Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sporskiftesikring - Sporsne - Sporsten - Sport - Sportler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Togvejsindstilling, idet Togvejen paa forsk.
Dele af sin Udstrækning falder inden for forsk.
Posters Omraade, tilvejebringes den fornødne
Afhængighed mellem Posterne ved gensidige
Spærringsforbindelser, saakaldte
Blokforbindelser, der under lidt større Forhold udgør et
Stationsblokanlæg. Paa den enkelte
Stationspost sikrer Centralapparatet, hvori
Haandtagene er anbragt, den gensidige
Aflaasning mellem de Sporskifter og Signaler, der
beherskes fra dette, og ved Blokforbindelserne
mellem Posterne samles Anlægget til en
Helhed, som om alle Banegaardens Sporskifter og
Signaler var underlagt samme Centralapparat.
De anvendte Blokforbindelser kan være af
mekanisk Art, dannet af to og to mekanisk
forbundne Haandtag i de paagældende
Centralapparater, men mest almindeligt bruges
elektriske Blokforbindelser for Vekselstrøm eller
Ligestrøm.
Ved Vekselstrømsstationsblok, som er den
hyppigst forekommende i Anlæg af den tyske
Type, bruges Blokapparater med Felter af
samme Art som i den tyske Linieblok (se
Bloksystem, S. 454). Blokapparaterne virker i
Forbindelse med Posternes Togvejshaandtag,
og en Blokforbindelse sammensættes af to
indbyrdes forbundne Felter, hvoraf det ene
deblokeres, naar det andet blokeres, og som
saaledes gensidigt udløser hinanden. Ved en
Togvejsindstilling aflaaser den første Post
Sporskifterne i sit Togvejsstykke, omlægger det
tilsvarende Togvejshaandtag og blokerer dette med
det tilhørende Blokfelt. Herved deblokeres det
dermed forbundne Blokfelt paa den følgende
Post, og naar denne har aflaaset sine Sporskifter,
kan den da omlægge sit Togvejshaandtag og
saaledes føre Togvejsaflaasningen videre. Naar
endelig Signalposten paa denne Maade har
modtaget Deblokeringer fra de øvrige
Stationsposter, vil Togvejshaandtaget her sluttelig
kunne omlægges, saaledes at Signalhaandtaget
bliver frigivet og Signalet kan sættes paa »Kør«.
Togvejsaflaasningen er fastholdt, indtil
Signalet atter sættes tilbage paa »Stop«, thi først
derefter kan Deblokeringen gives tilbage til
Stationsposterne, saaledes at disse frigives og
kan oplaase Sporskifterne. Ved større Anlæg
gennemføres Ordningen gerne saaledes, at de
forsk. Stationsposter direkte underlægges den
ledende Post, Kommandoposten, der,
naar en Post blokerer sit Togvejsstykke,
modtager Deblokeringen fra denne, og selv til sidst
deblokerer Signalet paa Signalposten.
Den elektriske Ligestrømsblok — ogsaa
kaldet Jævnstrømsblok — anvendes i vore Dage
hyppigst i Forbindelse med elektriske
Betjeningsanlæg, hvor den hovedsagelig virker paa
samme Maade som de elektriske Spærrer i det
enkelte Centralapparat.
Anlæggenes Betydning. Den
væsentlige Betydning af den centraliserede S. er,
at de indbyrdes Spærringer mellem Signal- og
Sporskiftehaandtagene mekanisk udelukker
Fejltagelser, der ellers maatte paaregnes som
Følge af Betjeningsmandskabets menneskelige
Ufuldkommenhed. Den blotte Sammenstilling af
de forsk. Haandtag paa en fælles
Betjeningspost, der i England dannede det historiske
Grundlag, hvoraf Interlocking-Systemet naturligt
bragtes til Udvikling (se S. 56: Historisk
Begyndelse), forøger denne Fare, da en
Forveksling af Haandtagene herved bliver
nærliggende. Forholdet oplyses godt ved et klassisk
Eksempel fra Sikringsvæsenets Barndom: Paa en
simpel Gaffelstation paa dobbeltsporet Bane
med fire Indkørselssignaler til de forsk. Sider
og to Sporskifter i Forgreningen findes fire
Signalhaandtag og to Sporskiftehaandtag
anbragt Side om Side i en fælles Trækbuk.
Dersom disse Haandtag ikke er bundet ved nogen
gensidig Afhængighed, kan de fire Signaler give
»Kør« og »Stop« i 2X2X2X2=16 forsk.
Sammenstillinger, hvoraf dog de 8 indeholder
modstridende »Kør«-Signaler, gældende for
Tog-veje, der griber ind i hinanden. Sporskifter og
Signaler kan tilsammen forekomme i 16X2X2
=64 forsk. Sammenstillinger, men kun de 13
af disse er rigtige eller tilladelige, og de 51
indeholder driftsfarlige Muligheder. Ved den
gensidige Spærring mellem Haandtagene
udelukkes netop disse 51 fejlagtige, driftsfarlige
Indstillinger, og for en moderne Storstation med
dens talrige Signaler og mangfoldige
Sporskifter vil det tilsvarende Tal stige til det
fantastiske.
J. F.
Sporsne kaldes et jævnt Lag Sne, hvori
Vildtets Spor kan følges.
S. F.
Sporsten, se Kobber.
Sport, latinsk spórta, en flettet Kurv, deraf
spórtula, en lille Kurv, hvorfra Penge og Gaver
uddeltes til Klienter; Historieskriveren
Svetonius anvender Ordet om de Lege, den rom.
Kejser Claudius lod opføre for Folket. I Engelsk
gaar Ordet over til at betyde Leg, Spøg,
Fornøjelser; i nyere Engelsk begrænses det til at
betegne Legemsøvelser i fri Luft, navnlig
forbundne med Væddekampe, hvori det gælder for
hver enkelt at yde sit højeste i Kraft og
Udholdenhed. I Danmark er Ordet mere og mere
gaaet over til at betegne det overdrevne i
saadanne Legemsøvelser, saaledes som det giver
sig Udslag i Rekordjageri, særlig af
professionelle Sportsmænd, medens det nordiske Ord
Idræt bruges om de Legemsøvelser, der er
gavnlige for den enkelte som en aandelig og
legemlig Styrkelse og Forfriskelse fra hans
daglige Arbejde for Brødet, og gavnlige for Staten
ved at vedligeholde den legemlige Sundhed hos
Folket, der er et nødvendigt Grundlag for dets
hele Liv som selvstændig Nation og for dets
kulturelle og materielle Fremgang.
K. A. K.
Sportler, Afgifter, der erlægges som
Vederlag for den Ulejlighed og Udgift, der paaføres
en Statsinstitution, naar den sættes i Bevægelse
i Enkeltmands særlige Interesse, saaledes f.
Eks. naar en Mand anlægger en civil Sag mod
en anden, lader en Notarialhandling foretage
eller udtager en Bevilling. S. er en ældgammel
Afgift i Danmark og Norge og har til alle
Tider indbragt betydelige Summer; hvor store
disse tidligere har været, kan dog ej angives,
da S. tidligere for største Delen ikke indgik i
Statskassen, men tilfaldt de Embedsmænd, der
udførte de paagældende Forretninger, som en
Del af deres Lønning. Dette er nu ophørt (jfr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
