Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spærreild - Spærrestuer - spærret Skrift - Spætmejser - Spætter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skydning er bundet til konkrete Maal. S.
udføres derfor næsten altid som indirekte,
beregnet Skydning.
C. H. R.
Spærrestuer (Røststuer), i norske
Bøndergaarde, har Navn efter deres
Tagkonstruktion. Den bestaar af firhugne Bjælker, som
løber fra Mønsaasen ned mod Langvæggene.
Oven paa Spærrene ligger saa Tagbordene paa
langs. I Bygdebeskrivelser fra 18. Aarh. tales
ofte om S. som fælles Navn for de ældste Stuer.
Ildstedet er dog et sikrere Kendemærke for den
ældste Hustype. Spærretaget med den aabne
Tagstol (Røst) blev, efterhaanden som
Brændsel blev kostbarere, lukket. I de skovrige Egne,
som Østerdalen, er S. benyttet lige ned til vor
Tid, og de store, lyse østerdalske Sommerstuer
giver med deres aabne Tagstol et ganske
festligt Indtryk af denne gl. højtidelige
Tagkonstruktion, der genfindes i Middelalderens
Kirker. (Litt.: Eilert Sundt, »Bygningsskik
paa Bygderne i Norge« [ny samlet Udgave ved
H. M. Schirmer, Oslo 1900]; Nicolaysen,
»Kunst og Haandværk fra Norges Fortid«;
Munthe og Dietrichson, »Die Holzbaukunst
Norwegens« [Berlin 1893]).
(Harry Fett). C. A. J.
spærret Skrift, se Spatiering.
Spætmejser (Sitta) kaldes en Slægt af
Spurvefugle, nærmest beslægtede med Mejserne, med
c. 50 Arter udbredte i Europa, Asien og
Nordamerika. Det er Fugle af Størrelse som en
Spurv, med lige, forholdsvis langt og spidst
Næb, kort Løb og Hale, ret livlige Farver; de
lever væsentligst klatrende i Træer, enkelte
Arter paa Klipper, de yngler i Huller i Træer og
Klipper. S. (Blaaspætte, norsk ogsaa
Egde, Nøtvække, S. europæa L.) (Afb. se
Farvetavle Sangfugle, 2) er blaagraa paa
Oversiden med en sort Stribe gennem Øjet,
smudsighvid paa Undersiden, paa Bugen og paa
Underhaledækfjerene rustbrun, en Farve, der hos
den (i Jylland ynglende) ellers syd- og
mellemeuropæiske Form (Sitta cæsia) breder sig over
hele Bugsiden. S. er med talrige, kun lidet
forskellige, Racer udbredt over en stor Del af
Europa og Asien, yngler ret almindeligt i det
sydlige Norge, findes i Danmark overalt i Skove,
navnlig Løvskove. S. er en livlig, urolig Fugl, der
tildrager sig Opmærksomheden ved sin stadige
Færden paa Træstammerne, paa hvilke den
klatrer op og ned. Føden bestaar dels af
Insekter, som den finder i Træbark, dels af Frø,
som ofte søges paa Jorden; Nødder og Agern
anbringer den i en Trærevne og hugger Hul
paa dem med Næbbet. Stemmen er
overordentlig kraftig, bestaar af en ofte gentaget, ret
velklingende Lyd, medens den i Parringstiden
lader høre andre Lyde, deriblandt en kraftig
Fløjten. Reden anbringes i Træhuller; hvis
Indgangen til disse er for stor, klines den til med
Ler, som Fuglen henter i Næbbet, saa at kun
en lille Aabning bliver tilbage. Æggene, 6—8 i
Tal, er hvide med rustbrune Pletter. Efteraar
og Vinter strejfer S. omkring i Skove og Haver,
aldrig i Flokke, men ofte i Selskab med andre
mindre Fugle, navnlig Mejser.
