Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sporskiftesikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tog uden denne Posts —
Kommandopostens — bestemmende Medvirken.
Historisk Begyndelse. De første
Mastesignaler blev indstillede ved Haandtag,
anbragt ved Foden af Masten, men Opfindelsen
af Distancesignalet (se
Signalvæsen, Jernbanernes, Bd XXI, S. 381) medførte
den Forandring, at Signalerne ofte blev
opstillede i større eller mindre Afstand fra
Betjeningsposterne, forbundne ved et Traadtræk med et
Haandtag paa disse. Hvor flere Signaler var
underlagt samme Post, lod Haandtagene sig
anbringe i Række Side om Side, og dette var
ikke blot en Nemhed for Betjeningen, men gav
Oversigt over Anlægget og derved forøget
Sikkerhed. Da Signalernes Stilling er betinget af
de tilsvarende Signalhaandtags, blev det
imidlertid ved denne Ordning muligt at
tilvejebringe en gensidig Afhængighed i Signalernes
Indstilling ved Indlægning af mekaniske
Spærringer mellem Haandtagene. Det første Anlæg
af denne Art blev udført af M. Gregory 1854
paa en engelsk Gaffelstation, hvor en
dobbeltsporet Bane udgrenedes fra en anden, en lille
Banegaard med fire Signaler for Indkørsel og
to Sporskifter til Forgreningen.
Signalhaandtagene blev her anbragt i et fælles Stativ, med
bevægelige Aflaasningsled, der blev indstillet af
Haandtagene og gensidigt bandt dem saaledes,
at der ikke paa een Gang kunde vises Signal
for to Togveje, der skar eller berørte hinanden.
Samtidigt med at Posten satte et Signal paa
»Kør«, spærrede den Haandtagene for de
»fjendtlige« Signaler, saaledes at disse blev
fastholdt i Stillingen »Stop«, indtil Signalet
toges tilbage. Gregory’s Anlæg var i sin
Udførelse specielt, det egnede sig ikke til
Anvendelse under større Forhold og havde ikke
Sporskifterne inddraget under Sikringen, men
selve dets Princip, den gensidige Aflaasning
mellem Haandtagene,
Interlocking-Systemet, indeholder den Tanke, hvorover
alle senere Sikringsanlæg er bygget.
Paa de første Baner maatte Togene standse
ved et modgaaende Sporskifte og Fyrbøderen
ikke blot stille det, men blive staaende ved det
for at have Øje med Tungerne under Passagen
og holde dem i Stilling ved et Stød mellem
Hjulene, naar det gjordes nødvendigt.
Indførelsen af Trækbukken, der endnu i vore Dage
bruges til Omstilling af Sporskifter (se ovf.
under »Oversigt«) var et væsentligt Fremskridt og
medførte yderligere den Fordel, at Omstillingen
ikke længere nødvendigvis maatte foregaa ude
ved selve Sporskiftet, idet Trækbukken ved en
Forlængelse af Stangtrækket lod sig anbringe i
ret stor Afstand fra dette. Flere Sporskifter
kunde saaledes betjenes fra den samme Plet,
naar Trækbukkene blev opstillet samlede paa
Stedet, og herved skabtes Muligheden for at
tilvejebringe en gensidig Afhængighed mellem
Sporskifter og Signaler. Denne manglede paa
Gregory’s Forgreningsstation, skønt
Sporskiftehaandtagene her blev anbragt paa Signalposten,
men i de følgende Aar fremkom flere
Udførelser, først og fremmest af Saxby, og disse har
afgivet Grundlaget for Nutidens fuldkomne
Anlæg.
Da den indbyrdes Afhængighed mellem
Sporskifter og Signaler tilvejebringes ved
Spærringer, der virker mellem Haandtagene, er det
ved Systemet en nødvendig Forudsætning, at
Sporskifternes og Signalernes Stilling til enhver
Tid kan siges at svare nøje til de paagældende
Haandtags. Ved et Sporskifte med
Afstandstræk er det imidlertid umuligt fra
Betjeningsstedet at se, om Tungerne slutter, og er en
Sten kommet i Klemme mellem Tunge- og
Sideskinne, vil et Sporskifte kunne blive
staaende paa Halv, uden at det bemærkes under
Haandtagets Omlægning. Vanskeligheden
forøges med Afstandstrækkets Længde, og ved de
første Anlæg efter Interlocking-Systemet var
der i Virkeligheden her en Mangel, der maatte
afhjælpes. Den gensidige Aflaasning mellem
Haandtagene er derfor efterhaanden blevet
fuldstændiggjort ved Kontrolaflaasninger af
selve Sporskiftetungerne, foretaget ved Laase
med særlige Haandtag paa Betjeningsposten
eller — i nogle Tilfælde — indskudt i
Signaltrækket. Kontrollaashaandtagene er paa samme
Maade som Sporskiftehaandtagene sat i
Afhængighed af Signalerne; Omlægningen af et
Haandtag er fremfor alt en Prøve paa, om
Sporskiftet staar rigtigt, og kun i dette
Tilfælde kan Signalet sættes paa »Kør«.
De engelske Sporskiftesikringsanlæg efter
Interlocking-Systemet har afgivet Forbillede for alle
Landes Jernbaner, ofte saaledes, at de første
Anlæg ligefrem er blevet indført fra England
og da har tjent som Grundlag for en
selvstændig Udvikling. Navnlig Tyskland har i saa
Henseende indlagt sig betydelige Fortjenester,
og den tyske Udformning er atter taget til
Mønster i de skandinaviske Lande. Det simple,
enkelte Traadtræk, der i England benyttedes
ved de første Afstandssignaler og her for en
stor Del er bibeholdt, er saaledes tidligt i
Tyskland blevet erstattet af et lukket dobbelt
Traadtræk, hvor den ene Traadpart trækker Signalet
paa »Kør« og den anden Traadpart trækker det
tilbage paa »Stop«. Og ligesaa er i Tyskland det
oprindelige Stangtræk til Sporskifter og
Kontrollaase, der i England endnu benyttes almindeligt,
til Dels af Billighedshensyn efterhaanden
fortrængt af et dobbelt Traadtræk svarende til
Signalernes. I England gennemføres Anlæggene
altid i den store Stil med Sporskifteomstilling1
fra centraliserede Poster, i Tyskland derimod
har man for den mindre Trafik ved Siden
heraf udført simplere Anlæg, hvor
Centralbetjeningen af Sporskifterne er udeladt, men
Tungeaflaasningen bibeholdt. Disse
Centralaflaasningsanlæg følger altsaa
historisk efter Centralbetjeningsanlæggene, men
stilles systematisk gerne foran disse (smlg. ovf.
»Oversigt«).
De første danske Sikringsanlæg indeholdt kun
Kontrollaase for de yderste Sporskifter,
indskudte i Signaltrækkene.
Mekaniske Anlæg. De mekaniske
Anlæg, hvor Haandtagene paa Betjeningsposten
ved mekanisk Overføring — et Traadtræk eller
et Stangtræk — bevæger de tilhørende
Signaler, Sporskifter og Laase, er endnu langt de
almindeligste. De staar i teknisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
