- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
104

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Staaff, Karl Theodor - staa hale - Staal - Staalbaand - Staalbad - Stålberg, Kaarlo Juho

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Göteborg-Mus.]), malede en Gang imellem et kirkeligt
Billede (»Christus i Urtegaarden«, 1851), men
efterhaanden næsten udelukkende
Portrætmaler. Som saadan var han stærkt søgt. Hans lidt
stive og tørre, omhyggelig udførte Portrætter
roses for deres Lighed og Paalidelighed
(Repræsentationsbillederne af Oskar I
[Drottningholm], Karl XV o. a. kongelige Personer
[Grippsholm o. a. St.], Portræt af Akrell,
Markus Larsson [Göteborg-Mus.] etc.). Til
Jernkontorets Sal i Sthlm udførte han et
Loftsbillede (1375). Som Illustrator vandt han
Popularitet (»Fänrik Stål« o. m. m.).
A. Hk.

staa hale (Søv.), en Kommando til den Del
af Besætningen, der haler i et Tov, for at
standse den et Øjeblik.
C. B-h.

Staal betegnede i ældre Tid kun (1)
smedeligt Jern, der var saa kulrigt, at det kunde
hærdes, nu ogsaa (2) smedeligt Jern, fremstillet
i flydende Tilstand uden Hensyn til, om det er
hærdeligt eller ej. Aarsagen til denne tvetydige
Brug af Ordet er omtalt under Jern,
smedeligt
, S. 899. Efter som S. er uhærdeligt
eller hærdeligt, benævnes det nu blødt eller
haardt. Da den eneste vigtige Staalsort, der
henhører under (1) uden at henhøre under (2),
er Svejsestaal, vilde man kunne ophæve
Tvetydigheden ved at benævne dette Materiale
haardt Svejsejern; det smedelige Jern vilde da
blive delt i Hovedgrupperne Svejsejern og
S., begge med Underafdelingerne blødt og
haardt. I Tyskland har man indtil for nylig
kun brugt Ordet Stahl om (1) og konsekvent
kaldt (2) for Flusseisen og Flussstahl efter
Hærdeligheden, men nu kalder man alt smedeligt
Jern for Stahl og inddeler i Schweiszstahl og
Flussstahl, begge med Underafdelingerne blødt
og haardt.

Staalsorterne (1) fremstilles kun i
ubetydelige Mængder, Staalsorterne (2) har fortrængt
ikke blot dem, men ogsaa Svejsejernet,
saaledes at det allermeste smedelige Jern nu er
S. i Betydning (2), og det fremstilles navnlig ved
Martin-, Bessemer- og Thomasprocessen.

S. i Betydning (2) er praktisk talt slaggefrit og
mere homogent end Svejsejernet; det kan efter
Ønske fremstilles kulfattigt med lgn. Egenskaber
som Svejsejern, ell. kulrigt med lgn.
Egenskaber som Svejsestaal og benævnes i første
Tilfælde blødt S., i sidste Tilfælde haardt S.

Det bløde S. er ikke hærdeligt, men kan
smedes og svejses, om end ikke som
Svejsejern: barmes det for stærkt, bliver det
let forbrændt, og smedes der paa det i
for ringe Varme, kan det paa anden
Maade tage Skade. I endnu højere Grad end
for Smedning gælder for Svejsning, at den
maa ske inden for snævre
Temperaturgrænser for at lykkes. Derimod er S.’s Styrke
og Brudforlængelse væsentlig større end
Svejsejernets og omtrent ens i Valseretningen og
vinkelret derpaa. P. Gr. a. disse Egenskaber
anvendes det bløde S. overalt, hvor der ikke
forlanges en særlig høj Grad af Smedelighed og
Svejselighed, og til Genstande, der ikke er
særlig udsatte for Slid. Det er overhovedet den
Jernsort, der fremstilles i størst Mængde.

Det haarde S. er hærdeligt og
udmærker sig ved sin store Styrke og Slidfasthed,
men er baade i kold og varm Tilstand
vanskeligt at bearbejde og mere ell. mindre skørt. Det
bruges p. Gr. a. Haardheden og Slidfastheden
til Jernbaneskinner og Værktøj og p. Gr. a.
Styrken til Konstruktioner, der skal være lette,
som Maskiner, Automobilstel m. m.

Grænsen mellem blødt og haardt S. trækkes
undertiden ved 0,3 %, men naar man taler
om blødt S. i Alm., tænker man nærmest paa
S. med under c. 0,15 %; i Amerika sættes
Grænsen mellem soft steel og half-hard steel
sædvanligvis ved c. 0,2 %. Ofte trækkes
Grænsen ved en bestemt Trækstyrke. Mere om
S.’s Egenskaber findes under Jern,
smedeligt
. S. kan inddeles i Kulstofstaal (s.
d.) og Specialstaal (s. d.). Om
Kernestaal og Bandstaal, se Seigring. Se
i øvrigt Staalfremstilling.
E. Su.

Staalbaand, se Maalebaand.

Staalbad, et Bad, i hvis Vand der er opløst
Jern. Saa godt som altid benyttes hertil de
naturlige Jernvande, som oftest de
kulsyreholdige. Jernet skulde virke ved at optages
gennem Huden, men det er sikkert kun yderst
smaa Mængder, der saaledes optages.
(Lp. M.). E. F.

Stålberg [stå.l’bærj], Kaarlo Juho,
finsk Statsmand, Republikken Finlands
første Præsident, f. 1865 i Suomussalmi i
Österbotten. S. blev Student 1884, cand. jur. 1889,
Dr. jur. 1893. Efter i nogen Tid at have
praktiseret som Jurist blev S. 1894
Assistent ved Universitetet i Forvaltningsret og
1898 Protokolsekretær ved
Økonomidepartementets Ekspedition i Senatet, fra hvilken
Stilling han 1903 blev afskediget ad administrativ
Vej for sin Lovlydigheds Skyld. S. blev
udnævnt til Medlem af det Mechelin’ske Senat
1905, men afgik 1907 p. Gr. a. sin Stilling til
Forbudslovforslaget, hvoraf han var Modstander.
Han var Prof. ved Universitetet i
Forvaltningsret 1908—18 samt Præsident ved den højeste
Forvaltningsdomstol fra 1918, indtil han 25.
Juli 1919 blev valgt af Rigsdagen til
Republikkens første Præsident. Det var et meget
vanskeligt Hverv at blive sat i Spidsen for den
finske Stat, der ikke alene var ny, men
splittet efter det »røde Oprør«. Han udførte det
imidlertid saaledes, at da han efter de
lovbestemte 6 Aar skulde gaa af, blev han af en
sjældent stor Majoritet af Valgmændene
opfordret til at modtage Genvalg. Han afslog det
imidlertid og lever nu foreløbig som
Privatmand.

S. er kendt som en fremragende og
mangesidig Jurist og har virket paa mange
Omraader af det politiske og sociale Liv. Saaledes har
han i forsk. Perioder været Medlem af
Folkerepræsentationen, hvis Formand han var 1914,
Bankfuldmægtig ved Finlands Bank i en Del
Aar og Medlem af Kirkemødet 1913. Han hører
til Fremskridtspartiet, som repræsenteres af
»Helsingin sanomat«, og har ofte bestemt dets
Kurs. Han har paa Finsk udgivet mange jur.
Værker, hvori han behandler bl. a.
Forvaltnings- og Forpagtningsspørgsmaal. Efter at
være traadt tilbage fra sin Stilling som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free