O. H.
Spætter (Picidæ) (hertil en farvetrykt Tavle:
Spætter) kaldes en ejendommelig Familie af
Skrigefugle med c. 500 Arter udbredte over alle
Jordens træbevoksede Egne, undtagen
Australien og omliggende Øer samt Madagaskar.
Størrelsen er meget forskellig, de mindste er som en
Mejse, de største som en Krage. Farverne er
ofte meget brogede og iøjnefaldende; rødt paa
Hovedet findes hos en Mængde Arter; Hannerne
er smukkere farvede end Hunner og Unger,
medens Sommer- og Vinterdragt er ens. S.’s
Krop er langstrakt, Hovedet ret stort, det
kraftige, lige, ret lange Næb bredt ved Roden, i
Spidsen sammentrykt fra Siderne. Fødderne er
typiske Klatrefødder med 2 Tæer
(sammenvoksne i første Led) fortil, 2 bagtil, alle
forsynede med skarpe Kløer. Vingerne er ret korte,
Halen middellang. bestaar af 10 stive, elastiske
Fjer, hvoraf de midterste er de længste; den
tjener til at støtte Fuglene under Klatring.
Tungen er højst ejendommelig, hornagtig, spids,
langs Randen forsynet med Modhager,
overordentlig bevægelig og udstrækkelig, hvilket
opnaas ved, at Tungebenshornene er stærkt
forlængede, saa at de for at faa Plads slaar sig
op over Kraniets Bagside, og løber hen til
Næbroden. S. er næsten udelukkende Skovfugle, og
hele deres Bygning er tilpasset til Ophold i
Træer; de lever saavel i Løv- som Naaleskove,
hvor de væsentlig søger Føden paa
Træstammer, op ad hvilke de bevæger sig i smaa Hop,
holdende sig fast med Kløerne, medens de
støtter med Halen; med det skarpe Næb løsner de
Barken ell. aabner Insektgange, ud af hvilke de
med Tungen henter Insekter og Larver; nogle
Arter lever for en stor Del af Myrer, andre
delvis af Frø, medens enkelte endog fortærer
mindre Hvirveldyr. Reden anbringes i et Træ, idet
de med det stærke Næh hugger først en
vandret Gang ind, derpaa mejsler en Hule lodret
ned, ofte ret dybt; i Bunden af denne lægges
paa et Underlag af Spaaner de hvide, næsten
kuglerunde Æg. En ny Rede hugges oftest ud
hvert Aar og bruges foruden til Udrugning
ogsaa til Natteleje. S. er ret sky og forsigtige
Fugle, der næsten altid færdes enkeltvis; de er
Stand- ell. Strejffugle, der sjældent fjerner sig
langt fra Skovegne. Stemmen bestaar af
kraftige, hos enkelte Arter ret vellydende, Skrig. —
S.’s Nytte og Skade over for Skovbruget har
været meget drøftet, og begge Dele er vistnok
stærkt overvurderet. Nytte gør de ved at
fortære en Del for Træerne skadelige Insekter,
Skade, ved at hugge Huller i Træerne til Reder,
hvilket dog kun sker i kærneraadne Træer; i
enkelte Træer kan S. hugge Huller i Tusindvis,
ordnede i regelmæssige Ringe, hvad dog næppe
skader Træet synderligt; værre er det, at de i
visse Egne hugger Huller i og igennem
Telegrafpæle, muligvis i den Hensigt at søge
Insekter. I alle Tilfælde er S. ejendommelige Fugle,
der danner en Pryd og Oplivelse for Skovene,
og fortjener Fredning i videst Udstrækning.
Inden for S.’s store Familie viser der sig i
Bygning overordentlig Ensartethed; mest
afvigende er Vendehalsene (Jynx) med
uanselige Farver og blød Hale og
Dværgspætterne (Picumnus), c. 40 Arter udbredte over
dét tropiske Asien; det er meget smaa Fugle af
Størrelse som Mejser; i Ydre lignende de
øvrige S., men Halen er blød og afrundet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
