- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
74

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Springpadder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stærkt udviklede Kirtelpartier. Huden sidder
mærkelig løst om Dyret; dette skyldes store
Lymfespalter i Læderhuden, som strækker sig
næsten over hele Kroppens og Lemmernes
Overflade og kun er adskilte indbyrdes ved smalle
Sammenvoksningssteder. Læderhuden kan, om
end sjældent, indeholde Forbeninger; saadanne
træfies i Skikkelse af spredte Kalkkorn hos
Tudserne, som et sammenhængende Panser
derimod paa Hovedet af den sydamerikanske
Hornfrø (Ceratophrys). Ved Skeletbygningen (Ill. se
Padder) kan mærkes, at Hvirvelsøjlen stedse
kun bestaar af ni Hvirvler, som af Form er
procoele; den afsluttes af det saakaldte
Haleben, der fortil bærer to Ledskaale, svarende til
to Ledknuder paa Bækkenhvirvlen; i sin
forreste Del bærer Halebenet ofte smaa Tværtappe,
der tydeligt nok viser, at det er opstaaet ved
Sammenvoksning af Anlæg til en hel Række
Halehvirvler. At Halen, trods sin Længde, ikke
kommer til Syne udvendig, har sin Grund i
Bækkenets ejendommelige Bygning; Hoftebenet
er nemlig stærkt forlænget og med sin forreste
Ende i Forbindelse med Bækkenhvirvlens
Tværtap, medens dets bageste Ende, der sammen
med de til en fast Plade forenede Sædeskamben
danner Hofteskaalen, rager lidt længere bagtil
end Hvirvelsøjlens Spids. Skulderbæltets nedre
Afsnit, Ravnenæbsbenet, deles ved en stor
Aabning i en forreste og en bageste Del, af hvilke
den forreste til Dels skjules under en
Dækknogle: Nøglebenet; paa Undersiden er der
enten en fast Sammenvoksning mellem
Skulderpartiets to Sidehalvdele (Gruppen
Firmisternia), eller disse ligger løst hen over hinanden
(Gruppen Arcifera). Forlemmernes Skelet
udmærker sig ved den fuldstændige
Sammensmeltning mellem Underarmens to Ben, Albue- og
Spoleben; Fingrenes Antal er fire. I
Baglemmerne er paa samme Maade Skinneben og
Lægben forenede til en Knogle; endelig er to af
Fodrodens Knogler, Hæl- og Rullebenet,
usædvanlig forlængede og forenede ved Enderne; der
findes fem Tæer. I Hovedskallen bibeholdes i
stor Udstrækning det bruskede Kranie, om end
delvis skjult under senere dannede Dækknogler;
Ledforbindelsen med Rygsøjlen sker, som typisk
for Padderne, ved to Ledknuder. Munden er,
paa ganske faa Undtagelser nær, af en meget
betydelig Bredde; smaa, tætstillede, tvespidsede
Tænder kan findes paa begge Kæber samt i
Ganen paa »Plovbenene«; oftest mangler de
imidlertid i Underkæben, ligesom store
Grupper, f. Eks. Skruptudserne, er aldeles tandløse.
Tungen er ejendommelig ved sin fri,
bagudrettede, ofte tvespidsede Del, der, naar Munden
aabnes, kan smækkes ud af denne og ved sin
Klæbrighed tjener til at fastholde Byttet; den
mangler hos Aglossa ɔ: Pipa og Xenopus. Svælg
og Mave er stærkt udvidelige; Tarmen ligger i
talrige Bugtninger. De indre Næsebor aabner
sig langt fortil i Mundens Loft; Luftrøret er
overordentlig kort; Lungerne forholdsvis store,
men af en simpel Bygning; de danner nemlig
en tyndvægget Sæk, hvis indre Rum ved
fremspringende Vægge deles i en Mængde mindre,
indbyrdes forbundne Kamre. Som
Aandedrætsorgan spiller i øvrigt, foruden Lungerne, ogsaa
den ydre Hud en meget vigtig Rolle. Ved
Indgangen til Luftrøret findes et Par Stemmebaand,
ved hvis Hjælp S. er i Stand til at »kvække«;
den frembragte Lyd forstærkes hos Hannerne
af en parret Udposning fra Mundhulens Gulv;
under Kvækningen fyldes denne med Luft og
viser sig som to tyndvæggede Blærer; i visse
Tilfælde (Løvfrøerne) er de to Kvækkeposer
forenede til en enkelt. Øjnene er af betydelig
Størrelse og ofte stærkt fremstaaende; de
beskyttes af et stort, bevægeligt, nedre Øjelaag.
