- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
107

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Staalorm - Staalpen - Staalrør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Mellemamerika og Vestindien. Glatte Skæl og
brunlige ell. graalige Farver er fælles for alle
disse, som for Resten har et ret forsk. Ydre,
idet der blandt dem findes alle Overgange fra
Former med typisk udviklede femtaaede Lemmer
til saadanne, der som S. ikke udvendig viser
noget som helst Spor af disse. (Litt.:
Boulenger, Catalogue of Lizards in the Brit.
Mus.
, II [London 1885]; Dürigen,
»Deutschlands Amphibien und Reptilien« [Magdeburg
1897]).
R. H. S.

Staalpen fremkom i Slutn. af 1830’erne som
Erstatning for Fjerpen. Emnerne udhugges af
tynde Staalplader. S. har to Ulemper, de
angribes af Blækkets Syre og slides ved
Brugen i Spidsen. De dyre Guldpenne med
Spidser af haardt Platin — Osmium — Iridium
har ikke disse Mangler. Allerede 1579
forfærdigedes Metalpenne til Skrivebrug ved
Reichenhall, de var af Messing; ogsaa fra Nürnberg
nævnes Metalpenne i 16. Aarh., men de fik
ingen Betydning; bedre gik det ikke Harrison i
Birmingham, da han begyndte Fabrikation af S.
paa Opfordring af Kemikeren Priestley, men
hans Medhjælper Josiah Mason (d. 1881)
gennemførte Opfindelsen og arbejdede i mange
Aar for Perry, som gælder for Grundlægger af
Birminghams Staalpenneindustri. Nu er der
talrige Fabrikker i England, Frankrig,
Tyskland og Nordamerika, men England behersker
dog formentlig stadig Verdensmarkedet.
(F. W.). D. H. B.

Staalrør fremstilles af Staal (i Ordets
moderne Bet.), hyppigst Kulstofstaal, sjældnere
Specialstaal. Kedelrør kan f. Eks. indeholde
0,15—0,30 % C., Cykelrør 0,3—0,5 % C.
Nikkelstaal med 25—30 % Ni bruges til rustfri
Kedelrør; af Kromnikkelstaal forfærdiges
tyndvæggede, trukne Rør til Automobilstel. Skal
Rørene samles med Fittings, er den ydre
Rørdiameter et Multiplum af 1/16 eng. Tomme;
derimod er der ingen faste Regler for
Vægttykkelsen, og den til en given ydre Diameter
svarende Lysvidde varierer derfor med Fabrikken.
Rørene benævnes imidlertid efter Lysvidden,
idet man dog af Hensyn til dens variable
Karakter ofte afrunder Tallet til det nærmeste
Multiplum af 5 mm. Skal Rørene have nøjagtige
Dimensioner, bruges Præcisionsrør (s. d.).
Efter Fabrikationsmaaden skelnes mellem A)
Rør med Længdesøm, B) Spiralsvejste Rør og
C) Sømløse Rør.

A) Rør med Længdesøm kan
fremstilles ved 1) Svejsning, 2) Lodning, 3) Falsning,
4) Nitning.

1) Svejste Rør fremstilles ved at
sammenbøje en lang, glødende Pladestrimmel til
Rørform og sammensvejse Kanterne. Hvis
Svejsningen er foretaget saaledes, at Kanterne
støder stumpt mod hinanden, kaldes Røret
stuksvejst, er de derimod lagt over hinanden,
kaldes det lapsvejst. Stuksvejste Rør bliver let
utætte i Fugen, navnlig naar de bøjes, medens
lapsvejste Rør er tættere og stærkere, men
ogsaa dyrere. Pladestrimlen sammenbøjes ved
at trækkes gennem et Hul, og Stuksvejsningen
udføres ved en ny Trækning gennem et
snævrere Hul, medens Lapsvejsningen udføres ved
at stikke en Jernstang med en sværere Dorn
paa Enden gennem Røret, der derpaa
oversmedes maskinelt eller føres gennem et
Valseværk (se Rørtrækning, Rørvalsning).
De to Slags Rør benævnes derfor ogsaa
undertiden henh. trukne og valsede Rør, men ofte
bruges Betegnelsen trukne Rør ensbetydende
med svejste Rør. Da der kræves en temmelig
svær Stang til at holde Dornen paa Plads, kan
Rør med
under 51 mm
Lysvidde ikke faas
lapsvejste, kun
undtagelsesvis
gaar man ned
til 38 mm.
Saadanne smaa
Rør fremstilles
ogsaa ved
Kilesvejsning, der
sammen med
de to andre
Metoder er vist
paa Fig. Store
Rør kan
lapsvejses ved elektrisk Modstandssvejsning. Efter
Anvendelsen og Kvaliteten deles de svejste
Rør i a—d.

a) Gas- og Vandrør, ogsaa kaldet
lette Rør, bruges til alm. Husledninger for Gas
og Vand, idet disse Ledninger er for snævre til
at udføres af Støbejern. Til Jordledninger
bruges derimod støbte Rør, der p. Gr. a. deres
Tykkelse og Støbeskal staar sig bedre mod
Rust. Desuden bruges Gas- og Vandrør til
Rækværker o. l. Rørene er gerne stuksvejste, og
Ydersiden er som Regel sortmalet, men til
Vandledninger fremstilles Rørene ogsaa
forzinkede eller forede med enten Bly eller Tin.
Rørene fremstilles med 1/8 —6" eng. nominel
indvendig Diameter. Under særlige Forhold er
man gaaet op til 60 cm.

b) Damprør, ogsaa kaldet svære Rør,
adskiller sig fra Gas- og Vandrør ved en 1—2
mm større Vægtykkelse og en tilsvarende
mindre Lysvidde samt ved at være lapsvejste,
saafremt Diameteren er større end 50 mm. De er
gerne rød- eller brunmalede. De faas i samme
Dimensioner som Gasrørene og helt op til 305
mm (12" eng.). Damprør bruges til
Opvarmningsanlæg af Hensyn til deres større Tæthed
og Varighed over for Rustangreb.

c) Dampkedelrør (Røgrør, Kogerør,
Vandrør) har en forholdsvis ringe
Vægtykkelse, men er til Gengæld fremstillede af et
udmærket Materiale og særlig omhyggeligt lapsvejste.
De bruges fortrinsvis til Rørkedler. I øvrigt
bruges sømløse Rør i stigende Grad, navnlig i
Skibe.

d) Højtryksrør til Manometre,
hydrauliske Presser o. s. v. er, ligesom
Dampkedelrørene, særlig omhyggeligt svejste, men tillige
tykkere. Tykkelsen bestemmes efter Trykket.

2) Rør, hvis Fuge ikke er svejst, men
loddet sammen med Slaglod, bruges ofte til
Cykelstel, og kan endvidere benyttes til
Dampledninger med lavt Tryk (Varmeledninger), idet
de samles med paasatte Støbejernsflanger. Se

Staalrør.
Staalrør.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free