- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
112

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stabio - Stabiæ - Stabschef - Stabsdyrlæge - Stabsintendant - Stabskaptajn - Stabslæge - Stabsofficer - Stabsofficiant - Stabssergent - Stabæk - staccato - Stachiewics, Peter - Stachys

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Stabio, Stabbio, By i det sydligste Schweiz,
Kanton Ticino, ligger 4 km SV. f. Mendrisio 389
m o. H. i Nærheden af Luganersøen. (1920)
1930 Indb. S. har Tobaksfabrikation,
Svovlkilder og Badeetablissement og var 1876
Skuepladsen for blodige Kampe mellem de Klerikale og
Liberale.
(H. P. S.). O. K.

Stabiæ, By i Kampanien i Oldtiden, nu
Castellammare di Stabia. Den blev
ødelagt ved Vesuvs Udbrud 79 e. Kr. I nyere
Tid er der ved Udgravninger fundet forsk.
Oldtidslevninger.
H. H. R.

Stabschef [-sjæ’f], se Stab.

Stabsdyrlæge er i Danmark en milit.
Dyrlægecharge, Embedsmand af Dyrlægekorpset,
hvis Chef S. er, med Rang som Oberst.
Stillingen oprettedes 1806. Til S., der udnævnes af
Kongen, kan udnævnes en Overdyrlæge.

S. har umiddelbart under Krigsministeriet
Overledelsen af og Overtilsynet med Hærens
Dyrlægetjeneste og Beslagvæsen. Overtilsynet
omfatter: Dyrlægetjenestens Udførelse; Hestenes
Sundhedstilstand og Sygebehandling samt
overhovedet den veterinære Hygiejne;
Veterinærmateriellet; Beslagvæsenet. For at være i
Besiddelse af et nøje Kendskab til de ham
vedrørende Forhold, til Dyrlægekorpsets Personale,
hvorindunder Beslagsmedene, foretager han
Inspektioner og modtager Beretninger fra
Dyrlægerne, Afdelingerne m. fl. Han fører
Overtilsynet med Undervisningen af de indkaldte
værnepligtige Dyrlæger paa
Underdyrlægeskolen samt med Undervisningen af
de værnepligtige, som paa Rideskolen
uddannes til Beslagsmede i Hæren.
(St. Friis.). O. F.

Stabsintendant er i Danmark Embedsmand
af Forplejningskorpset med Rang som Oberst
ell. Oberstløjtnant. Til S., der udnævnes af
Kongen, kan Overintendanter forfremmes.
Forfremmelsen sker ved Valg.
O. F.

Stabskaptajn, se Kaptajn.

Stabslæge er en militær Lægecharge.
Allerede langt tilbage i Tiden brugtes Betegnelsen
Stabskirurg for den øverste Kirurg ved den
danske og norske Hær. Da kir. Akademi og
Univ.’s med. Fakultet var bleven forenede,
forandredes Titelen ved Hærloven af 1842 til S.,
men 1894 ændredes Titelen for Chefen for
Hærens Lægekorps til Generallæge, medens den
hidtilværende ældste Lønningsklasse af
Overlæger udskiltes og benævnedes S. Chefen for
Søværnets Lægekorps er fremdeles S., men
fungerende Generallæge. I Norge, hvor Titelen
S. ikke har været brugt, kaldtes Stabskirurgen
fra 1819 »Generalkirurg«. Ved
Organisationsplanen af 1887 forandredes Titelen til
»Sanitetsgeneral« senere til Sanitetsoberst.
G. N.

Stabsofficer kaldes Officerer af Oberst-,
Oberstløjtnants- og Majorsgraden. Benævnelsen
bortfaldt i Danmark ved Hærloven af 1922.
O. F.

Stabsofficiant, den næsthøjeste Grad af
Officiantgruppen (se Officiant); den er
ligestillet med Premierløjtnantsgraden. Til S. kan
Overofficianter af Vaabnene med mindst 4 Aars
Tjeneste som saadanne forfremmes.
Forfremmelsen sker ved Valg. S. udnævnes og
afskediges af Kongen.
O. F.

