Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Srinagar - Sriringapatna - Sromanum - Ssader - Ssaljany - Ssebesz - Ssedow - Ssegosero - Ssemjonov - Ssottnowsky z Zaworzicz - S. S. S. R. - S. T. - staaende Bølger - staaende Gods - Staaff, Karl Albert - Staaff, Karl Theodor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Srinagar, By i den indobritiske Vasalstat
Kashmir, Maharadshaens Sommerresidens,
ligger paa begge Sider af Floden Dshilam, over
hvilken 7 Broer fører, og har (1921) 141735
Indb., hvoraf omtr. 80 % Muhammedanere.
Gaderne er snævre og smudsige. Der findes en
stor Moské, Mønt, Hospital, Arsenal o. s. v.
Uden for Byen ligger et Fort og paa en 330 m
høj Klippe et smukt Hindutempel. NØ. f. Byen
ligger Kashmir-Søen med sine berømte
svømmende Haver, hvor Kashmirs forrige Herskere
havde deres Lystanlæg.
M. V.
Sriringapatna, se Seringapatam.
Sromanum, se Tarmkanal.
Ssader, en kaukasisk Stamme, hørende til
Abchaserne, der sammen med Tscherkesserne
udgør den vestlige Gren af den nordkaukasiske
Sproggruppe.
K. B.-S.
Ssaljany, se Salian.
Ssebesz, se Sebesh.
Ssedow (Sedoff), se
Nordpolsekspeditioner, S. 21.
Ssegosero, se Sego.
Ssemjonov, se Semenov.
Ssottnowsky z Zaworzicz, se Screta,
Carlo.
S. S. S. R., den officielle Forkortelse for
»Sojuz Socialističeskich Sovetskich Respublik« ɔ:
de socialistiske Sovjetrepublikkers Forbund. (Se
Rusland, S. 599).
S. T., se salvo titulo.
staaende Bølger dannes, naar to modsat
rettede Bølgebevægelser med samme
Bølgebredde mødes, idet de da vil interferere
sammen; hver enkelt Del af det Medium, hvori
Bølgerne gaar, maa nemlig saa rette sig efter
Paavirkningerne fra begge de to særskilte
Bølgebevægelser, idet disse Paavirkninger
summeres med Hensyntagen baade til
Paavirkningernes Størrelse og Retning. S. B.
fremkommer især, naar en Bølgebevægelse tilbagekastes,
saaledes at de indfaldende Bølger interfererer
med de tilbagekastede. Tilbagekastes saaledes
Vandbølger fra en Kajmur e. l., dannes
der s. B., og man kan her let iagttage det
karakteristiske ved disse. Der er nemlig visse
Steder, Knudepunkterne, med en
indbyrdes Afstand paa en halv Bølgebredde, hvor
Vandet altid er i Ro, idet den indfaldende og
den tilbagekastede Bølge her altid vil søge at
forskyde Vanddraaberne lige meget, men i
modsat Retning, saaledes at de to
Bølgebevægelser altid gensidig ophæver hinandens
Virkning. Imellem disse Punkter, i de saakaldte
Buge, er Vandet i stærk Bevægelse op og
ned; at Bevægelsen i Bugen bliver meget stærk,
skyldes ogsaa Sammenspillet mellem de to
Bølgebevægelser, idet der er Tider, hvor begge
Bølgetog samtidig vil føre en Vanddraabe
opad (ell. nedad); Draabens Forskydning bliver
da dobbelt saa stor som Forskydningerne
hidrørende fra hvert enkelt Bølgetog. I stor Stil
træffes saadanne staaende Vandbølger, naar
Bølgerne fra de aabne Verdenshave
tilbagekastes fra stejle Klippekyster; Bølgerne kan
her blive meget høje og farlige. S. B. kan
ogsaa dannes af Lydbølger, og de kan her
vises ved Kundt’s Støvfigurer i
Resonansrør; Støvet vil blæses bort fra Bugene,
hvor Luften er i stadig Bevægelse, hen til
Knuderne, hvor Luften stadig er i Ro. Jfr
Lyd, S. 136. Endvidere kan Lysbølger
danne s. B., saaledes som det er paavist af
O. Wiener, jfr Interferens, S. 447.
A. W. M.
staaende Gods, se Rejsning og
løbende Gods.
Staaff [sta.v], Karl Albert, sv.
Statsmand, f. 21. Jan. 1860, d. 4. Oktbr 1915, tog 1887
jur. Eksamen (»Hofrättsexamen«) i Upsala og
var 1893—1905 Sagfører i Sthlm. 1896
valgtes han til
Andet Kammer og
havde Sæde
her indtil sin
Død. Han vandt
hurtig
Indflydelse,
indvalgtes i flere
vigtige Udvalg og
rettede særlig
sin Virksomhed
paa at
gennemføre
humane Fremskridt.
Oprindelig
hørte han til
»Folkepartiet«, og
efter dettes
Opløsning 1900
sluttede han sig
til det liberale
Samlingsparti. S., der havde været en Modstander
af Minister Boström’s Optræden over for
Norge, tog siden vigtig Del i Forhandlingerne 1905
om Unionens Opløsning; var Aug.—Oktbr 1905
konsultativ Statsraad i Blandingsministeriet og
var med i Karlstad-Sammenkomsten, samt blev
i Novbr s. A. Første- og Justitsminister i et rent
Venstreministerium, som dog kun holdt sig til
Maj 1906.
S. var ivrig Forkæmper for Kvindernes
politiske Valgret og fremsatte i 1912 det første
Regeringsforslag herom. Efter at den nye
Valgordning 1910 var traadt i Kraft, valgtes han til
Næstformand i Andet Kammer. Fra 1911 til
1914 var S. Førsteminister for anden Gang.
S. regnes for at være en af Sveriges ypperste
Talere; han skrev ogsaa nogle politiske
Smaaskrifter, og efter hans Død udgaves en Samling
Afhandlinger under Navnet »Det demokratiska
statsskicket« (2 Bd 1917). Han efterlod sig flere
Skuespil omhandlende retslige og moralske
Emner; to af dem udgaves 1917. (Litt.: E.
Thyselius, »S.«, 1914).
E. E.
 |
| K. A. Staaff. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
