Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 92 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spunsvæg - Spurgeon, Charles Haddon - Spurinna - Spurrit - Spurte - Spurv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

valsede Profiljern, dels de almindeligt
forekommende Profiljern, U-Jern (Fig. 3), T-Jern (Fig. 4),
eller I-Jern, dels specielt fremstillede
Spunsvægsjern, hvoraf der findes talrige patenterede
Systemer. Saaledes kan nævnes: System Larssen
(Fig. 5), System Rothe-Erde, Ransom,
Vanderklost, Behrend o. fl. a. S. af Jern er dyrere end
S. af Træ, men de er lettere at ramme, egner
sig saaledes særlig for haard Bund, ligesom
Jernene i Reglen kan benyttes flere Gange, idet
de ikke tager synderlig Skade af Ramningen.
Endelig anvendes ofte S. af Jernbeton. Pælene
udføres da i Reglen af lutter Notpæle, idet
Sløjfningen tilvejebringes ved, at en Sejldugspose
stoppes ned i det af 2 Noter tilvejebragte Hul
og udstøbes med Cementvælling (Cement
udrørt i Vand). Anvendes Træ, afhænger det
af Væggens Højde, om den udføres af
Planker eller Pæle, i første Tilfælde vil man
dog ofte med passende Mellemrum
indskyde i Væggen enkelte Pæle (Notpæle) p
(Fig. 1) for at give Væggen større Stivhed.
Foroven forsynes S. med Hammer eller Tvingere, og
skal den modstaa et Jordtryk fra den ene Side,
maa den støttes ved Skraapæle eller ved en
Forankring, i Lighed med hvad der finder Sted ved
Bolværker.
(C. Ph. T.). J. M.-P.





Spurgeon [’spə.dз_ən], Charles Haddon,
baptistisk Præst, f. 19. Juni 1834 i Kelvedon i
Essex, d. 31. Jan. 1892 i Mentone, er en af de
største Opvækkelsesprædikanter, der har levet.
Han virkede i London og samlede saa mange
Tilhørere om sig, at intet Lokale var stort nok,
og hans Menighed derfor maatte bygge et
særligt Gudshus, det saakaldte Metropolitan
Tabernacle, der fuldendtes 1861 og afgav Plads baade
til Gudstjeneste, Skole og Menighedsarbejde.
Uhyre Summer samlede han ogsaa til Fremme
af kirkelige Formaal. Skønt han følte sig som
Baptist, var hans Forkyndelse dog i høj Grad
økumenisk, og hans Ord vandt derfor Indgang
langt ud over hans eget Samfunds Grænser.
Hans Prædikener nedskreves ofte stenografisk,
for derefter at trykkes, og de har fundet
Udbredelse i hele den protestantiske Kirke. En
Mængde af hans Prædikener er oversatte paa
Dansk og ligeledes hans fortrinlige
pastoral-teologiske Skrift »Præsten hjemme og i Kirken«
(1881).
A. Th. J.

Spurinna, en Etrurisk Spaamand, advarede
44 f. Kr. Cæsar imod den 15. Marts, paa
hvilken Dag han ogsaa blev myrdet.
H. H. R.

Spurrit, et Mineral af Sammensætning
2CaSiO₃,CaCO₃, der i Form af kornede Masser
af blaalig eller gullig Farve er fundet ved
Velardena i Mexiko.
O. B. B.

Spurte (eng.), gøre en pludselig
Anstrengelse, pludselig forøge Farten.
(C. G. B.). O. P.

Spurv (se farvetrykt Tavle »Sangfugle«
14) (Pásser), den Slægt af Finkernes
(Fringillidæ) Familie, som har givet den største
af alle Fuglegrupper Navn, indbefatter c. 60
Arter, udbredte i den gamle Verden. Det er smaa
Fugle med uanselig graa eller brun
Fjerklædning, oftest med 1 ell. 2 hvide Baand over
Vingen. I Levevis afviger de fra andre Finker ved,
at de oftest bygger Rede i Huller i Bygninger
eller Klipper. Undertiden bygger de dog ogsaa
en stor, fri Rede med Indgang paa Siden. Mest
kendt er Graaspurven ell.
Husspurven (P. domesticus L.). Hunnen er ensfarvet
graalig med mere brunlig Overside, Hannen har
Vingedækfjerene og Hovedets Sider
kastaniebrune, Strube og Forhals sorte, en Farve, der
væsentlig svinder i Vinterdragten, hvor tillige
det sorte Næb bliver gulgraat. S. er udbredt
over det meste af Europa, følger overalt de
menneskelige Boliger til Norges nordlige Egne,
til smaa Øer og højt op paa Bjergene. S. yngler
flere Gange aarlig, bygger under Tage, i
Murhuller, undertiden frit i et Træ en stor lukket
Rede, foret med Fjer, Haar, Uldgarn o. l.
Æggenes Tal er 5—6, de er blaalighvide med graa
eller brune Pletter. S. er utvivlsomt den mest
kendte Fugl i Danmark, om end ikke den
hyppigste, idet dens Tilværelse er saa nær knyttet
til Huse, fra hvilke den kun strejfer bort i
temmelig kort Afstand; den er en meget
selskabelig Fugl, der oftest optræder i Flokke.
Væsentlig Interesse knytter sig til Spørgsmaalet
om dens Skadelighed. Den udrydder talrige
Larver og Insekter, men anretter som
frøædende Fugl en Del Skade ved at fortære Korn.
Hvor S. er indført i andre Verdensdele f. Eks.
i Nordamerika og Australien og her er
kommen under andre Forhold end i Europa, har
den ofte formeret sig saa stærkt, saa den er
bleven en Landeplage. — I Sydeuropa findes to
meget nærstaaende Arter: P. hispaniolensis
Temm. og Passer italiæ Vieill. af Størrelse som
Graaspurven, men med brunrødt Hoved.

Skovspurven (norsk Pilfinke) (P.
montanus L.) (Afb. Farvetavle »Sangfugle«, 14)
er en Del mindre end Graaspurven, fra hvilken
den desuden adskiller sig ved, at hele Hovedets
Overside hos begge Køn er smukt
kastaniebrun, og ved de mere rene Farver. Den er ret
udbredt over store Dele af Europa og Asien,
har i det hele, selv om den er en Standfugl,
Tilbøjelighed til at vandre, har saaledes i de
sidste Aartier udbredt sig til Færøerne. I Norge
er den alm. i den sydlige Del og er i de senere
Aar indvandret i de nordligste Egne; i
Danmark er den, selv om paa mange Steder i
mindre Tal, udbredt over hele Landet. Mindre end
Graaspurven, som den ellers ligner i Levevis,
søger den til Menneskeboliger, bygger næsten
altid i Træhuller; et Yndlingssted for den er
det øverste af Stammen paa oftere stævnede
Piletræer {»Pilfinke«), ogsaa bygger den gerne
i ophængte Mejsekasser.

S. bruges i øvrigt som Betegnelse for forsk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>