Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sprængning - Sprængolden - Sprængolie - Sprængpatroner - Sprængstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mere modstandsdygtige Materialer: Træ, Sten,
Beton og Jern og kun sjældnere over for Jord,
hvor Krudtet frembyder de største Fordele.
Medens en Krudtladning, der er anbragt paa
sin Plads, i Alm. kaldes en Mine (s. d.), bruges
Betegnelsen Sprængladning (s. d.) for Ladninger
af brisant Sprængstof, naar disse ligger uden
paa det Objekt, der skal sprænges, hvilket som
oftest er Tilfældet ved Sprængninger af Træ og
altid ved Sprængninger af Jern. Ved
Sprængninger af Sten (Murværk. Beton) vil man i Alm.
anbringe Ladningen som en Mine inde i Stenen
i Bunden af borede eller større Minegange.
Sch. P.
Sprængolden kaldes Bøgens Frugter, naar
de kun forekommer paa enkelte Træer eller
højst paa nogle af Træerne, indsprængte
mellem de golde. Reglen er, at alle Træsamfundets
Individer samtidig bærer Frugt; S.
fremkommer oftest, naar Bøgens Blomster af en ell.
anden Grund har taget Skade, og skyldes
formodentlig det, at enkelte Træers Blomster har
været enten forud for eller bag efter
Hovedmassen og derved undgaaet den uheldige
Indvirkning af Klimaet (Frost, Storm, Regnskyl).
C. V. P.
Sprængolie, Nobel’s S., d. s. s.
Nitroglycerin.
Sprængpatroner kaldes de cylinderformede
Sprænglegemer af Trotyl, der er bestemte til
Anvendelse i borede Huller, og som særlig
anvendes ved Sprængninger i Træ, hvorfor man
ogsaa ofte bruger Betegnelsen
Borehulpatron. S., der i den ene Ende er forsynet med
en 30 mm dyb Tændkanal til Optagelse af
Sprængtraaden, vejer 50 ell. 100 g, er 30 mm i
Diameter og henholdsvis 47 mm og 94 mm lang.
Sch. P.
Sprængstoffer. Ved S., ogsaa kaldet
Eksplosivstoffer, forstaar man de i Teknikken
anvendte faste eller sjældnere flydende
Stoffer, som bruges til Udførelse af Sprængninger
med civile eller militærtekniske Formaal; til
Tider indbefatter man under S. ogsaa de Stoffer,
som anvendes til Fremdrivning af Projektiler
gennem Gevær- eller Kanonløb, hvilke Stoffer
dog bedre udsondres i en særlig Gruppe for sig
under Betegnelsen Skydemidler.
Betingelsen for, at et Stof eller en Stofblanding kan siges
at høre til S., er selvfølgelig først og fremmest,
at det kan undergaa en eksplosiv Omdannelse,
d. v. s. at det i Løbet af ganske kort Tid kan
sønderdeles under Dannelse af et stort
Luftrumfang og under Udvikling af en betydelig
Varmemængde, hvorved det kan overvinde
store Modstande og yde et anseligt Arbejde, f.
Eks. ved at sønderdele, evtl. ogsaa bortslynge
store Stenmasser, sønderdele en Granat i
Tusinder af Sprængstykker etc. etc. Men langtfra
alle de Stoffer, der har de nævnte Egenskaber,
egner sig til praktisk, tekn. Brug, saa at de kan
karakteriseres som hørende til de egl. S.;
hertil maa fordres, at de maa være forholdsvis lette
og farefri at fremstille i storindustriel Skala,
at Omkostningerne ved deres Fremstilling staar
i et rimeligt Forhold til det Arbejde, de kan
yde, at de kan taale Magasinering uden at
sønderdeles, at de under Eksplosionen udvikler en
betydelig Energimængde i en til det
foreliggende Formaal passende Tid, og at endelig de ved
Eksplosionen udviklede Luftarter er saa
hygiejnisk uskadelige som muligt. Alt efter
Eksplosionens Varighed skelner man mellem de
langsomt virkende (fortrinsvis »drivende«) S. og
de hurtigt virkende (»brisante«) S., idet det
dog maa betones, at Overgangen mellem de to
Klasser er ret jævn. S.’s Virkning paa
Omgivelserne afhænger særlig af den frigjorte
Reaktionsvarme, af den dannede Luftmængde og af
den Tid, hvori Omsætningen foregaar; det er
lykkedes den moderne Sprængstofteknik, som
danner et vigtigt Afsnit af den tekniske Kemi, at
udvikle Metoder, hvorved disse for
Bedømmelsen af S. saa vigtige Konstanter kan bestemmes
eksperimentelt med stor Nøjagtighed. Man
skelner endvidere mellem direkte og
indirekte eksploderende S.; de første bringes
til Eksplosion ved simpel Antændelse med en
Gnist eller Flamme, hvad der særlig gælder om
det egl. Krudt, Sortkrudtet; de sidste, hvortil
næsten alle de moderne, kraftigt virkende S.
hører, kræver for at eksplodere en
Foreksplosion af et saakaldet Initialsprængstof, f. Eks.
Knaldkvægsølv. De i Tidernes Løb angivne og i
Praksis mere eller mindre anvendte S.’s Antal
er meget betydeligt, i alt vel op imod et Tusinde
Stykker; af disse vil dog kun et Faatal nu
kunne siges at have nogen praktisk Bet.
Grundmaterialerne for Fremstillingen af S. er
Nitroglycerin, Nitrocellulose, aromatiske
Nitroforbindelser (særlig Nitrofenol og Trinitrotoluol),
Nitrater, Klorater, Perklorater, forsk. Kulbrinter
o. m. a.; hertil kommer de særligt til
Eksplosionsindledning som Sprængkapselfyldning
anvendte Initialsprængstoffer, særlig
Knaldkvægsølv og Blyazid, eventuelt kombinerede med
Klorater, Pikrinsyre, Trinitrotoluol,
Tetranitromethylanilin etc. Fremstillingen af S. er i
Nutiden en mægtig Industri af stor
Betydning saavel i Fred som i Krig; den har
mange Forbindelser med den almindelige
kemiske Storindustri, men har dog i mange
Retninger faaet en særlig tekn. Udformning, bl.
a. p. Gr. a. det uundgaaelige Faremoment, som
den rummer. Bestræbelserne inden for den
moderne S.-Industri gaar ikke saa meget i Retning
af at fremstille kraftigere S. — i denne
Henseende synes man forlængst at være ved
Grænsen for det i det mindste foreløbigt opnaaelige
— som at »konstruere« Special-S., der til et
givet Formaal giver gunstigere Resultater end de,
man tidligere har anvendt, samt at naa frem til
S., der kan fremstilles, transporteres,
magasineres og anvendes med et Minimum af Fare.
(Litt.: S. P. L. Sørensen, »S.«; Alf.
Stettbacher, »Die Schiess- und
Sprengstoffe«; H. Ost, »Lehrbuch der chemischen
Technologie«; Escales, »Eksplosivstoffe«
[1-7]).
Carl J.
Dansk Lov ang. S. af 7. Apr. 1899, undertiden
kaldet Dynamitloven, der er traadt i St f. L. 1.
Apr. 1894, jfr. Anrd. 18. Juli 1894, foreskriver,
at der til Tilvirkning og Forhandling af S.
kræves særlig justitsministeriel Tilladelse. Derhos
maa Tilvirkeren eller Forhandleren kun
udlevere saadanne Stoffer til offentlige
Myndigheder, til andre autoriserede Tilvirkere eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
