- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
110

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stab - Stab (Søv.) - Stab (Længdemaal) - stabat mater - Stabbio - Stabbur - Stabel - Stabell, Adolf Bredo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udøvelsen af sin Virksomhed under Kamp.
Dette Forhold træder imidlertid i endnu
stærkere Grad frem for Divisions- og højere
Chefers Vedkommende. Disse, der har
forskellige Vaaben under deres Kommando, og
hvis Styrker under Kamp vil være fordelt
over et meget betydeligt Terrainomraade,
skal, trods de heraf følgende
Vanskeligheder, bringe de forskellige dem underlagte
Styrker til at samvirke, ogsaa under Fjendens
Beskydning. Dette kræver et stort og
velindøvet Personale samt en velordnet Fordeling af
Arbejdet inden for S. I de store S. vil man
derfor ogsaa finde Personalet inddelt i
Grupper (Sektioner, Bureauer e. l.), mellem hvilke
de forsk. Virksomheder er fordelt.

Som Generalens nærmeste Medarbejder staar
Stabschefen, der er Foresat for Stabens
Personale. Stabschefen vil ofte have en
Souschef til Hjælper. I de højere S.
besættes de vigtigste Pladser med
Generalstabsofficerer. I Fredstid vil Personalet i S. kun
forefindes i stærkt begrænset Antal; men
Generalstabsofficerernes Antal i Forhold til Stabens
hele Officerspersonale vil være betydeligt; i
Krigstid vil der derimod tilgaa S. et betydeligt
Antal Officerer uden særlig
Generalstabsuddannelse, saaledes at kun et relativt ringe Antal
af Officererne er Generalstabsofficerer. Det
bliver da disses Opgave at lede S.’s Virksomhed
og varetage de Forretninger, der staar i
umiddelbar Forbindelse med Operationerne.
O. F.

Stab (Søv.). Ligesom i Hærene har
Søværnet sine S. til Udførelse af Arbejde for
Centraladministrationen ell. for de kommanderende
Myndigheder. I det danske Søværn haves flg.
S.: Marinestaben, der svarer til Hærens
Generalstab, Marineministerens, Viceadmiralens,
Chefen for Flaadestationens, Chefen for
Sø-Defensionens. Endvidere har Eskadrecheferne
S., der omfatter saavel Søofficerer som Læger,
Intendanter og tekn. Officerer.
C. B-h.

Stab [∫ta.p], ældre schweizisk Længdemaal,
= 1,2 m; i Frankfurt a. M. = 1,18; i Sachsen
= 1,13 m. I Tyskland 1868—84 = 1 m.

stabat mater, katolsk Kirkehymne, digtet af
Franciskanermunken Jacobus de Benedictus
(død 1306), opr. med en enstemmig Melodi i
gregoriansk Stil, senere meget ofte sat i Musik
paa forsk. Vis af forsk. Komponister. Til de
berømteste af disse Kompositioner hører de af
Josquin des Près, Palestrina, Astorga,
Pergolesi og Rossini samt, fra den seneste Tid, af
Perosi og Dvorak.
A. H.

Stabbio, se Stabio.

Stabbur er en særegen norsk Form for et
Bur, Loft (se Bondegaarde, S. 644, og
Fadebur), sat paa Stolper. Ordet, der
rimeligvis er opstaaet af Stav-Bur, forekommer
vistnok først 1539, da der i en Bestemmelse
om trondhjemske Kannikers Gaarde tilføjes om
Forraadshuset quam stabur vocant. Skikken at
sætte Bur paa Stolper er rimeligvis
ældgammel; i Sagaerne nævnes »Stokkabur«. Men egl.
S. synes først at være blevne alm. i de sidste
Aarh. De senere S. udmærker sig ofte ved rige
Udskæringer paa de forsk. konstruktive Dele,
hvilket sammen med deres vakre Forhold, sikre
Konstruktion og gamle interessante Afstamning
gør dem til det populæreste Udslag af norsk
Bygningsskik ud over Landsbygden. Det er
især de telemarkiske og numedalske S., der er
kendte: de telemarkiske forskelligartede, ofte
individuelle, som alt fra denne Landsdel, de
numedalske mere ensartede og konstante. Helt
arkaiske er de sætersdalske Bure, der oftest
ikke har Stolper, men imellem kan hæve sig
til 3 Etager. Som i næsten alt fra Sætersdalen
lever ogsaa her Middelalderen igen ned til vor
Tid.
(Harry Fett). C. A. J.

Stabel (Søv.) eller Stabelbeding, se
Beding.

Stabell, Adolf Bredo, norsk Bankmand,
Politiker og Redaktør, f. i Trondhjem 19. Novbr
1807, d. i Oslo 21. Novbr 1865, tog 1830 jur.
Embedseksamen, Kopist i
Revisionsdepartementet og 4 Aar senere Fuldmægtig. Med denne
Stilling forenede han Pladsen som Redaktør
af »Morgenbladet« (s. d.), der blev et
Oppositionsorgan af vidtrækkende
Indflydelse og fandt en Udbredelse, som langt
overgik den, noget andet Blad havde haft. Dette
skyldtes S.’s Syn paa den praktiske
Retning, den norske Statsudvikling maatte slaa ind
paa, mindre hans Kundskabsfylde og Dygtighed
som Stilist. 1841 opgav S. sin
Embedsmandsgerning. Omtr. fra den Tid,
Formandskabslovgivningen traadte i Kraft, sad S. i Akers
Kommunestyre, hvor nær sagt alle Forhold blev
prægede af hans initiativrige Iver og Kraft.
1845—57 repræsenterede han Akershus Fylke
paa Stortinget, hvor han omtrent med det samme
blev en af Bondeoppositionens Ledere, 1848
valgtes han til Odelstingets Præsident og
beklædte den ansvarsfulde Stilling som Formand
i Budgetkomiteen, hvortil han med sine for den
Tid ualmindelige Kundskaber paa
Statsøkonomiens og Finansvæsenets Omraade ansaas vel
skikket. For øvrigt var han Medlem af et stort
Antal af de nedsatte specielle Komiteer, var
Treaaret 1845—48 Statsrevisor og 1848—57
Administrator ved Norges Banks Afdeling i Oslo.
Til de mest fremtrædende Episoder af S.’s
Stortingsliv hører hans Forsøg paa at istandbringe
en Ændring i Ministeriets Sammensætning, idet
han 1848 sammen med Fauchald, Johnsen, O.
G. Ueland og O. A. Krogness fremsatte Forslag
om, at Stortinget skulde indgaa med Adresse til
Kongen. Men de fremsatte Forslag opnaaede
ikke Flertal. Efterhaanden som Forholdene
udviklede sig, og Regeringen udfyldtes ved
Tilgang af Mænd, der havde indtaget en ledende
Stilling i Stortinget, tog S. og hans Blad
Afstand fra den tidligere Opposition, og dette
hans ændrede Standpunkt bragte ham i
Konflikt med hans tidligere Venner og
Meningsfæller. 1857 overdrog S. Redaktionen af
»Morgenbladet« først til T. H. Aschehoug og faa
Maaneder senere til Chr. Friele. Hans Kraft og
Energi viedes nu Ledelsen af den af ham i
Forening med Prof. O. J. Broch o. a. grundlagte
Norske Creditbank, der traadte i Virksomhed
Efteraaret 1857. S. var dens Chef fra 15. Febr
1858. Den store Krise, som overgik Oplandene
1864—65, medførte store Tab for S. selv og for
det af ham ledede Bankinstitut. Græmmelsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free