Stabssergent [-sær’sjant] var før Hærloven
1922 den ældste Underofficersgrad i den
danske Hær, men er ophævet ved nævnte Lov.
Graden findes dog endnu i
Overgangsperioden for de Stabssergenters
Vedkommende, der ikke har ønsket at overgaa
til den ved Hærloven 1922 oprettede
Officiantgruppe. S., der ønsker at af gaa for at
udnævnes til Løjtnant af Reserven, kan
afskediges med Pension efter Pensionsloven, naar
han har fyldt 45 Aar. S. har Ret til med det
fyldte 52. Aar at forlange Afsked med Pension
og kan kun tjene til 60 Aars Alderen.
O. F.

Stabæk, Jernbanestation paa
Oslo—Drammensbanen, 8 km fra Hovedstaden, Bærum
Herred, Akershus Fylke. Her er
Telegrafstation, Rigstelefonstation og Bank og en meget
tæt Villabebyggelse. Den ny Bærumbane
(elektrisk Sporvej) har Station lidt N. f. Jernbanen;
efter dennes Anlæg 1924 er Bebyggelsen steget
meget stærkt.
M. H.

staccato (ital., forkortet stacc. ell. betegnet
ved . eller , over Noden), stødt, adskilt, en
musikalsk Foredragsbetegnelse, der antyder, at
Tonerne ikke skal forbindes tæt med hinanden
(legato), men derimod adskilles, saaledes at der
fremkommer ligesom en lille Pause mellem
hver.
S. L.

Stachiewics [sta’kjævit∫], Peter,
polsk-galizisk Maler, f. 29. Oktbr 1858 i Nowosiolki
Goscinne (Galizien). S. gik 1877—82 paa
Krakovs Kunstskole under Matejko, studerede
senere paa Münchens Akademi under Seitz og
slog sig ned i Krakov. Han vandt megen
Popularitet ved Malerier og særlig ved Tegninger
og Illustrationer. Hans Kunst besidder megen
Skønhedssans (saaledes smukke Tegninger efter
nøgen Model) og taler et nedarvet Formsprog,
let tilgængeligt for Publikum, som drages af
hans Emners livlige Fortælling; med Fantasi og
Følelse har han hentet sit Stof særlig fra
Legendernes og Sagnenes Verden: de to Cykler
»Marienlegende« (1894—95), Kompositionerne
Quo vadis (1902), en Cyklus med to gamle, der
anraaber Døden (hans første betydeligere
Værk). Af hans Oliemalerier fremhæves en
Suite Scener fra Wieliczkas Saltgruber
(Billedet »Begravelsen« kom til Krakovs
Nationalmus.), »Fra Kosciuszko’s Opstand« (1892, Mus.
i Rapperswil i Schweiz) og »Vej til Sibirien«.
Værker af S. i Krakovs Mus. Han raderer
ogsaa. 1892 udgav han »Marienvolksagen«.
A. Hk.

Stachys [-kys] L. (Galtetand, norsk
Svinerod), Slægt af Læbeblomstrede
(Galtetand-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter med
helrandede ell. takkede Blade og 2 —
mangeblomstrede Kranse af røde, gule ell. hvide
Blomster, hvis Bæger er klokkeformet og har
5—10 Nerver; Kronen har en opret, oftest
hjælmformet Overlæbe og en udbredt
Underlæbe med afrundede Sidelapper; af
Støvdragerne er de forreste længst, og deres Traade bøjes
efter Bestøvningen udad til Siderne.
Nødderne er omvendt ægformede ell. aflange. Henved
200 Arter, især i Middelhavsomraadet,
Orienten, Kaplandet og Chile, men ellers vidt
udbredte. Af de nord. Arter er S. arvensis L.
(Ager-Galtetand) enaarig; den er 15—25

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free