Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sprængstoffer - Sprængtraad - Sprødglanserts - Sprødglimmer - Sprødhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhandlere deraf, eller til Personer, der
foreviser Attest fra Stedets Politi for, at saadant
Stof kan betros dem. Indførelse fra Udlandet
er undergivet lgn. Indskrænkninger,
Toldvæsenet skal eventuelt stoppe Forsendelsen. Videre
indeholder Loven en Række Kontrolforskrifter
samt Forsigtighedsregler vedrørende
Tilvirkning, Opbevaring og Transport af S. (S. er
udelukket fra Postbesørgelse, Anordn. 19. Septbr
1902), og endelig foreskriver den strenge
Bødestraffe, eventuelt Straf af simpelt Fængsel i
Overtrædelsestilfælde. Af Justitsministeriet er
udstedt en trykt Anvisning angaaende de
Forsigtighedsregler, der ved Brugen og
Opbevaringen af S. nødvendig maa iagttages, og heraf
skal den Handlende ved Salget altid lade et
Eksemplar medfølge.
De fornævnte Regler gælder ikke for a) de
udelukkende af Salpeter, Kul og Svovl
sammensatte Krudtsorter eller for b) Patroner,
indeholdende røgfrit Jagtkrudt, naar de er
forarbejdede til Brug for Haandvaaben, samt Knald-
og Tændsatser, der er forarbejdede til
Knaldhætter e. l. Antændelsesmidler eller til Fyrtøjer
o. a. Brugsgenstande. Derimod indeholdes
særlige Forskrifter om Opbevaring af disse under
a og b nævnte Ting i Anrd. 1. Septbr 1902, jfr.
Bekendtgørelse 15. Oktbr s. A.
I S.-Lovens § 10 fastsættes Straf for
Ødelæggelse eller Beskadigelse ved Hjælp af S. Er
saadan Ødelæggelse foretaget med Forsæt, kan
Straffen, hvis nogen derved omkommer, stige
til Livsstraf.
Særlige Regler er endvidere givet for Laden
og Lossen af S., ildsfarlige og ætsende Varer,
se Anrd. 30. Decbr 1903, særligt for Calcium
Carbid Anrd. 28. Maj 1909. For Opbevaring
af Benzin og andre brandfarlige Vædsker findes
en Række Bestemmelser i Bekendtgørelse 1.
Apr. 1922.
A. Gl.
For Norges Vedk. findes de herhen
hørende Bestemmelser i L. 3. Maj 1871 med Tillægslov
af 12. Juni 1914 (Nr. 4). Tilvirkning af
Nitroglycerin, Dynamit og Krudt kan kun foregaa paa
Landets Grund og i en vis Afstand fra By,
offentlig Vej eller Naboejendom. Fabrik for
saadan Tilvirkning kan ikke anlægges, udvides eller
forandres uden Tilladelse af Kongen eller den,
han dertil bemyndiger. Derhos er der givet
nærmere Bestemmelser om Oplag og Transport
af saadanne Stoffer. Enhver, som driver
Handel med eller til Riget indfører S., maa derom
gøre Anmeldelse til Politiet og er paa
Forlangende pligtig til at opgive og legitimere Stoffets
Sammensætning. Forhandling og Indførsel af
Stoffer, hvis Sammensætning medfører særegen
Fare, kan forbydes af Kongen. De m. H. t. S.
givne Bestemmelser kan af Kongen i større eller
mindre Udstrækning gøres anvendelige paa
lignende, let eksploderende Genstande.
Overtrædelsen straffes med Bøder, for saa vidt ikke
større Straf for Tilfældet er bestemt i den
alm. Straffelov. Denne sætter i § 161 en Straf
af Fængsel indtil 6 Aar for Anskaffelse,
Tilvirkning eller Opbevaring af S. i Hensigt dermed
at forøve nogen Forbrydelse. For Tilsyn med
S. og i det hele taget ildsfarlige Genstande er
der siden 1915 ansat en Inspektør, f. T. en
Artilleriofficer. Hans Løn udbetales af
Statskassen, som faar refunderet Beløbet ved Udligning
paa vedkommende Bedrifter.
K. Ø.
Sprængtraad ell. Tintraad anvendes til
Antændelse af brisante Sprængstoffer. S., der er
af Tin, er 5 mm i Diameter og har indvendig
en Sats af Trotyl, den antændes ved Hjælp af
en Knaldhætte og detonerer med en Hastighed
af mindst 6500 m pr. Sek. S. kan uden
Vanskelighed deles og forgrenes efter Behov, idet det
til Samling af forsk. Stykker S. kun er
nødvendigt at vikle Enderne af disse om hinanden, og
det er saaledes muligt fra en enkelt Ringledning
at bringe flere Ladninger til samtidig
Detonation. Da desuden S. alene er tilstrækkelig til at
frembringe Detonationen, naar den blot er i
direkte Berøring med Ladningen, er S.
overordentlig simpel i sin Anvendelse. Den danske
S. er konstrueret af Kaptajn af Ingeniørkorpset
H. G. Wagner, og den første trykte Vejledning
om S.’s Anvendelse udkom 1915. I Frankrig
anvendes en lignende S., der har en Sats af
Melinit.
Sch. P.
Sprødglanserts, se Skørglansmalm.
Sprødglimmer (Clintonitgruppen)
omfatter en Gruppe af Mineraler, som i
Udseende, i Krystalform, Spaltelighed og optiske
Egenskaber viser megen Lighed med de egl.
Glimmermineraler, men adskiller sig fra disse
ved større Haardhed (4 à 5) og derved, at
tynde, udspaltede Blade af dem er skøre. I kem.
Henseende er de ligesom Glimmer vandholdige
Aluminiumsilikater, men Kiselsyreprocenten er
betydelig lavere, og Alkalier mangler helt hos
S. De vigtigste Arter er Margarit, Clintonit og
Kloritoid. Margarit (Kalkglimmer,
Perleglimmer) er en Kalk-Lerjord-S.,
farveløs eller graa, stærkt perlemorglinsende;
den findes bl. a. i Kloritskifer i Zillertal
(Tyrol). Varieteter heraf er Clingmannit,
Corundellit og Emerylit, som findes i
Madison i North Carolina, ved Chester i
Massachusetts, paa Naxos o. a. St. sammen med
Korund og Smergel, ved hvis Omdannelse de er
opstaaede. — Clintonit (Seybertit)
indeholder baade Magnesia, Kalk og Jern og
danner stærkt glinsende, oftest rødligbrune
Krystaltavler; den findes i kontaktmetamorfoseret
Kalksten ved Amity og Warwick i New York.
Nær sidstnævnte staar den grønlige
Brandisit (Disterrit) fra Monzoni i Tyrol og den
klart grønne eller gule Xanthofyllit
(Waluewit) fra Ural. — Kloritoid
(Kloritspat) er en Jern-Lerjord-S.; den er
mørkegrøn og danner enkelte Steder Bjergarter
(Kloritoidskifer), saaledes i sachsisk
Voigtland. Barytofyllit og Masonit er
Varieteter af sidstnævnte; det samme gælder
den manganholdige Ottrelit, som ved Ottrez
i Ardennerne o. a. St. danner smaa sortegrønne
Tavler i en ejendommelig Lerglimmerskifer
(Ottrelitskifer).
(N. V. U.). O. B. B.
Sprødhed. Et sprødt Legeme taaler kun
meget smaa Formforandringer, inden det gaar
itu, i Modsætning til plastiske og sejge
Legemer. Tillige gør det kun ringe Modstand
mod en Formforandring og skiller sig herved
fra haarde Legemer.
(K. S. K.). A. W. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
