
samlede i »Gedichte«, endvidere Essaysamlingen
»Lachende Wahrheiten«, Noveller og
Fortællinger som »Conrad der Leutnant«, »Imago«
og »Die Mädchenfeinde«, der viser, at han
ogsaa ejede Lune. S. er ellers en tanketung
Digter, der kræver Arbejde af sin Læser.
(Litt.: Autobiografi i »Kunstwart« [1908];
Felix Weingartner, »C. S.« [1904]; F.
Hermann Hofmann
, »C. S.« [1912]).
C. B-s.

Spittler [’∫petlər], Christian
Friedrich
, Missionsleder og kristen Filantrop, f. 12.
April 1782 i Winisheim (Württemberg), d. 8.
Decbr 1867. Opvoksede i et Præstehjem. 18 Aar
gammel oplevede S. en Vækkelse, som skabte
det Ønske i ham at blive Missionær. 1801
kaldtes han til Basel for at hjælpe den daværende
Sekretær ved »Christentumsgesellschaft«, Dr.
Steinkopf, hvem han kom til at staa meget
nær; til dennes Efterfølger C. G. Blumhardt
kom han til at staa i et Venskabsforhold, som
varede hele Livet. 1807 fik S. al
Sekretærarbejdet overdraget, og det følgende Aar officielt
nævnte Post — forinden havde han i 1806 haft
en religiøs Oplevelse, hvorigennem han
oplevede et fuldere »Naadesgennembrud«. Han var
Pietist, men ikke snæver; havde kun ringe
Interesse for kirkelige Ordninger og teologiske
Spørgsmaal, var den praktiske evangeliske
Kristen og blev Sjælen i en Række kristne
Virksomheder, hvoraf nogle bestod kun kort
Tid, da hans store Lyst til at hjælpe ikke altid
blev vejledet gennem tilsvarende praktiske
Overvejelser; andre Virksomheder har faaet
Betydning som en blivende Indsats. Han var en
Pionerskikkelse paa sit Omraade; som en
saadan maa han bedømmes og forstaas. Paa en
Række forskellige Omraader og i en Række
forskellige Tilfælde traadte han hjælpende til:
han støttede Baseler-Bibelselskabet og
Traktatselskabet; virkede i Krigsaarene 1812—13 for
at hjælpe de Arbejdsløse, Syge og Fattige.
Mange, der var forfulgte for deres Tros Skyld,
fik Raad og timelig Hjælp hos ham; for
Studenterne oprettede han et særligt Hjem, for
Jødebørn en Skole; under den græske
Frihedskrig (1820) stiftede han en Forening for at
hjælpe Grækerne religiøst og moralsk, løskøbte
græske Drenge fra tyrkisk Fangenskab og
oprettede en »Grækeranstalt« til deres
Opdragelse — 1833 blev nævnte Anstalt et
Døvstummeinstitut; paa hans Initiativ oprettedes et
Børnehospital; i Diakonisagen er han en af
Banebryderne, idet han 1841 dannede en Forening for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free