- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
97

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spændingsmaaling - Spændingsrække - Spændingstransformatorer - Spændvidde - Spær (se Lanse) - Spær (i en Tagkonstruktion) - Spærhage - Spærhjul - Spærhorn - Spærlagen - Spærrefort - Spærreild

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stærkt, inden det bliver muligt at aflæse dem.
Ved nogle Apparater nøjes man med at kunne
aflæse de enkelte Angivelser, andre er
indrettede til selv at kunne optegne Resultaterne (er
selvregistrerende). De første brugelige
Spændingsmaalere er konstruerede af de franske
Ingeniører Dupuy (1877) og Manet (1878) og
af den tyske Prof. Fränkel (1881,
selvregistrerertde). Efterhaanden er der indført talrige
Forbedringer, uden at det dog endnu kan
paastaas, at man er naaet til et i alle Henseender
tilfredsstillende Resultat. De nu til Dags
hyppigst brugte Apparater er
Manet-Rabut-Mantel’s, Okhuizen’s, Berry’s
Ekstensometer (opr. angivet af Howard og
modificeret af flere) og adskillige andre. Ved forskellige
af de Maalinger, der kan blive Tale om, ligger
Vanskeligheden i, at der kræves optegnet
hurtige Svingninger, og at Apparaternes egen
Inerti saa let bliver for stor. Der er gjort
Forsøg paa at komme uden om denne
Vanskelighed ved at benytte, ikke et materielt
Vægtstangssystem, men en Lysstraale, der kastes
tilbage fra et lille Spejl og optegner Resultatet
paa en fotografisk Plade (til Forstørrelsen
Fereday-Palmer).

De første større Rækker af S. paa færdige Broer
er udførte af Rabut i Slutn. af forrige Aarh.,
og herved henledtes Opmærksomheden paa det
baade praktiske og videnskabelige Udbytte, man
kan naa ad denne Vej. Af senere større
Forsøgsrækker skal nævnes: Turneaure (1898)
og American Railway Engineering Association
(1907—10), Mesnager (1896—99), eng.
Maalinger, foranledigede af Ministry of Transport
(1921), schweiziske Undersøgelser (»Techn.
Kommission des Verbandes schweiz.
Brückenbau-Fabriken«, T. K. V. S. B., Roš, Bühler,
Hübner, 1917—25), o. fl. Nu til Dags
foretages saadanne Undersøgelser af de fleste
større Administrationer, der har Ansvaret for
Bygning og Vedligeholdelse af Broer. Det er
navnlig Studiet af saadanne Spørgsmaal som
Sekundærspændinger, den bevægelige Belastnings
Stødvirkninger, den fordelende Virkning af
Brobanekonstruktionens Kontinuitet o. lgn., der
har nydt godt af denne nye
Undersøgelsesmaade.
A. O-d.

Spændingsrække, se elektrisk S.

Spændingstransformatorer. Ved
Højspændingsanlæg er det ikke muligt at føre
Ledninger direkte fra Maskinerne til de for
Maalingen af Spændingen nødvendige Voltmetre, dels
fordi disse ikke kan bygges for de høje
Spændinger, dels fordi man derved vilde udsætte
Betjeningspersonalet for Livsfare. Man
indbygger da imellem Maskiner og Voltmetre smaa
Transformatorer, de saakaldte S., hvis
Omsætningsforhold er kendt, og fører Ledninger fra
S.’s Lavspændingsside til Voltmetrene. Disses
Skala udføres da saaledes, at Tallene derpaa
direkte angiver Værdien af Højspændingen paa
Maskinen.
R. J. J.

Spændvidde betegner opr. Afstanden
mellem en Hvælvings Vederlag, altsaa Størrelsen
af den Aabning, Hvælvingen spænder over.
Efterhaanden er det ogsaa blevet ret almindeligt
at anvende Betegnelsen, naar Talen er om
Bjælker, men Betydningen er ikke ganske
faststaaende; snart kan der menes den fri Aabning,
snart Bjælkens.teoretiske Længde.
A. O-d.

Spær, se Lanse.

Spær er i en Tagkonstruktion de
skraatstillede Stykker Tømmer, som danner
Underlaget for Tagfladerne og bærer Tagdækningen.
C. B-r.

Spærhage ell. Pal kaldes en Stopper, som
ved sin egen Vægt forhindrer et Spil fra at gaa
tilbage, idet den griber ind i Tænderne paa et
Spærhjul. S. med Fjeder findes ved
Fjederhuset i Lomme- og Taffelure, ved
Baglademekanismer i Kanoner for at forhindre Kilen
fra at gaa ud, ved Spil, Dunkrafte o. l. Hos
Blikkenslageren er S. d. s. s. Spærhorn.
(F. W.). D. H. B.

Spærhjul, se Spærhage.

Spærhorn, se Ambolt.

Spærlagen, se Gardin.

Spærrefort skal i Modsætning til et af
Forterne i en Fortfæstning kæmpe alene og maa
derfor gøres saa modstandsdygtigt som muligt
og være udstyret med rigelige Forsyninger af
enhver Art, idet det ikke kan vente Tilførsler,
efter at Kampen er begyndt. S. anvendes
særlig paa Landegrænser i Bjergegne til Forsvar
af vigtige Overgange og bygges med rigelig
Anvendelse af Panser og Beton. Medens
Fortfæstningerne i det væsentlige og ogsaa adskillige
Spærreforter skuffede de Forventninger, man
forinden Verdenskrigen havde stillet til dem,
lykkedes det dog Spærreforterne paa Frankrigs
Østgrænse for saa vidt at løse deres Opgave,
som de ikke blev angrebne af Tyskerne med
Undtagelse af Fort Manonviller Ø. f. Nancy,
der erobredes 27. August 1914, men som efter
at være sprængt i Luften atter blev rømmet 12.
Septbr 1914, og Fort Camp de Romain ved
Saint-Mihiel, der Var i tysk Besiddelse fra 5. Septbr
1914 til Krigens Slutning.
Sch. P.

Spærreild (fr. tir de barrage) er Navnet paa
en af de i og siden Verdenskrigen anvendte
mange Former for Artilleriild. Ved S.
tilsigter man, som Navnet antyder, ved Beskydning
af et vist Areal at danne en Spærring
(»Ildbarriere«), som Modstanderen ikke kan passere
uden uforholdsmæssigt store Tab. Forsvareren
lægger saaledes en S. over et vist Terrænafsnit
foran Forsvarslinien for at hindre Angriberen
i at trænge frem til denne. Angriberen lægger
sin S. over Fjendens Ildlinier og
Maskingeværstandpladser for at holde Besætningen borte
fra dem under Angrebet, ell. han lægger S. bag
Forsvarerens forreste Linie for at hindre
Fjendens Reserver i at blive trukne frem til denne.
Under det videre Angreb lægges S. som en
»vandrende Jernmur« 100 à 200 m foran de
forreste Angrebstropper for at blive stationær
nogle Hundrede Meter paa den anden Side af
de sidste Angrebsmaal.

Det karakteristiske ved S., i hvilken i øvrigt
saavel svært Skyts som Maskingeværer kan
deltage, er Udskydningen af en betydelig
Ammunitionsmængde mod et bestemt Terrænafsnit,
uden at Ilden i saa høj Grad som ved anden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free