Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - spredt Fægtning - Spree - Spreewald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke af moderne Oprindelse, som den alt har
været anvendt i Oldtiden af letbevæbnede
Tropper, ligesom den til alle Tider har været
anvendt af Nationer, der ikke besad nogen fast
militær Organisation (krigerske Bjergfolk,
Boerne o. s. v). I sin mere moderne Form træder
den først frem i den franske Republiks
nydannede Hære i Slutningen af 18. Aarh. og da som en
Tirailleurtaktik i Modsætning til den af andre
Staters Hære anvendte Lineartaktik, der saa
at sige udelukkende var baseret paa
Anvendelsen af sluttede Formationer. Den franske
Republiks Soldater, der savnede en solid
Organisation og grundig Uddannelse, greb til den
spredte Orden og fandt i den et godt Middel
til at tilføje deres Modstanderes sluttede
Formationer store Tab, men Republikkens Hære
havde dog paa den anden Side vanskelig ved
med den spredte Orden som eneste
Kampform at naa til afgørende Resultater: Kampene
forblev ofte uafgjorte, og først Napoleon og
hans Generaler forstod at forene Fordelene ved
den spredte Orden med Massestødets afgørende
Virkninger. Siden Napoleonskrigene har
Udviklingen af den spredte Ordens Former og
Anvendelse fulgt den tilsvarende Udvikling i
Vaabenteknikken og Vaabenvirkningen. 1866
fik Preusserne med deres ny Bagladegeværer
fortræffelige Betingelser for at anvende denne
Kampform over for Østerrigernes sluttede
Kolonneangreb. 1870 blev Kampens
Tyngdepunkt, efterhaanden som Krigen skred frem,
mere cg mere forlagt til den spredte Orden.
Kolonnen og den sluttede Orden i det hele
taget var ikke mere anvendelig som
Angrebsformation i forreste Linie, kun de længere
bagved fremrykkende Reserver optraadte endnu
i sluttet Orden.
Ulemperne ved den spredte Orden er den
store Opløsning og Uorden, som den
erfaringsmæssig let fører til. Førerne kan ikke gøre
sig gældende over for Mandskabet som i den
sluttede Orden: ved Bevægelser gennem Skov,
Landsbyer, Haver, Kornmarker o. l. falder der
let mange Folk af, og Afdelingerne naar kun
ind paa Fjenden med en Del af deres Styrke,
større eller mindre, alt efter Troppernes
Godhed. Man forsøgte efter 1870, hvor disse
Ulemper traadte ret stærkt frem, at bøde paa dem
ved at regulere Skyttesværmenes Bevægelser
saaledes, at disse skulde foregaa i endog meget
tætte Skyttelinier, der dog ikke gik frem med
snorlige Retning, men som rettede sig efter
Terrainet saavel under Fremrykning, som naar
de tog Stilling. Men jo mere udviklede
Skydevaabnene blev, desto vanskeligere blev
Problemet at løse, og de nyeste Udslag af
Vaabenteknikkens Fremskridt: den hurtigskydende
Kanon og Maskingeværet, har ikke blot gjort
det af med de lange, mere eller mindre regele
mæssige Skyttelinier, men ogsaa gjort det til
en farlig Sag for de efter Skytterne følgende
Reserver at benytte sig af den sluttede Orden.
Tidligere var Skyttelinien den karakteristiske
Form for den spredte Orden, nu er denne
Taktik afløst af den moderne Gruppetaktik.
Denne bygger paa det Princip, at man bør
gennemføre Ildkampen med Indsats af et
forholdsvis faatalligt Personel, men udstyre dette
med saa meget Materiel — lette og tunge
Maskingeværer, Minekastere o. l. og rigelig
Ammunition —, at Ildvirkningen bliver kraftig
nok til at slaa Fjendens Modstand ned. Paa
denne Maade vil man opnaa at kunne anvende
meget spredte Formationer, saaledes at egne
Tab ikke bliver større, end at de kan bæres.
Under alle Omstændigheder er
Fremgangsmaaden at sprede sig mere, naar Ildvirkningen
— baade egen og Fjendens — vokser, baade
logisk og nødvendig. I Forhold til det
Betjeningsmandskab, de kræver, har de automatiske
Vaaben en langt større Ildkraft end det alm.
Bagladegevær, og det tilfalder derfor først og
fremmest dem at føre Fodfolkets Ildfægtning.
Om Rekylgeværet grupperes da foruden
Betjeningsmandskabet ogsaa de Folk, der skal
forsyne det med Ammunition, beskytte mod
Angreb fra Siden o. l. Der dannes paa denne
Maade smaa Kampgrupper, deraf Navnet
»Gruppetaktik«. Hver Kampgruppe for sig
udgør en lille selvstændig Kampenhed, hvori i
hvert Fald de fleste af de Vaaben, det moderne
Fodfolk betjener sig af, findes: Rekylgeværet og
det alm. Gevær til Skydefægtning, Haandgranat
og Bajonet til Nærkamp, fuldstændiggjort ved
Geværgranaten, der ved Hjælp af Geværet med
nogenlunde Sikkerhed kan skydes ud paa et
Par Hundrede m’s Afstand. Ogsaa Reserverne
maa som ovenfor bemærket benytte sig af mere
eller mindre spredte Formationer. Alt efter
deres Afstand fra forreste Linie og efter
Beskaffenheden af det Terrain, der rykkes frem
igennem, maa de rette deres Formation efter
de Farer, som i hver enkelt Fremrykningsface
(paa de forsk. Afstande fra Fjenden) kan true
dem først fra de langtrækkende Kanoner og
fra Flyvere, senere fra den hurtigskydende
Feltkanon, Maskingeværet o. s. v.
O. F.
Spree [∫pre.], den betydeligste Biflod til
Havel, udspringer i Republikken Sachsen nær
den bøhmiske Grænse i Spreeborn N. f.
Gersdorf, deler sig flere Gange nedenfor Bautzen, til
sidst i Store og Lille S., der atter forenes ved
Spreewitz i Schlesien. Oven for Spremberg
træder S. ind i Brandenburg, og nedenfor Kottbus.
gennemstrømmer S. det sumpede Spreewald
med en Labyrint af Arme. Efter at være
traadt ud af Schwielung Sø antager den en
nordlig og senere en vestnordvestlig
Hovedretning og løber gennem en bred engrig Dal,
gennemstrømmer Müggel-Sø, løber gennem Berlin
og udmunder ved Spandau. S. har en Længde
af 365 km og er sejlbar paa en Længde af 180
km. Med Undtagelse af Dahme, der udmunder
ved Köpenick SØ. f. Berlin, er Tilløbene smaa.
Med Oder er S. forbunden ved
Oder—Spree-Kanalen, med Havel ved Teltow-Kanalen Syd
om Berlin til Potsdam og ved
Berlin—Spandau—Skibsfartskanalen.
(Joh. F.). O. K.
Spreewald [’∫pre.valt] (vendisk B1óta, d.
e. Sumpe), stor sumpet Lavning ved Spree i
Nedrelausitz. Hoveddelen, den øvre S. mellem
Peitz og Lübben, er 30 km lang og indtil 11
km bred, den nedre S. nedenfor Lübben er 15 km
lang og 6 km bred. S. gennemstrømmes af
Sprees talrige, netformet forbundne Arme, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