Trommehinden iagttages gerne som et stort
kredsrundt, glat Hudparti bag ved Øjet; ofte er
den dog ikke tydelig afsat mod den omgivende
Hud, og i enkelte Tilfælde kan saavel den som
Trommehulen være meget stærkt reducerede. I
Hjertet er Adskillelsen mellem en arteriel og en
venøs Halvdel antydet; der findes saaledes to
Forkamre, af hvilke det højre modtager det
venøse Blod fra Legemet, det venstre det iltede
fra Lungerne, men Hjertekamret er endnu
udelt. Nyrerne er to aflange, flade Legemer,
som ligger langt bagtil i Krophulen; en
Urinblære findes. De ægformede Sædstokke har
Plads tæt ved Nyrerne, med hvilke de staar i
Forbindelse, saaledes at Sæden udtømmes
gennem Nyrerne og Nyregangen. Æggestokkene er
et Par meget omfangsrige, gerne mørktfarvede
Organer; Æggene udføres gennem
Æggelederne, hvis Vægge i Forplantningstiden viser sig
særlig tykke, idet de da afsondrer de
Slimmasser, der skal omhylle Æggene. Hos begge Køn
findes tæt op til Kønskirtlerne et fingerformet
grenet, gulhvidt Legeme, der bestaar af
Fedtceller; Indholdet af dette »Fedtlegeme« maa
rimeligvis opfattes som Oplagsnæring.
Endetarm, Nyregange, Urinblære og Æggeledere
munder alle i et fælles Rum, en Kloak, der
gennem et rundt »Gat« staar i Forbindelse med
Omverdenen. Alle S. er æglæggende (Ill. se
Padder, Fig. 5); Forplantningen finder Sted
enten, som i Danmark, i det tidlige Foraar ell.,
som i varmere Egne, ved Regntidens Beg.; da
samler Dyrene sig massevis i Damme,
Grøfter eller andre oversvømmede Steder. En Slags
Parring finder her Sted, idet hver Han søger
at faa fat i en Hun, som den fastholder, idet den
med Forbenene griber om Hunnens Bryst eller
Lænd. Æggene befrugtes af Hannen, samtidig
med at de aflægges af Hunnen; de er da
omgivne af en anselig Mængde Slim og forenede til
Snore eller til store Klumper. Det kuglerunde
Æg udvikles til en lille, aflang Skabning, der i
Begyndelsen ikke er synderlig bevægelig, men ved
Hjælp af et Par Klæbeorganer paa Hovedets
Underside bag ved Munden holder sig fast til
Vandplanterne. Paa dette Tidspunkt ses tydelig
tre Par udvendige, grenede Gæller; disse
overvokses dog snart efter af en Hudfold, der fra
Hovedet strækker sig hen til Forkroppen, med
hvilken den vokser sammen; derved dannes en
Slags »Gællehule«, som aabner sig med et
uparret Hul, der i Reglen ligger paa venstre Side,
men ogsaa kan have sin Plads i Dyrets
Midtlinie (Klokkefrøen); rent undtagelsesvis er
Aabningen parret (Aglossa). De ydre Gæller
forsvinder snart efter, at de er blevne
indesluttede; i deres Sted uddannes imidlertid paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:12 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free