- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
102

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Squarcione, Francesco - Square - Squatters - Squaw - Squilla - Squillace - Squire - Squire, William Barclay - Sredna Gora - Sredne Kolymsk - Sreznevskij, Ismail Ivanovitsch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

S. Betydning langt mere end som udøvende
Kunstner. Under hans Opsyn og efter hans
Anordning udførte de bedste af hans Elever bl. a.
de berømte Fresker i Cap. S. Christoforo i
Eremitani, hvor Marco Zoppo’s, Ansuino da Forli’s
og Niccolò Pizzolo’s Arbejder viser Skolens
jævne Gennemsnitsdygtighed, medens
Mantegna’s Kunst allerede der er ude over Skolens
snævre Grænser og har sammenarbejdet til en
fuld bevidst Stil de Paavirkninger — dels fra
antik Skulptur og Dekoration, dels fra den
samtidige realistiske Kunst — som var de
betegnende for S. og hans Skole, men som ikke
mindst i det Par Arbejder, der med Sikkerhed
kan tillægges S. (Madonna med Barnet [Berlin]
og St. Hieronymus i Museo civico [Padova]),
viser sig optagne uden Evne til personlig
kunstnerisk Tilegnelse og Omskabning.
(A. R.). A. Hk.

Square [skwæ.ə] (eng.), Kvadrat, f. Eks. S.
foot
, Kvadratfod = 0,09290137 m2, S. mile (mile
of land
) = 2,58994 km2; S. uden Tilføjelse af
Maalenhed betegner for Gulve, Tage etc. 100
Kvadratfod = 9,2901372 m2. S. kaldes ogsaa i
England en Plads med Grønsvær og
Trægrupper, indhegnet for det meste med Jerngifter og
omgiven af Huse.
(N. J. B.). H. J. N.

Squatters [’skwåtəz], Betegnelse, der
kommer af det engelske Ord to squat, at sidde paa
Hug, og som i U. S. A. betyder de Personer, der
uden retslig Adkomst nedsætter sig paa et
Stykke ubenyttet Land. Da disse S. i høj Grad bidrog
til de vestlige Staters hurtige Kolonisation,
begyndte man tidlig at tænke paa at sikre deres
Besiddelsesret ved Distriktets som Regel senere
officielle Organisation, og fra 1841 fik S. Ret
til at sikre sig det optagne Land mod en
Minimumspris af 1 1/4 Doll. pr Acre. Dog maatte
ingen beslaglægge mere end 160 Acres. Ved
homestead-law af 1862 mistede dog de m. H. t.
S. gældende Love en væsentlig Del af deres
Betydning. — I Australien forstaar man ved S. de
Ejere af Faare- og Kvæghjorder, der til Græsning
forpagter store Arealer af Regeringen, og som
særlig i tidligere Tid udgjorde Landets
Aristokrati.
G. Ht.

Squaw [skwå.], et opr. indiansk Ord (fra
Narragansett-Stammen i Rhode Island), der
betyder Kvinde eller Hustru, og som i Betydningen
Indianerkone er gaaet over i den
amerikansk-engelske Mundart og ogsaa bruges af Indianere
paa de vestlige Reservationer, hvor Ordet er
indført af de Hvide. S.-man er en foragtelig
Betegnelse for en Indianer, der gør
Kvindearbejde, og bruges ogsaa om en hvid Mand, der
har ægtet en indiansk Kvinde og bor sammen
med hendes Stamme.
G. Ht.

Squilla [’skvila], se Søknælere.

Squillace [skwi’l.at∫e], By i Syditalien, Prov.
Catanzaro, ligger 16 km SSV. f. Catanzaro ved
Banen fra Torento til Reggio og 6 km fra
Golfo di S. (Oldtidens Scylacius Sinus), der
skærer sig ind paa Sydøstkysten af Calabrien.
(1911) 3260 Indb. S. ligger i Mundingen af en
frugtbar Bjergdal, har et gammelt Slot og
udvinder en Del Bly og Jernmalm. Den er en af
de ældste græske Kolonier i Syditalien. Senere
blev den romersk under Navn af Scyllacium.
I Middelalderen kaldes den Skyllax og skal da
endnu have haft en græsk Befolkning.
(H. P. S.). C. A.

