- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
69

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sprengtporten, Jakob Magnus - Spret - Spreusten - Spring (se saltus in demonstrando) - Spring (geol.) - Spring (søv.) - Spring (Gymnastikøvelse) - Spring, Walther Victor - Springaber - Spring-Balsamine - Springben - Springbreccie - Springbuk - Springdans - Springe - Springedderkopper - springende Dyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kun forklares ved Sindsforvirring. S.’s
Optegnelser er udgivne 1904 i Samlingen »Svenska
memoarer och brev«. (Litt.: Julin, »Gustaf
III och J. M. S.« i »Svensk Historisk Tidskrift«
[1903]; Odhner, »Sveriges politiska historia
under Konung Gustaf III’s regering«, I).
G. C.

Spret (norsk), d. s. s. Sprot, Larven af
Phryganea (se Vaarfluer).

Spreusten [’språ^yste’n], se Zeolitgruppen.

Spring, se saltus in demonstrando.

Spring (geol.). Hvor man har Lejlighed til
at iagttage Spalter i Jordskorpen, ser man
meget hyppigt, at Lagene ikke ligger i samme
Højde paa begge Sider af Spalten, men er
forskudte i Forhold til hverandre. Dette Fænomen
kaldes et S. Størrelsen af Forskydningen,
Springhøjden, kan være nogle faa
Millimeter, men kan ogsaa overstige 1000 m.
Hyppigst fremkommer S. vel samtidig med Spaltens
Dannelse, men Springhøjden forøges meget
hyppig ved ny Forskydninger; ved disse bliver
Spaltens Sider ofte blankpolerede, saa at der
fremkommer Glideflader; i andre Tilfælde
løsrives Stykker af Spaltens Sider, saa at Spalten
mere eller mindre fyldes af en
Springbreccie. S. har meget stor Betydning for
Jordoverfladens Relief. Det døde Havs Dal er
saaledes en Indsænkning, en
Gravsænkning, der er dannet mellem to S. En Horst
er derimod et mellem to S. liggende
Bjergparti (f. Eks. Kullen).
J. P. R.

Spring (Søv.). 1) Skibets Flugt langskibs. Jo
mere dette rejser sig for og agter, desto mere
S. siges der at være i Skibet. 2) Et Tov (Varp),
der udbringes fra et til Ankers liggende Skibs
Agterende for at svaje (ɔ: dreje) Skibet. Det
kan fastgøres i Land, paa en Bøje eller paa selve
Ankerkæden, eller der kan stikkes et Varpanker
(ɔ: et lille let Anker) i Tampen af det, og dette
kan da føres ud i Søen. 3) Fortøjninger, der viser
fra Agterskibet forefter og fra Forskibet
agterefter. Skal et Dampskib manøvreres ud fra et
Bolværk, gøres dette ved at gaa frem i et
Forspring, hvorved Agterskibet tvinges ud fra
Bolværket, eller bakke i et Agterspring, hvorved
Forskibet tvinges ud fra Bolværket.
Springline, et Tov, hvis ene Tamp fastgøres paa et
Fartøjs Ror, medens dets anden Tamp befæstes
et Sted paa selve Skroget. Hvis Roret skulde
hoppe af sine Hængsler, hindrer Springlinen
det i at flyde bort.
C. B-h.

Spring er en af Gymnastikkens vigtigste
Øvelser; den bestaar i, at Kroppen alene eller
dog væsentligst ved Benenes Hjælp løftes fra
Jorden og føres et Stykke gennem Luften, som
Regel hen over et Redskab. Spring kræver
Opbyden, »Samling« af Legemets Kræfter til
kortvarig Kraftudfoldelse og opøver derved
Energien. De bestaar altid af en Række Bevægelser,
der skal være nøje afpassede efter hverandre
i Tid, Kraft og Hurtighed; de forskellige
Muskler skal derfor gribe ind i et ganske
bestemt Øjeblik, hverken for tidlig eller for sent,
hverken for svagt eller for kragtigt, dersom
Springet skal lykkes og blive smukt udført.
Derved opøves Legemets mange Muskler i
Samarbejde (Koordination), og Behændighed, ɔ:
Evnen til at bruge Kræfterne paa den
formaalstjenligste og mest kraftsparende Maade,
udviklles. Spring kræver ofte en vis Dristighed og
opøver derved Mod og Selvtillid. — Spring giver
stærke Ben, fremmer slank Bygning (ligesom
Løb) og gør Legemets Bevægelser spændstige
og lette.
K. A. K.

