Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spyd - spyddannet - Spydeberg - Spydglans - Spydglansmalm - Spydkis - Spyflue - Spygat - Spyri, Johanna - Spyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lancetformet Spydspids — men ogsaa 3- og 4-kantede
Spidser anvendtes. Mange S. var dog betydelig
længere, indtil 7 à 8 m (se under Lanse). Af
Jagtspyd skal nævnes »Vidsvinespydet« (Fig. 3).
Ved »Knebelspyd« og »Fjerspyd«, hvilke
Benævnelser ofte forekommer i gamle Inventarier,
forstaas henholdsvis et S. forsynet med Knebel
— et lille Tværstykke, se Fig. 3 — og et Spyd,
hvis Od ved lange Skinner eller Fjere var
fastgjort til Skaftet; tillige Beskyttelse for dette.
C. H.
spyddannet (bot.) kaldes en Bladplade, hvis
Grund har to vinkelret paa Bladets
Længdeakse udstaaende, spidse Flige, f. Eks. hos
Rødknæ o. fl. Melde-Arter.
(V. A. P.). A. M.
Spydeberg [’spy.dəbærg], Moss
Sorenskriveri, Sarpsborg Politidistrikt, Østfold Fylke, 138,3
km2, hvoraf c. 8,3 km2 Ferskvand med (1920)
288,3 Indb., altsaa 21 pr km2. S., der tillige
udgør S. Præstegæld, bestaaende af S., Hovin og
Heli Sogne, begrænses af flg. Herreder:
Enebak, Hobøl, Vaaler, Skiptvet, Askim og
Trøgstad. S., der ligger paa Glommens Vestside
straks S. f. Indsøerne Øieren (103 m o. H.) og
Lyseren, har en Længde fra N. til S. af c. 21
km og en Bredde af mellem 10 og 3 km, idet
det er smallest paa Midten. Herredet bestaar
af Sletter afvekslende med lave Aaser, Bakker
og Smaadale. De mest sammenhængende
Aaslandskaber findes i Herredets nordligste og
sydligste Del, Det højeste Punkt, S. Varde (264 m),
ligger derimod nogenlunde midt i Herredet paa
Grænsen mod Hobøl. Glommen, der danner
Herredets Grænse mod Ø., gaar her, naar et
mindre Parti i den midterste Del undtages, i en
forholdsvis smal Rende, hvorhos Elven er rig
paa stærke Stryk og ganske store Fossefald. De
vigtigste Fosser, regnet N. fra, er: Mørkfossen
(s. d.) lige ved Udløbet af Øieren, dernæst
kommer Vittenbergfoss, Skraaperudfoss og
Halfredfoss med tilsammen 10 m Fald. Disse tre sidste
Fosse gaar nu i Alm. under Fællesnavnet
Halfredfossen; sammen med den noget nedenfor
liggende Solbergfoss blev disse udbygget i
1925 og leverer elektrisk Kraft til Staten og
Oslo Kommune samt et Par Fylker. Fra
sidstnævnte Foss er Elven bredere (indtil 600 m)
og løber roligere i omtrent 3 km’s Længde.
Inden for dette Omraade ligger det gamle
bekendte Færgested Onstad Sund. Noget længere
nede kommer Bjørkeskærfoss, derpaa et langt
og stærkt Stryk og derefter Fossumfoss med 2
Fald. Over Fossumfossen fører Vejbro for
Hovedvejen fra Oslo, og lidt N. f. gaar
Smaalensbanen paa Bro over Glommen. Neden for
Fossumfossen har man Sandofoss, Dalsfoss,
Kykkelsrudfoss og Vervenfoss, der tilsammen har
19 m Fald, og nu alle nyttiggøres for det store
Kykkelsrudanlæg (elektrisk Kraftstation m. m.)
i Askim. Den sidste Foss i Glommen inden for
S. er Vrangfoss, der egentligt bestaar af 4 mindre
Fosse med tilsammen 16 m Fald. — S. hører
dels til Glommen’s og dels til Mosseelvens
Nedslagsdistrikt. Glommen’s vigtigste Tilløb inden
for Herredet er Lyserens Afløb, Lyserenelven
eller Haugenelven, der efter et Løb af 5 km
falder i Hovedelven omtrent der, hvor
Jernbanebroen gaar over Glommen. Blandt Herredets
gamle Fjerdingsnavne kan mærkes Vasbygden
omkring Lyseren og Stegan i Nærheden af
Øieren samt derhos S. og Heli Fjerdinger.
