Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sporozoer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gregarinerne i Hovedstadiet af deres Liv findes
uden for Cellerne. Hos Gregarinerne er de to
Celler (Gameter), der smelter sammen under
Kopulationen, ofte ens (isogam Kopulation); i
andre Tilfælde forskellige (anisogam Kopulation);
men Forskellen er dog langtfra saa stor som
hos de to andre Grupper. Den dannede Zygote
kaii direkte blive til en Spore (Gregariner), eller
Indholdet deler sig som hos de fleste Coccidier
i flere, oftest 2 ell. 4 Sporer; Antallet af Kim
i disse er hos Coccidier hyppigst 2 ell. 4, hos
Gregariner 8; hos Hæmosporidierne dannes
som nævnt de talløse Kim direkte af Zygoten.
Før Befrugtningen finder en Reduktionsdeling
Sted i den hunlige Celle (Makrogamet), idet en
Del af Kernen udstødes. Af de 3 Afdelinger er
Hæmosporidierne nærmest i Slægt med
Coccidierne, kan maaske afledes af dem.
Coccidierne er runde, ægformede ell. mere
aflange, de er næsten alle Cellesnyltere og findes
ganske særligt i Epithelcellerne; disse vokser i
Begyndelsen under Fedtdegeneration, hvad der
kommer Snylteren til gode, for derpaa at gaa til
Grunde, efterhaanden som Snylteren under sin
Vækst ganske udfylder den. Næringen optages
osmotisk, i nogle Tilfælde synes særlig
Forenden at være virksom ved Optagelsen. Under
den stærke agame Formering kan
efterhaanden alle Epithelceller angribes, og hele
Epithelet gaa til Grunde, hvad der foraarsager
voldsom Sygdom og Værtens Død (se
Coccidiose); foruden i Tarmepithelet kan de findes
i Slimhinderne i Organer, der staar i
Forbindelse med Tarmkanalen, saaledes Mund, Svælg,
Strubehoved, samt Lever og Galdegange,
desuden kan de ogsaa findes i det underliggende
Bindevæv. Er Angrebet ikke for voldsomt, og
finder senere Infektion ikke Sted, kan spontan
Helbredelse indtræde, idet efterhaanden alle
Coccidier gaar i Sporedannelse. Coccidier er
hidtil fundne i Orme, Leddyr, Bløddyr samt
alle Hvirveldyrenes Hovedafdelinger, ogsaa hos
Mennesket, der dog næppe huser nogen for det
særlig ejendommelig Form. En af de bedst
kendte Arter er Eimeria (Coccidium)
Schubergi, der derfor kan tages som Type. Den
lever i Tarmen hos vor alm. Skolopenderart,
Lithobius forficatus, hvis Tarm huser flere andre
Coccidier. Infektionen finder som sædvanlig
Sted med Sporer, der er optagne med Føden,
Smaadyr, der atter har faaet dem i sig ved
at gnave Planter med Lithobius’ Ekskrementer,
men i hvis Tarm Sporerne ikke kan aabne sig.
De seglformede Kim ell. Sporozoider kryber ud
og anfalder hver en Epithelcelle; de bliver her
rundagtige og fuldfører hurtigt deres Vækst og
Cellens Ødelæggelse, derpaa bliver de
mangekernede og deler sig i et Antal kølleformede
Individer, der er rosetformigt ordnede om
Restlegemet; de vandrer ud for at anfalde ny
Værtceller, og den ny Generation kan forholde
sig ganske som den foregaaende, eller de kan
endog dele sig, længe før de har naaet fuld
Størrelse. Penne agame Formering eller
Schizogoni tjener altsaa til at forøge Antallet af
Snyltere i det samme Værtdyr, Individerne kaldes
Fig. 2. Længdesnit af en Muskelfiber, som indeholder en Sarcosporid. |
Fig. 3. En Spore af en Myxosporid i forskellige Stillinger og Tilstande. |
Fig. 4. En Myxosporid (Leptotheca agilis) med Pseudopoder. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>