Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Staalstøbning - Staaltraad - Staaltraadstove - Stab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Coquiller; de fjernes, saa snart Blokken er
størknet og denne anbringes derpaa i 3/4 Time
ell. længere i en Ovn for at udjævne
Varmeforskellen mellem det hede Indre og det koldere
Ydre og føres derpaa til Blokvalseværket.
P. Gr. a. Forhold, der omtales senere, er den
øverste Del af Blokken mere ell. mindre
mangelfuld, og ved Fremstilling af vigtige Ting bør
kun de nederste 2/3 bruges. Naar Blokkene
har Mangler, kan det skyldes (1) Seigring
(s. d.), (2) Blæredannelse, (3) Svind m. m.
(2) Blæredannelse. Det smeltede Staal
indeholder store Luftmængder, navnlig Brint
og Kulilte. Er Staalet fremstillet ved
Konverterprocessen, vil det i særlig Grad indeholde Luft,
som det har optaget under Blæsningen, og
overhovedet er Luftudviklingen langt større i
Staal end i Støbejern p. Gr. a. Staalets højere
Temp. Noget af den Luft, der stiger op langs
Væggene, vil blive standset undervejs, ved at
det omgivende Staal størkner, og der vil
derfor altid sidde talrige Blærer noget inden for
Blokkens Sider. Den Luft, der stiger op
gennem Blokkens Midte, vil først blive standset,
naar Blokkens øverste Flade er størknet, men
saa vil der ogsaa samle sig mange Blærer
under denne. For at modvirke
Blæredannelse sætter man inden Udstøbningen
Mangan til Staalet. Mangan har nemlig en
meget stor Affinitet til Ilt, saa at kun en
ringere Del af denne vil danne Kulilte. Paa
samme Maade virker Silicium. Ved en rigelig
Tilsætning af Mangan og Silicium kan man
ganske undgaa Blærer, men til Gengæld svinder
Staalet stærkt. Aluminium virker endnu
stærkere end de nævnte Stoffer og bruges navnlig til
Staalstøbegods. Naar man trykker Staalet op i
Formen fra neden, i St f. at hælde det ned i
den, formindskes baade Luftoptagelsen og
Udsejgringerne. Da store Blokke afkøles
langsommere end smaa, vil de i længere Tid
tillade Luften at undslippe, men til Gengæld
begunstiges Seigringen.
De Blærer, der bliver tilbage i Blokken,
fladtrykkes under Valsningen, og som Regel
sammensvejses Væggene, idet Luften i Blærerne
virker reducerende, saa Væggene holder sig
metalliske. Men er der Blærer nær Overfladen,
kan Luften i dem under Valsernes Tryk bryde
igennem Overfladen, saa denne faar Revner,
gennem hvilke den atmosfæriske Luft kan
trænge ind og ilte Væggene, der da ikke kan
sammensvejses.
Trods alle Bestræbelser for at drive Luften
ud af Staalet bliver der dog store Mængder
tilbage, enten i Form af Ilter ell. Smaablærer ell.
opløst i det faste Staal. Ved at opvarme tynde
Traade og Blik af alm. Handelskvalitet til 1100°
i lufttomt Rum fandt Boudouard, at 1 cm3 Jern
afgav c. 6 cm3 Luft, hvoraf de 40 Rumprocent
var Brint, de 20 Kulilte og Resten Kvælstof
samt en ringe Mængde Kulsyre.
(3) Svindhulheder opstaar i Blokkenes
øverste Del, da Staalet under Afkølingen fra
smeltet til kold Tilstand svinder indtil 2 %
lineært. Det første Svind bevirker blot, at
Staalet synker i Formen, men naar den størknede
Skorpe i Blokkens Top har naaet en vis
Tykkelse, vil den blive staaende som en Hvælving
over det flydende Staal, der stadig synker
sammen, efterladende et tomt Rum under
Hvælvingen. Senere vil ogsaa den ny Overflade størkne,
og der kan da atter danne sig en Hulhed. Dette
Spil kan gentage sig fl. Gange, og da
Størkningen samtidig skrider frem fra Siderne, vil
Hulrummene aftage i Størrelse nedefter, og det
hullede Parti vil danne en Tragt ned i
Blokken. I Hulrummene vil den udskilte Luft samle
sig, men under Afkølingen opstaar der et
Undertryk, og det kan da hænde, at den ydre
Luft presser Hvælvingerne ind, saa der dannes
en Sugetragt fra oven ned i Blokken.
For at undgaa Svindhulheder maa man
hindre Toppen i at størkne for tidlig,
hvilket kan ske paa forskellige Maader. I Sverige
støber man Blokkene med den brede Ende opad
og forhøjer Formen med et Hoved af ildfast
Ler, hvori Staalet længe holder sig flydende,
saa at Svindhulheder i Blokkens Midte fyldes
af sig selv. En anden Fremgangsmaade er at
varme Coquillens Top med et Gasbaal. En
tilsvarende Virkning opnaas i Amerika paa en
billigere Maade, nemlig ved at forbinde
Coquillerne saaledes med hinanden, at naar den ene
er fyldt, løber Overskuddet ovenud og hen til
den næste. Man hælder da hele Tiden Staalet
ud paa den første Coquil, saa det hedeste Staal
vil passere Hovederne paa de alt støbte Blokke
og holde dem varme, inden det naar den tomme
Coquil. Varmen tages altsaa indirekte fra
Blokkenes Underdel, hvor der ingen Brug er
for den, og tilføres Overdelen.
En af Harmet angiven Fremgangsmaade
bestaar i at drive et hydraulisk Stempel hed i
Coquillen under stort Tryk (f. Eks. 600 Atm.),
medens Staalet størkner. Staalet vil da
sammenpresses i samme Grad, som det svinder, og
ogsaa Blæreudskillelsen hindres af det store Tryk,
saa Blokken bliver tæt i hele sin Udstrækning,
men selve Staalets Kvalitet forbedres ikke.
Metoden bruges til Blokke, af hvilke der skal
udsmedes Kanoner ell. store Aksler.
I Staalstøbegods, der ikke har Blokkenes
regelmæssige Form, vil Svindhulhederne danne
sig, hvor Godset er sværest, da Staalet dér
holder sig længst flydende, saaledes at de
tilgrænsende, størknede Dele kan suge det til sig.
Over saadanne, svære Partier anbringer man
derfor et Dødhoved (s. d.), fra hvilket
Genstanden kan suge Staal til sig.
E. Su.
Staaltraad, se Jerntraad,
Metaltraad.
Staaltraadstove, se Jerntraadstove.
Stab kaldes i en Hær det Personale, som
Cheferne for de forsk. Troppeafdelinger ell.
Troppestyrker har til Hjælp ved
Kommandoføringen og Administrationen. Man skelner i
Alm. mellem Troppernes (Afdelings- og
Regiments-) Stabe og højere Stabe.
Troppernes Stabe bestaar af et forholdsvis
faatalligt Personale, idet det dog allerede for disse
Stabes Vedkommende maa bemærkes, at den
moderne Krigs mange forsk. Krav og ikke mindst
den stærke Brug af tekn. Hjælpemidler i
betydelig Grad har forøget Størrelsen af det
Personale, som selv en lavere Chef behøver under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