Herredets Hovednæringsveje er Jordbrug og
Fædrift. Af Skov findes kun lidet. Af Arealet er
42,9 km2 Ager og Eng, 75,9 km2 Skov, 8,3 km2
Ferskvand, Resten er Udmark og Myr. Af
industrielle Anlæg findes flere Savbrug,
mekanisk Værksted, Elektricitetsværk m. v. Her
er Apotek, Bank og Hotel. — Blandt de
største Gaarde kan nævnes Skøien,
Kausebøl, Giltvet, Vold, Sundby, Mørk, Kjos,
Tunnby, Svenneby og Hemnes. S.
gennemskæres af Smaalensbanens indre (østre) Linie og af
Hovedvejen fra Oslo til Ørje og Sverige.
Desuden fører en Hovedvej fra S. Jernbanestation
S. over til Skiptvet, hvorhos Herredet maa
kaldes vel forsynet med Bygdeveje. S. har i ældre
Dage oftere været Krigsskueplads. Inden for
Herredet findes Levninger af et Par gamle
Bygdeborge, hvorhos her har været gjort temmelig
mange Fund fra Stenalderen, deriblandt
Stenaldergraven fra Hyli. Antagen Formue 1823 var
17,5 Mill. Kr. og Indtægt 3254000 Kr. (Litt.:
Wilse, »Physisk, økonomisk og statistisk
Beskrivelse over S.« [Oslo 1779]; »Norges Land og
Folk«: A. N. Kiær, »Smaalenenes Amt« [Oslo
1885]; G. Sætren, »Beskrivelse af Glommen«
[Oslo 1904]).
(P. N.). M. H.
Spydglans, se Antimonglans.
Spydglansmalm, se Antimonglans.
Spydkis, so Markasit.
Spyflue, se Muscidæ.
Spygat, Huller i Skibssiden over øverste
Dæk, igennem hvilke Vandet fra Rengøringen
m. m. kan løbe ud i Søen (se Marmering).
C. B-h.
Spyri [’∫pi.ri], Johanna, f. Heusser,
tysk-schweizisk Forfatterinde, f. i Hirzel ved Zürich
12. Juni 1829, d. i Zürich 9. Juni 1901. Hun, der
tidlig havde lært den bekendte Novellist C. F.
Meyer at kende og ægtede Advokat S. i Zürich,
udviklede sig til en meget læst og yndet
Forfatterinde for de unge og for Folket. Hun
debuterede med »Ein Blatt auf Bronys Grab« (1871),
senere fulgte »Geschichten für Kinder und auch
solche, welche Kinder lieb haben« (16 Bd.,
1879—95), »Volksschriften« (1884 og 1891),
»Geschichten für Jung und Alt« (10 Bd). (Litt.:
G. Schneider, »J. S. und ihre Schriften«
[1885]).
C. B-s.
Spyt er det blandede Sekret af de omkring
Mundhulen liggende Spytkirtler, hvis
Udførselsgange udmunder i denne. Dets Egenskaber er i
høj Grad afhængige af de Mængder, hvormed
de enkelte Kirtler bidrager til det samlede
Sekret, og ikke mindre af disse Sekreters egen
Sammensætning i Øjeblikket, saa at S. kan
variere ret betydelig. Menneskets S. er en
farveløs, let uklar Vædske, der undertiden er
tyndflydende, undertiden sej og traadtrækkende.
Vægtfylden varierer mellem 1,002 og 1,009 og de
faste Substansers Mængde mellem 0,5 og 1 %.
Det indeholder foruden tilblandede
Epithelceller fra Mundhulen smaa Mængder af
Æggehvide, Mucin (Slimstof) og Mineralbestanddele,
samt det vigtige og for S.’s Rolle i Fordøjelsen
afgørende Enzym Ptyalinet. Ptyalin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