Spring [spreŋ], Walther Victor, belg.
Kemiker, f. 1848 i Liège, d. 1911 smst., blev 1876
Prof. ved Universitetet i Liège. Bekendt er hans
Undersøgelser af, hvorledes stærkt
sammenpressede Metalpulvere omdannes til kompakte
Metaller og Legeringer. Forbindelser af Arsenik
og Svovl med Metaller blev ligeledes fremstillet
af Pulvere blot ved at underkaste dem højt
Tryk. S. beskæftigede sig ogsaa med andre
fysisk-kemiske Problemer, f. Eks. med
Fældningen af kolloidale Svovlopløsninger. Hans
talrige Afhandlinger er samlede i Œuvres
complètes de S.
, udgivet i 2 Bd, 1914 og 1923, af
Chavanne, Crismer og Wanters; heri findes
ogsaa en Biografi.
S. P.

Springaber, se Sapajuer.

Spring-Balsamine, se Impatiens.

Springben, d. s. s. Rulleben (talus), se Fod.

Springbreccie [-’bret.∫ə], se Spring (geol.).

Springbuk (egl. Springbok) er Boernes
Navn til den eneste sydafrikanske Gazelleart
(Gazella ell. Antidorcas euchore). Den er hvid
paa Hovedet, Kroppens Underflade og Benenes
Inderside, og den hvide Farve forlænger sig
om Halen og fremefter som en smal Stribe
langs Ryggen til dennes Midte; de lange, hvide
Haar skjuler her en Hudfold, der kun krænges
ud under stærke Bevægelser. Farven i øvrigt
kanelbrun, Hornene nærmest lyreformede, ret
tykke, ringede paa deres nederste Halvdel.
Dyrets Kropslængde 1,5 m. Arten forekommer
endnu i Kaplandets nordvestlige Dele. I
Levemaade ligner den Nordafrikas Gazelle (G.
dorcas
). Se i øvrigt under Antiloper.
(M. Ml.). R. Hg.

Springdans, se Springer.

Springe (Søv.). Vinden springer, d. v. s.
forandrer sig pludseligt.
C. B-h.

Springedderkopper (Saltigradæ), Familie
af smaa Edderkopper, der ejer en betydelig
Springeevne; de færreste er i Stand til at løbe;
før Springet fastgør de altid en
Sikkerhedstraad, som de drager efter sig overalt, hvor de
færdes. S. er livlige Solskinsdyr med stærke,
klare Farver. Natten tilbringes i et lille hvidt
Spind, hvori ogsaa Æggene, der bevogtes af
Moderen, lægges. S. afviger stærkt fra alle
andre Edderkopper, men er vanskelige at kende
fra hverandre. I Danmark optræder c. 20 Arter.
C. W.-L.

springende Dyr. Inden for de forsk.
Dyreklasser findes der Former, der særlig har
vænnet sig til at bevæge sig i Spring: ved samtidig
at sætte kraftigt af med begge Baglemmer
slynges Kroppen langt fremad. Disse Dyr faar
en Del Bygningstræk fælles. Baglemmerne
bliver lange og stærke og deres Muskulatur bliver
meget kraftig. Baglemmernes Forlængelse kan
hos Pattedyrene bero paa Strækning af forsk.
Knogler, men oftest er det især
Mellemfodsbenene, der forlænges; i sjældnere Tilfælde
strækkes Fodrodens Knogler, hos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free