Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stadfeldt, Asger Snebjørn Nicolai - Stadfæstelse - Stadil Fjord - Stadion - Stadion, Filip - Stadium - Stadler, Toni - Stadsarkitekten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betydning ved sit Arbejde for Gynækologiens
Indførelse her i Landet, dels gennem Oprettelsen
af en Poliklinik for Kvindesygdomme, senere
ved en stationær Klinik, men det, der vil
bevare S.’s Navn for Efterverdenen, var dog hans
Indførelse af den Pasteur-Lister’ske Antiseptik
i Fødselshjælpen, hvorved han praktisk taget
fik udryddet Barselfeberen paa Fødselsstiftelsen
her, medens Sygdommen rasede med usvækket
Kraft andetsteds endnu 1876, da han paa den
hygiejniske Kongres i Bryssel fremlagde sin
epokegørende Beretning (Les maternités, leur
organisation et administration, illustrées par la
statistique de 25 ans de la maternité de
Copenhague). Ogsaa de nyfødte Børns Mundklemme
(Trismus) bekæmpede han ud fra antiseptisk
Standpunkt (1874). Særpræget som S. var,
saaledes blev hans Periode som Overakkuchør
ogsaa et Afsnit for sig selv, men et, paa
hvilket Efterfølgerne kunde bygge. Mange af hans
Afhandlinger har vist Vej frem, og i hans
Lærebøger, ogsaa i den lille »Svangerskabets
Pathologi« (1882), laa Kimen til Fremtidens
store Haandbøger. I »Kjøbenhavns
Fødselsstiftelse som Humanitets- og
Undervisnings-Anstalt« (1787—1887) har S. selv skildret den
antiseptiske Reform, han havde indført.
J. S. J.
Stadfæstelse kaldes den Akt, hvorved en
underordnet Myndigheds Afgørelse ell.
Tilkendegivelse godkendes og tiltrædes af den
vedkommende overordnede og derigennem faar
Retsgyldighed. I det statsretlige Sprog bruges
Ordet om Kongemagtens Samtykke til Lovene
og de forskellige vigtigere
Regeringsbeslutninger, som efter Grundloven udkræver
Suverænens Billigelse; derfor intimeres i Danmark
Lovene alm. saaledes: »Rigsdagen har vedtaget
og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet . . .« o. s. v.
(C. V. N.). K. B.
Stadil Fjord, det vestlige Nørrejylland
(Hind Herred, Ringkjøbing Amt), nu egl. en
Indsø, den sydligste og største i det
Søkompleks, som ligger mellem Ringkjøbing- og
Nissum Fjorde, fra hvilken første den er skilt
ved Holmsland (s. d.), medens den ved det lille,
men vandrige Løb Vondaa er forbunden med
denne Fjord. En Del af Fjorden, »Vester S. F.«,
er nu inddæmmet, saa den danner en særlig
Sø, og 1864 blev der paabegyndt en til Dels
mislykket Udtørring. Omkring Søen er der Enge
og udstrakte Rørsumpe, og den hører til Husby
Klit, der skiller den fra Vesterhavet.
(H. W.). M. S.
Stadion (lat. Stadium) kaldtes hos Grækerne
én Væddeløbsbane for Løbere. En saadan
fandtes ved adskillige gr. Byer; den var i
Reglen anlagt paa et saadant Sted, at der ikke
behøvedes nogen stor Omdannelse af de naturlige
Forhold, f. Eks. i Bunden af en Dal med
skraanende Højder paa begge Sider, hvor Tilskuerne
kunde sidde. Sædvanlig var S. skarpt
afskaaret i den Ende, hvorfra Løbene tog deres
Begyndelse, og afrundet i den modsatte Ende,
hvor Maalet var, og hvor Dommerne havde
deres Sæde. Halvrundingen ved Banens Ende
kunde da bruges til andre Kampøvelser. Der er
udgravet S. flere Steder i Grækenland; det
berømteste var det i Olympia. I den senere
Oldtid opførtes de ofte med stor Pragt, og ogsaa i
Rom opførtes der i Kejsertiden flere.
