Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spøgelse - Spøgelseaber - Spøgelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dog tænker man sig ogsaa godartede S. (den
afdøde Moder, der tilser sine efterladte Børn
o. l.). Historisk set er Troen paa S. at
betragte som en Eftervirkning af Animisme
(s. d.), den primitive Tro paa Sjælens fortsatte
Eksistens, enten hos alle ell. hos udvalgte
Mennesker, saasom de Fornemme, Familiefædrene,
Helgener. I Almuetroens Fortsættelse heraf
begrænses S.’s Omraade i Reglen til
Kirkegaarden og Kirken med dens Gravsteder ell. til
Ulykkespladser, hvor Mord, Selvmord o. a.
Ugerninger er foregaaede, Steder, hvor Skatte
ell. andre vigtige Sager er hengemte. Som S.
fremtræder den afdøde da kun i ekstraordinære
Tilfælde, idet den alm. Forestilling om Sjælens
fortsatte Liv er gaaet over i de forsk.
Religioners Forestillingskreds. Psykologisk har
S.-Troen kunnet fastholde sig ved Siden af
Traditionens Indflydelse, ved den Frygt, som
fremkaldes ved Nattemørke, Ensomhed, forladte
Steder, uforklarlige Lyde o. l., og de
Mistydninger og Illusioner, som dette giver Anledning til;
eller ogsaa helt indefra ved sygelige Tilstande
som f. Eks. Hallucinationer, ophidset Fantasi,
Drømme, ond Samvittighed, heftige Længsler
e. l. (se i øvrigt Genganger).
Edv. L.
Spøgelseaber (Tarsildæ) danner en
ejendommelig Familie inden for Halvaberne
(om dens Karakteristik som saadan s. d.).
Herhen hører kun en eneste Art,
Spøgelseaben (Tarsius spectrum), der træffes i
Skovene paa Sumatra, Borneo, Celebes o. fl. af
Filippinerne. Det er smaa Dyr, Kroppen kun
16 cm, Halen 24. Hovedet er stort, næsten
kuglerundt, blot med en kort, bred
fremstaaende Snude og med en særdeles bred Mund
med tykke Læber, hvorved Ansigtet næsten
bliver frøagtigt. Ørerne nøgne, korte, men
oprette. Indtrykket beherskes helt af de næsten
uhyggelig store, cirkelrunde, gule Øjne, der
straks røber den som et ægte Natdyr; Øjnene er
fremadrettede, staar nær hinanden, og da de
hver er c. 1,5 cm i Diameter, dækker de største
Delen af det lille Dyrs Ansigt. Halsen er kort,
Kroppen næsten kuglerund. Forlemmerne er
korte med lange, magre Fingre; under disses
Spids sidder der runde, elastiske Puder, ved
hvis Hjælp de kan holde sig fast i Træerne,
omtr. som Løvfrøer. Bagbenene er meget lange
og tynde, især mærkelige ved, at Hæl- og
Springben er stærkt forlængede og danner et
langt, trindt, nøgent Parti oven for den ikke
forlængede Mellemfod. Tæerne er ganske som
Fingrene, kun har Nr 2 og 3 trekantede, korte
Kløer og ikke Negle, medens Nr 4, og ikke som
paa Hænderne Nr 3, er længst. Halen er lang og
trind med fjerformet, gullig Dusk i Spidsen; den
tjener i Hvilen som Støtte, under Springet som
Ror. Deres Pels er silkeblød, gulbrunlig graa,
med et let Anstrøg af rødbrunt; paa Brystet
næsten hvidlig. Hænder og Fødder er hvide,
sparsomt behaarede. S. lever parvis; de springer fra
Gren til Gren i Træerne og jager efter Insekter
o. a. mindre Dyr; Dagen tilbringer de skjulte
paa mørke, fugtige Steder i Trækronerne ell. i
hule Træer. De hopper ligesom Frøer og kan
springe indtil 1 m. De faar een Unge ad
Gangen. S. angives at være meget lidt sky; paa
Grund af deres natlige, lydløse Færden, aparte
Udseende og gnavne Væsen er de Genstand for
de indfødtes Had og overtroiske Skræk.
(M. Ml.). R. Hg.
Spøgelser (Phasmidæ), Familie af
Orthopterernes, de Retvingedes Orden, Underorden
Gressoria, væsentlig karakteriseret ved i sin
Bygning, paa i øvrigt meget forsk. Vis, at
efterligne Pinde,
Blade eller
andre Dele af
Planteriget.
Forbrystet er
altid, selv hos
de meget
langstrakte
Former, ganske
kort.
Antennerne er som oftest
mangeledede,
Vingerne
mangler ofte eller er
rudimentære;
hyppig er de
kun vel
udviklede hos det
ene Køn og da
i Almindelighed
hos Hannen.
Legemet er hos
nogle Former
dækket med
talrige Torne,
hos andre
bærer det
bladlignende Udposninger paa Ben og Bryst. De
fleste Former har størst Lighed med lange
tørre Pinde, med alle Legemsdele undtagen 1.
Brystring enormt forlængede. Et mindre Antal,
særlig Slægten Phyllium (det vandrende Blad),
efterligner Blade. Dette gælder dog særlig kun
Hunkønnet. S. lever vistnok alle udelukkende
af Plantedele og har disses Farve; en Del af
de »vandrende Pinde« er brungule, men de
fleste, særlig de vandrende Blade, grønne; en
stor Del skifter Farve med Alderen, er brune
som unge, men bliver derpaa grønne. Den
grønne Farve skyldes Klorofyl. Mange af dem
gør overmaade stor Skade i Troperne ved at
afløve Træerne, og flere ødelægges som skadelige
Insekter; Størrelsen er ofte betydelig; der
kendes Former paa 25 cm’s Længde; Hunnen er
ofte meget større end Hannen. De lange, tynde
Ben falder let af, men Dyrene ejer Evnen til
at reproducere disse Lemmer igen. Æggene
ligger i Ægkapsler, men kun eet Æg i hver;
Kapslernes Skaller er prydede med elegante
forskelligformede Strukturer; de ligner ofte i
høj Grad Plantefrø; de afsættes ikke paa
Planterne, men drysser simpelt hen ud af Hunnen
og ned paa Jorden. De skal kunne ligge to Aar,
inden Ungen kommer frem. Ungerne
gennemløber et Antal Hudskifter, forskelligt for de
forskellige Arter. Enkelte Former synes at have
særlige Tilpasninger til at leve i ell. i Nærheden af
Vandet (Sten i Vandfaldene). Der er kun kendt
henved 600 Arter, saa godt som alle tropiske;
i Europa findes 5—6 Arter; 1 Art findes i
 |
| Spøgelse (Phasma) paa Planter. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
