Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Springpadder - Springpungdyr - Springrem - Springrice, Cecil Arthur - Springring - Springskøde - Springspidsmus - Springstok - Springtøj - Springtøjle ell. Springrem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slægter Pipa (s. d.) og Dactylethra ell. Xenopus
(s. d.). Gruppen Phaneroglossa, hvor Tungen er
veludviklet, falder efter Skulderbæltets Bygning
(se ovf.) igen i to Hovedafdelinger, Firmisternia
og Arcifera. Inden for disse karakteriseres
endelig de enkelte Familier ved Kæbernes
Bevæbning med eller Mangel paa Tænder, i
Forbindelse med de trinde eller brede Tværtappe paa
Bækkenhvirvlen. Blandt Firmisternia maa
særlig nævnes de egl. Frøer, Ranidæ, en meget
artrig og vidt udbredt Familie; blandt Arcifera de
ligeledes meget omfangsrige Familier Skruptudser,
Bufonidæ, og Løvfrøer, Hylidæ; fremdeles
Løgfrøer, Pelobatidæ, samt Discoglossidæ, hvortil
Klokkefrøen og Fødselshjælperfrøen henhører.
Endelig kan anføres den store Familie
Cystignathidæ, der udelukkende har hjemme i
Amerika og Australien; af dens Slægter viser mange
(f. Eks. »Fiskefrøen«, Pseudis) en betydelig
Lighed med Frøer, medens andre er mere
tudselignende; det sidste gælder de sydamerikanske
Hornfrøer (Ceratophrys), som er store, vortede,
med prægtige Tegninger prydede Dyr, der har
faaet Navn af, at det øvre Øjelaag løber ud i
en Spids.
Fossile S. er i det hele sjældne og træffes
først i Tertiærtiden; navnlig fra dennes
Ferskvandsaflejringer har man i Tidens Løb
fremdraget et ikke helt ringe Antal Former, der
gennemgaaende staar de nulevende
overordentlig nær; selv af Haletudserne har man fundet
Spor. (Litt.: Hoffmann, »Amphibien« i
Bronn, »Klassen und Ordnungen des
Thierreichs« VI, 2 [Leipzig 1873—78]; Boulenger,
Catal. of the Batrachia salientia in the Brit. Mus.
[London 1882]; Samme, The tailless
Batrachians of Europe [London 1897—98]; Leydig,
»Die anuren Batrachier der deutschen Fauna«
[Bonn 1877]; Jungersen, »Krybdyr og
Padder« [»Danmarks Fauna«, I, Kbhvn 1907];
Sampson, Unusual modes of breeding and
development among Anura [American
Naturalist, 34. Bd, Philadelphia 1900]; von Zittel,
»Grundzüge der Palæontologie« [München 1895]).
R. H. S.
Springpungdyr, d. s. s. Kænguruer.
Springrem, se Springsøjle.
Springrice [’spriŋra^is], Cecil Arthur,
eng. Diplomat, f. 27. Febr 1859, d. 14. Febr 1918,
uddannedes i Eton og Oxford, indtraadte i
Udenrigsministeriet 1882, beklædte forsk.
Poster og var under den russ.-jap. Krig 1904—05
Gesandtskabsraad i Petrograd, blev 1906
Gesandt i Persien (i hans Tid her faldt
Afslutningen af den eng.-russ. Overenskomst af 1907),
1908 i Sverige, 1912 i U. S. A., hvor han
fungerede under Verdenskrigen, men p. Gr. a.
Sygdom ikke kom til at gøre sine personlige Evner
gældende.
H. J-n.
Springring, Ring af fjedrende Metal, ofte,
som f. Eks. til Nøglering af Staal, dannet ved,
at det traad- eller strimmeldannede Emne er
snoet op i to oven paa hinanden liggende
Skruevindinger. De bedre S. er glatte, idet
Enderne er skærpede og nedlagte i Ringens Midte.
S. anvendes, hvor man ønsker en udløselig
Forbindelse — i Eksempelet at tage en Nøgle
ud af Knippet eller føje en til — den finder
derfor hyppig Anvendelse mellem Ur- og Kæde,
ved Knapper, der skal aftages ved Vask o. l.
(F. W.). D. H. B.
Springskøde (Søv.). Skødet til Mesanen,
hvormed dennes Skødbarm hales ud til Nokken
af Mesanbommen, naar Sejlet skal sættes.
C. B-h.
Springspidsmus (Macroscelididæ). En lille
Familie af Insektædernes Orden. Som Navnet
angiver, minder Familiens Medlemmer i det
Ydre om Spidsmus, men har lange, tynde,
nøgne Bagben, hvorved de sættes i Stand til at
foretage temmelig lange Spring; saa udprægede
Springdyr som Springmusene er de dog ikke.
Snuden er saa lang, tynd og bevægelig, at den
næsten er at regne for en Snabel; S. har den
længste Snude af alle Insektædere. Der
kommer ofte lidt grotesk, komisk over S.’s Ydre:
et langstrakt Ansigt med bevægelig, lang
Tryne, store Øjne og Ører og lange Knurhaar;
dertil de lange, tynde Baglemmer og lang, tynd
Hale. Baglemmernes Længde beror især paa,
at Mellemfodsbenene er forlængede, men ogsaa
Fodrodsknoglerne er paafaldende langstrakte.
Halen er uden Dusk, og lidt inden Haleroden
findes der en Moskuskirtel. — Alle S. lever i
Afrikas Steppeegne, og de fleste er udprægede
Dagdyr, der er i livligst Bevægelse i stærkt og
straalende Solskin. — Familien omfatter 3
Slægter: Macroscelides, der omfatter mindre
Dyr, hvis Størrelse er som store Spidsmus;
Petrodromus, der er paa Størrelse med en
Rotte; og Rhyncocyon, som har den længste
Tryne af alle S.; Baglemmerne er relativt
korte, Halen lang og skældækket med tynde,
korte Haar imellem Skællene. Den er noget
større end forrige.
M. D.
 |
| Springspidsmus (Macroscelides typicus). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
