- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
72

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Springklap - Springknap - Springlag - Springliste - Springmajs - Springmus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Danmark og Norge og blomstrer i Maj—Juni.
De paa Rosetbladene siddende Yngleknopper
tjener den vegetative Formering.
Vandkarse, Bitterkarse (C. amara L.), er fleraarig
og adskiller sig fra den foregaaende ved en
20—45 cm høj, kantet og marvfyldt Stængel med
Udløbere. Rosetbladenes Afsnit er ovale, de
øvre Blades aflange og tandede. Ved Bække,
Kilder og paa fugtige Steder i Skove; ikke
sjælden i Danmark og det østlige Norge; den
blomstrer i Maj—Juni. Kronbladene er 2 Gange
længere end Bægerbladene hos
Rosetbladet S. (C. hirsuta L.) med kun faa og smaa
Stængelblade og Skov-S. (C. silvatica Link)
med talrige og ret store Stængelblade.
Kronløs S. (C. impatiens L.) har Kronblade af
Bægerbladenes Længde, ell. de mangler helt. Alle
3 Arter er en- eller toaarige og vokser paa
fugtige Voksepladser, men er ikke hyppige.
A. M.

Springknap (Parietaria Tourn.), Slægt af
Nældefamilien, en- eller fleraarige Urter,
haarede, med spredte Blade, uden Akselblade,
Brændehaar mangler. Blomsterne, der sidder i
Nøgler i Bladenes Hjørner, er dels
tvekønnede, dels særkønnede. Hanblomsterne har 4
grønne Blosterblade og 4 Støvblade, der ved
Blomstens Udspringning pludselig ruller sig ud,
hvorved Støvknapperne aabner sig og Støvet
kastes ud; deraf Navnet. Hunblomsternes
Bloster er rørformet og med en 4-spaltet Krave.
Nødden omsluttes af det tørre Bloster. 7 Arter.
Opret S., Murnælde, Skt Peders Urt
(P. officinalis L.) er fleraarig og 25—60 cm høj,
dens Blade er elliptiske og helrandede.
Frugterne spredes ved Krogbørster paa
Dækbladene. Ved Mure og Gærder, mest nær Byer, men
sjælden i Danmark, formodentlig forvildet fra
en Tid, da den dyrkedes som Lægeplante. Den
blomstrer i Juni—August.
A. M.

Springlag, se .

Springliste, i Snedkerhaandværket en
profileret Træliste, hvis Led ikke, som alm. i
Arkitektur og Møbelkunst, løber i lige Linier, men
bølger eller bukler, med den ene Pukkel ved
Siden af den anden. S., der høvles med en
Fræsehøvl eller paa en Fræsemaskine, tilhører
Baroktiden og var meget yndet i den senere Del af
17. Aarh. I 19. Aarh. genoptoges den en kort
Tid (c. 1840-50).
C. A. J.

Springmajs, se Majs.

Springmus (Dipodidæ), en lille
Gnaverfamilie, der lever i Steppe- og Ørkenegne, og hvis
enkelte Medlemmer alle viser den smukkeste
Tilpasning til de ekstreme Naturforhold, der
hersker i disse Egne. De egl. S. (Dipodinæ) er
lette, behændige Dyr, der ved Hjælp af de
meget lange Baglemmer kan foretage
meterlange, hurtig efter hinanden flg. Spring, og
saaledes er i Stand til i Løbet af forholdsvis kort
Tid at gennemsøge store Strækninger for Føde
og Vand eller redde sig fra en Fjende ved en
hurtig Flugt. Den lange Hale virker under
Springene som et udmærket Styreapparat.
Bagkroppen, der maa afgive Støttepunkter for
de lange Baglemmer og deres kraftige
Muskler, er stærk og veludviklet. Forlemmerne er
smaa og anvendes slet ikke under Springene,
men holdes tæt ind til Kroppen, hvis forreste
Del er relativ svag. Sanserne er skarpe. Det
store, runde Hoved bærer meget lange
Varbørster, der ofte i Længde kan maale sig med
selve Kroppen, og vel udviklede, temmelig
brede, nøgne Ører. Som andre Natdyr har de
store klare Øjne. Halsen er kort og tyk, og
med Undtagelse af Ringhvirvlen vokser
Halshvirvlerne ofte helt sammen. Baglemmernes
Længde beror især paa Forlængelse af
Mellemfoden, hvis 3 midterste Knogler for største
Delen er helt sammensmeltede til en enkelt
Knogle; kun i den nederste Del er Ledrullerne
for de enkelte Tæer fri. Dette Ben minder da
meget om »Løbet« hos Fuglene, og bliver
ligesom dette med Alderen marvløst; det er let
og fast, men stærkt. Under Foden findes store,
elastiske Trædepuder, og en Mængde lange,
store Haar, der forhindrer Dyret i at stikke
for dybt i det løse Sand. Haarklædningen er
tæt og blød og fremviser graa, gullige og brune
Farvetoner, der falder udmærket sammen med
Omgivelserne. Om Dagen holder S. sig skjult i
deres underjordiske Gange og Huler, som de
selv har gravet; først ved Solnedgang bliver de
livlige. Føden bestaar overvejende af alle Slags
Vegetabilier, som Frø, Løg, Rødder, Græs,
Frugter o. s. v., men ogsaa Insekter, Fugle og
andre mindre Dyr fortæres. Føden indtages
paa typisk Musemanér: hvilende paa
Baglemmerne og Halen faar Dyret Forlemmerne fri,
og de kan da føre de enkelte Fødepartikler til
Munden. — Den typiske Slægt Dipus omfatter
Dyr, der er af Størrelse som smaa Rotter; den
lange Hale er i Spidsen dusk- ell. fjerformet
med lange, udstaaende Haar. De øvre
Fortænder er forsynede med en Længdefure. Paa
Baglemmerne er Tæernes Antal reduceret til de 3
Midtertæer. Slægtsnavnet Dipus, der betyder
Toben, er meget karakteristisk, idet
Forlemmerne ofte holdes saaledes ind til Kroppen,
at de vanskeligt ses. Dyrene er ikke alene i
Stand til at springe med en utrolig Hurtighed,
men kan ogsaa bruge Bagbenene til Løb; dette
gaar dog meget langsommere. Hertil
Ørkenspringmusen (D. eller Haltomys
ægypticus
), der har en Kroplængde af c. 17 cm og
en Halelængde af et Par og tyve cm. De findes,
oftest mange sammen, i det nordøstlige Afrika,
Palæstina og Arabien og tidt i saa øde Egne,
at det næsten er ufatteligt, at Dyr overhovedet
kan friste Livet under saadanne Forhold. Noget
større er Pilspringeren (Scirtetes ell.
Alactaga jaculus), der forekommer i det
sydøstlige Rusland og Asiens Stepper. Dens Ører
er smalle og lige saa lange som Hovedet.
Midtertaaen er betydelig længere end de to
tilstødende Tæer, og de to yderste er smaa og

Ørkenspringmus (Dipus ægypticus).
Ørkenspringmus (Dipus ægypticus).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:12 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free