Squire [skwa^iə] (eng.), Godsejer, Herremand.
Ordet kommer af Esquire (s. d.).

Squire [skwa^iə], William Barclay, eng.
Musikforf., f. 18. Oktbr 1855 i London, var
Sagfører, indtil han 1885 blev Bibliotekar ved
British Museum ved Afdelingen: Printed Music.
Han fungerede her til 1920, ved Siden deraf som
Musikkritiker og Forf. af talrige musikhist.
Artikler, navnlig for Grove’s Dictionary of Music;
han er Udgiver af et Katalog over trykt Musik
i R. C. M. (1909), og i British Museum (2 Bd
1912), samt af adskillig gammel Musik (Purcell,
Byrd, Fitz William Virginal Book, Palestrina,
Madrigaler fra det 16.—17. Aarhundrede etc.).
S.’s uegennyttige og opofrende Hjælpsomhed
over for studerende i British Museums
Musikafdeling fremhæves.
W. B.

Sredna Gora [-’gåra], Bjergdrag paa
Balkan-Halvøen, strækker sig fra V. til Ø. i det
mellemste Bulgarien parallelt med Balkans
Hovedkæde, fre hvilken det skilles ved Dalene om
Topolnica og Strjama. Dets Kulminationspunkt
er 1572 m.
(H. P. S.). N. H. J.

Sredne Kolymsk [-’kålymsk], se Kolymsk.

Sreznevskij [srje’znjefskij], Ismail
Ivanovitsch
, russ. Sprogforsker, f. 1812, d. 1880,
blev 1837 Prof. i politisk Økonomi ved Charkovs
Universitet; lige fra sin unge Alder levende
interesseret af ukrainsk Etnografi og Folklore, en
Interesse, som snart, særlig efter tre Aars
Rejser i andre slav. Lande, udvidedes til at
omfatte de slav. Folks Sprog, Folkelitteratur, Folketro
etc. i Alm., ombyttede han sit jur. Professorat
med et Professorat i Slavisk, først i Charkov
1842, senere, 1847, i Petrograd; 1854 blev han
Medlem af det russ. Videnskabsakademi. I det
først ved dette Tidspunkt for Alvor begyndende
Studium af det russ. Oldsprog gjorde S. Epoke
ved sit Arbejde »Mysli ob istorii russkago
jazyka« (1849, Tanker om det russ. Sprogs
Historie), som betegnede et vældigt Skridt fremad i
den russ. Sprogforskning; af overmaade stor
Betydning var ogsaa S.’s Virksomhed som
Initiativtager til og Redaktør af Videnskabsakademiets
til russ. Sprogforskning helligede Bulletin
(»Izvjestija Akademij nank po at delemjn
russkago jazyka i Slovesnosno«), en i Aarene
1852—63 udgivet Publikation, der udgjorde det
første Centralorgan, den slaviske Forskning havde
ejet, og som længe forblev uovertruffet
(Udgivelsen genoptaget i 1890’erne paa Sackmakov’s
Initiativ); selv offentliggjorde S. der en Række vigtige
Undersøgelser af ældre russ. Sprogdokumenter,
tog paa samme Maade Initiativet til en stor
oldrussisk Ordbog og deltog i Forberedelserne til
denne; den begyndte dog først at udkomme 10
Aar efter hans Død. I den sidste Del af sin
Virksomhed specialiserede S. sig mere og mere til
at fremdrage, publicere og kommentere gamle
kirkeslaviske og oldrussiske Haandskrifter; stor
Interesse helligede han i saa Henseende
paleografiske Forskninger. Inden for den slav.
Filologis Historie indtager S. en af de
allermest fremragende Hæderspladser.
A. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free