Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 48 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spor - Spor (ved Færdsel) - Spor (mat.) - Sporader - sporadisk - Sporadosiderit - Sporangie - Spore

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sætter sine Poter ganske som Ilderen,
hvorimod den lille, Bruden, sætter alle fire Spor
omtr. samlede, dog saaledes, at den ene
Bagpote sættes bagest og den anden næsten i den
tilsvarende Forpotes Spor. — Egernets S.
er saare ejendommeligt: alle fire Ben staar
sammen, dog saaledes, at de langt kortere og
mindre Forben staar bagest og de længere og
bredere Bagben forrest ved Siden af hinanden,
men udadvendte og aftegnende fire Tæer med
lange Kløer. Bagløbene sættes længere fra
hinanden end Forløbene. — Agerhønens S.
viser tre Tæer, der staar næsten som Grenene
i et Kors, og en lille Taa bagud, som dog kun
er antydet ved et Hul i Jordoverfladen. Disse
Spor staar altid lige bag hinanden, saa at de
ser ud som en fortsat Rk. — Kragens S.
viser fire Tæer, hvoraf de tre vender fremad,
den fjerde Uge bagud, og hver Taas Klo
aftrykkes. Kragens S. er let at kende, da man
tydeligt ser de enkelte Taaled. (Litt: A. C.
Berner-Schilden-Holsten, »Om
Kendskab til Vildtets Spor«).
S. F.

Vildtspor. 1. Raa (rolig Bevægelse). — 2. Hare. — 3. Ræv (i Fart). — 4. Grævling. — 5. Odder. — 6. Maar. — 7. Ilder. — 8. Stor Væsel. — 9. Lille Væsel. — 10. Egern.

Spor bruges som Betegnelse dels for de
fordybede Slidriller, som Vognfærdsel giver paa
langs af en svagt bygget Vejbane, der er saa
smal, at Vognene har let ved at »følge S.«, dels
for de Striber af stærkere Befæstelse, f. Eks.
hugne Sten paa en Vej, flade Jernskinner paa
et Brodæk af Træ, som anbringes paa de
Steder af Vejbanen, hvor Vognene fortrinsvis
kører, for at der ikke her skal fremkomme
fordybede S., som hurtigt vilde kræve en
Omlægning af Vejbanens Befæstelse. Derfra overføres
Betegnelsen S. til Konstruktioner, der skal gøre
Vogntransport lettere, Plankespor for
Jordkarrer (se Jordarbejde), Jernbanespor for
Jernbaner (s. d.) og Sporvejsspor i Gader
for Sporveje (s. d.).
A. L-n.

Spor, mat. Ved en Linies ell. en Plans S.
i en Plan forstaas henholdsvis Liniens
Skæringspunkt og Planens Skæringslinie med denne
Plan.
Chr. C.

Sporader (gr. Sporades ɔ: de spredte),
i Modsætning til Cykladerne ell. de i Kreds om
Helligdommen Delos liggende Øer. Med dette
Navn betegnede de gl. gr. Geografer de Øer,
der ligger spredte under Lilleasiens
Sydvestkyst fra Ikaria til Rhodos, de saakaldte
sydlige S., samt de N. f. Eubøa liggende Øer
Skiathos, Skopelos, Chelidromia og Skyros, de
nordlige S. Begrebet S. kunde dog i videre
Bet. ogsaa omfatte de ved Lilleasiens Kyst
nordligere liggende Øer som Samos, Chios og
Lesbos samt Lemnos, Samothrake eg Thasos i
den nordlige Del af det ægæiske Hav.
(H. P. S.). N. H. J.

sporadisk (gr.), spredt, bruges navnlig om
smitsomme Sygdomme, der optræder med
spredte Tilfælde og ikke i Epidemier.
G. N.

Sporadosiderit, se Meteor, S. 1018.

Sporangie, se Sporehus.

Spore bestod opr. kun af en Metalspids,
som man fæstede til Hælen, og fik først i 14.
Aarh. sin nuv. Form med Grene, Hals og Hjul.
Riddernes S. var af Guld ell. forgyldte og Tegn
paa opnaaet Ridderrang, deraf Udtrykket at
»tjene sine S.«. S. fæstes til Støvlehælen ved
en Pig paa Halsen og Søm ell. Skruer i
Grenene (faste ell. slagne S.), ved Spænderemme
(Spændesporer), ell. ved at en bred og flad Pig
paa Halsen stikkes ind i en Metalkasse med
Fjeder, der er anbragt bag i Hælen
(Kassesporer). — En Hornudvækst, der findes bag
paa Hestens Kodespids, i Reglen skjult af
Hovskægget, og som man anser for en Rest af en i
Tidernes Løb forsvunden Taa, kaldes ogsaa
»S.«.
(C. G. B.). O. P.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>