Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sporskifte - Sporskiftecentralisering - Sporskiftesikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det saakaldte Krydsningssporskifte
eller engelske S., der dannes af en
Sporkrydsning (s. d.) ved i denne at indlægge to
krumme Sporforbindelser mellem de krydsende
Spor (Fig. 3).
J. F.
Sporskiftecentralisering, se
Sporskiftesikring.
Sporskiftesikring, Anlæg paa en
Banegaard m. m., der tjener til at sikre, at
Sporskifterne i en Togvej er rigtigt indstillede og
aflaasede for et kommende Tog, og at dette er
dækket mod fremmede Togbevægelser under sit
Løb over Sporpladsen. Sikkerheden herfor
bliver tilvejebragt ved, at Sporskifter og
Signaler gøres indbyrdes afhængige, saaledes at
kun de rette Indstillinger kan foretages. Der
kan saaledes kun gives »Kør«-Signal for en
Togvej, naar Sporskifteindstillingen er i Orden,
og intet Sporskifte i Togvejen lader sig
derefter omstille, saa længe Signalet er vist, og der
kan ikke samtidigt gives »Kør«-Signaler for to
Togveje, der berører eller skærer hinanden. Men
heraf følger, at Sikkerheden er ganske
betinget af, at Signalerne adlydes, og dersom et
Tog mod »Stop«-Signal kører ind paa en
Banegaard, er Grundlaget for Sikringen omstødt.
Oversigt. Et Sporskifte, der befares mod
Spidsen eller som det kaldes modgaaende,
udgør ved sin Omstillelighed et Farepunkt i
Togvejen. Dersom det er fejlstillet, vil det
vise ind til et urigtigt Spor, der kan være
optaget eller paa anden Vis ufarbart, og dersom
det er stillet uden tætsluttende Tunge, altsaa
staar paa halv, kan det blive Aarsag til en
Afsporing. Faren ved et Sporskifte bliver
desto større, jo større Kørehastighed der
anvendes, thi desto større Bremselængde kræver
et Tog for at standse, og Følgerne af et
Fejlskifte lader sig da vanskeligere afværge.
Nødvendigheden af et Sikringsanlæg vokser derfor
med Togenes Kørehastighed, og i de forskellige
Lande er dette Hensyn taget i de Forskrifter,
der gælder for Jernbaners Anlæg og Drift. For
de danske Statsbaner er de paagældende
Bestemmelser indeholdt i Politireglementet, der
ganske alm. foreskriver, at et Sporskifte, der
befares mod Spidsen af Tog, skal være
forbundet med et Signal, f. Eks. en
Sporskifteviser, der angiver Sporskiftets Stilling; men for
Baner, hvor Togene maa køre 70 km og
derover, forlanges den foran beskrevne
Afhængighed mellem Stationernes Indkørselssignaler og
Sporskifterne i de tilsvarende Togveje.
Anlægsforskrifterne fastsætter dog i alle
Tilfælde kun et Mindstemaal af Fordringer, og
Sikringen bliver som Regel gennemført i større
Stil, end Bestemmelserne paabyder. Paa de
større Stationer paa de danske Statsbaner
indskrænkes S. saaledes ikke til Stationernes
Indkørselstogveje, men der opstilles ofte
Udkørsels signaler i Afhængighed af Sporskifterne,
og ligesaa søges farlige Fejlbetjeninger gerne
udelukket ved Tilføjelse af Spærrer af forsk. Art.
Desuden inddrages almindeligvis ikke blot de
modgaaende Sporskifter under Aflaasningen, i de
fleste Tilfælde aflaases ogsaa de medgaaende,
og selv for indkørende Tog, der har Ophold
paa Stationen, aflaases gerne en Togvej
gennem hele Stationens Længde af Hensyn til den
Mulighed, at Toget ikke skulde bringes
rettidigt til Standsning. Endvidere bliver
Nabosporskifterne i de tilsluttende Forbindelsesspor
som Regel aflaaset sammen med selve
Togvejens Sporskifter i en Stilling, der viser af
for denne, altsaa som
Dækningssporskifter, der sikrer Togvejen mod farlige
Indløb fra Siden. Hvor saadanne naturlige
Dækningssporskifter mangler i et indmundende
Sidespor, indlægges endda gerne særlige
Afløbssporskifter med det samme
Formaal, ell. disse erstattes med Sporspærrer
eller lignende, der inddrages under
Aflaasningen.
I simpleste Tilfælde bliver et Sporskifte
omstillet paa Stedet ved en lille Trækbuk, der
anbringes ved selve Sporskiftet. Trækbukken
har et Haandtag, der virker som en Vægtstang,
og som ved et Stangtræk er forbundet med
Tungerne; paa Haandtaget er desuden gerne anbragt
en Vægt, der tjener til at holde den tilliggende
Tunge til Sideskinnen. Denne Sikring af
Tungestillingen er dog mindre fyldestgørende,
bl. a. da den ikke forhindrer Sporskiftets
Omstilling, og ved Sporskifter, der bliver befaret
af Tog, kræves derfor en Aflaasning, der
binder dem i Stillingen. En saadan lader sig
foretage med en Laasebolt, der omfatter
Tungefoden og fastholdes af en Hængelaas, en
Udførelsesform, der bruges alm. under simple
Forhold. En egentlig S., hvor Signalgivningen gøres
afhængig af Sporskifternes Stilling, forudsætter
imidlertid, at Aflaasningen centraliseres,
altsaa samles saaledes, at Sporskifter og
Signaler kan sættes i Forbindelse med hverandre.
Anlæg af denne Art udføres i nogle Tilfælde
med centraliseret
Nøgleaflaasning, men almindeligst anvendes den
saakaldte Centralaflaasning, hvor
Sporskiftelaasene bevæges ved en Række Haandtag,
der er anbragt samlede paa Stationsposter,
hvorfra Aflaasningen foretages. Ofte
centraliseres ikke blot Sporskifteaflaasningen, men
ogsaa Sporskiftebetjeningen, saaledes
at Sporskifternes Omstilling foretages fra
Stationsposterne, og saadanne Sporskifter kaldes
da centralbetjente. Da Omlægningen af
Haandtaget for et centralbetjent Sporskifte
hyppigt kræver en ikke uvæsentlig
Kraftudfoldelse, bliver Centralbetjeningsanlæg paa større
Banegaarde gerne udført med f. Eks. elektrisk
eller pneumatisk Drivkraft, saaledes at der ved
Siden af de mekaniske Anlæg er
fremkommet særlige Kraftbetjeningsanlæg.
Kun paa mindre Stationer er det muligt at
beherske Sporskifterne og Signalerne fra en
enkelt Post, paa større maa der gerne
anvendes flere Poster, som deler Banegaarden mellem
sig. I England er disse Poster ofte ret
selvstændige og af denne Grund indbyrdes adskilte
ved Signaler, medens de i Tyskland og
Skandinavien altid gennem et saakaldt
Stationsblokanlæg er gjort gensidigt afhængige,
saaledes at Banegaarden sikringsmæssigt
udgør et Hele. I dette Tilfælde er den ene af
Posterne gerne fremhævet som den ledende,
saaledes at der ikke kan gives Signal for et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