S. var tillige et Længdemaal, nemlig den
normale Længde af Væddeløbsbanen. Dog fandtes
der i Grækenland flere forsk. S. Det olympiske
S. var 600 gr. Fod ell. omtr. 192 m., hvorimod
det rom. S. var 625 rom. Fod ell. omtr. 185 m.
H. H. R.
Stadion [’∫ta.diån], Filip, Greve, østerr.
Statsmand (1763—1824), blev allerede 1787
Sendemand i Sthlm og 1789—93 i London,
levede i flere Aar paa sine Godser, men sendtes 1801
til Berlin for at opnaa Forstaaelse mellem
Østerrigs og Preussens Regeringer, hvad dog
ikke lykkedes. Derimod var han heldigere, da
han 1803 ansattes i Petrograd, idet han her
fremkaldte Forbundet mod Napoleon I 1805.
Efter Slaget ved Austerlitz førte han
Fredsunderhandlingerne og blev derefter
Udenrigsminister; var ivrig for at forberede en ny Krig
og afgik derfor 1809 straks efter Østerrigs
Nederlag. S. var siden i Napoleon’s Øjne
næsten lige saa ilde set som den preussiske
Minister Stein. Maj—Juni 1813 førte han de
Underhandlinger med Rusland og Preussen,
som ledede til et nyt Forbund mod Napoleon,
og efter Freden 1814 overtog han det
vanskelige Hverv at bringe Orden i Rigets Finanser.
— Hans Søn Grev Franz S. (1806—53) blev
1841 Guvernør i Kystlandet og Triest og
forflyttedes Sommeren 1847 til Galizien for at
genoprette Ordenen efter det store Bondeoprør.
Han virkede her for at skaffe Ruthenerne
Ligestilling, men paadrog sig derved Polakkernes
Uvillie og blev Juni 1848 kaldt tilbage. Han
sad i den østerr. Rigsdag som valgt af
Ruthenerne og blev Novbr s. A. Indenrigsminister.
Som saadan hyldede han frisindede
Grundsætninger og havde væsentlig Del i Forfatningen
4. Marts 1849, men blev 2 Maaneder senere
sindssyg.
E. E.
Stadium, se Stadion. I det moderne Sprog
betegner Ordet et Trin ell. Afsnit inden for en
Udvikling.
H. H. R.
Stadler [’∫tatlər], Toni (Anton), tysk-østerr.
Maler, f. 6. Juli 1850 i Göllersdorf
(Nedre-Østerrig), d. 18. Septbr 1917 i Munchen. S.
uddannedes i München, var Elev af P. Meyerheim,
Neubert og Schönleber. Han malede Landskaber,
Skove, Bjerg- og Kystbilleder fra Tyskland
(Franken m. v.), Italien etc., ofte i lille Format,
men stort sete, af intim og stemningsfuld
Skønhed. Dresdens Gal. ejer et Par af hans Billeder,
Leipzig-Mus. et Sommerlandskab. Paa den
baltiske Udstilling i Malmö 1914 saas flere
Smaabilleder af S., paa Werkbund-Udstillingen 1918
i Kbhvn »Ved Landsbyen«. 1913 blev han efter
Justi — under stærk Opposition — Chef for
det bayerske Statsgalleri.
A. Hk.
Stadsarkitekten i Kbhvn sorterer direkte
under Magistratens 4. Afdeling og er
sideordnet med Stadsingeniøren. S. er Magistratens
Konsulent i alle Spørgsmaal vedrørende
Kommunens Bygninger. Han raadspørges desuden i
Sager af kunstnerisk Art samt overhovedet i
alle Sager, som angaar Byens Ydre, saasom
Opstilling af Monumenter, Kiosker,
Piatkatsøjler o. l. S. opfører som oftest Kommunens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
