- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
124

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stahl, Friedrich Julius - Stahl, Georg Ernst - Stahl, P. J. - Stahr, Adolf Wilhelm Theodor - Stainer, Jakob - Stainer, John - Staines

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Teorier i Praksis, ved sin personlige Indflydelse
paa Frederik Vilhelm IV, ved sine
ualmindelige Evner som Taler og Debattør blev S. den
politiske Reaktions Hovedapostel. Baade som
Medlem (1849) af det preuss. Førstekammer,
af Erfurt-Parlamentet (1850) og af det
evangeliske Overkirkeraad spillede S. en betydelig
Rolle som det yderste Højres Fører, optraadte
mod Ophævelse af Fideikommisser, mod
borgerligt Ægteskab o. s. fr. Kirkelig set stod S.
paa det skarpest udprægede lutherske
Standpunkt; han forfægtede det bl. a. i Skrifter som
»Die Kirchenverfassung nach Lehre und Recht
der Protestanten« (1840, 2. Udg. 1862), »Der
christliche Staat und sein Verhältniss zu
Deismus und Judenthum« (1847), »Die Revolution
und die constitutionelle Monarchie« (2. Opl.
1849), »Was ist Revolution?« (1852), »Der
Protestantismus als politisches Prinzip« (1853,
overs. paa Dansk af A. Crone, Odense 1854),
»Ueber christliche Toleranz« (1855), »Die
lutherische Kirche und die Union« (1859) og det
opsigtvækkende »Wider Bunsen« (3. Optryk
smst. 1856). Efter S.’s Død udgav J. P. M.
Treuherz hans »Parlamentarische Reden« (s.
a.); »Siebzehn parlamentarische Reden und
drei Vorträge« udkom 1862. Det nærmere
Forhold mellem S. og dansk Retsvidenskab — F.
C. Bornemann — er ikke fyldestgørende udredet
endnu. (Litt.: »Pernice. Savigny. S.« [Berlin
1862]; Gunnar Rexius, »S.’s lära om den
konstitutionella staten« [Upsala 1911];
Herbert Schmidt, »F. J. S. und die deutsche
Nationalstaatsidee« [Breslau 1914]).
Fz. D.

Stahl [∫ta.l], Georg Ernst, tysk Kemiker og
Læge, f. 1660 i Ansbach, d. i Berlin 1734. S.
studerede Medicin i Jena, hvor han 1683 tog
Doktorgraden; 1687 blev han Livlæge hos
Hertug Johann Ernst af Sachsen Weimar, 1694
Prof. i Medicin og Kemi ved Univ. i Halle, hvor
han blev Lærer for mange udmærkede Mænd,
der studerede Naturvidenskaberne og gennem
hans Undervisning fik Interesse for Kemien, til
hvis Udvikling de senere bidrog. Efter 22 Aars
Virksomhed i Halle blev han 1716 kaldet til
kongelig Livlæge i Berlin; ogsaa i denne Stilling
udgav han flere kemiske Skrifter. Det var S. der
fremsatte Flogistonteorien (se flogistisk
Kemi
), men han var beskeden nok til at
tillægge Becher Hovedfortjenesten og kun at
fremstille sig selv som Teoriens Fortolker.
S. var en dygtig Iagttager; han har beriget
Kemien med flere praktiske Opdagelser.
Affinitetslæren skylder ham en Del gode Angivelser,
f. Eks. den Rækkefølge, efter hvilken Metallerne
forener sig med Syrerne, om den Orden, i
hvilken Metallerne uddriver hinanden af deres
Svovlforbindelser, om Syrernes Affinitet til
Baserne o. s. v. Han havde nøjagtigere Kendskab
til mange Syrer end nogen før hans Tid, og han
var den første, der kendte Naturen af de
Dampe, som dannes ved Forbrænding af Svovl, idet
han viste, at der herved dannes en svag Syre;
denne angav han rigtigt at være »flogistiseret
Svovlsyre«. Ogsaa paa Metalsaltenes Omraade
skylder Kemien ham flere interessante
Iagttagelser; han angav, at Kogsalt indeholdt et særligt
Alkali, hvis Forbindelse med Salpetersyre
adskilte sig fra alm. Salpeter ved sin særlige
Krystalform. Det fortjener ogsaa at nævnes, at S.
kendte Jernsyre (»Opløsningen af Jern i
Alkali«). S. har udg. mange med. og kem. Værker; af
disse kan nævnes: Zymotechnia fundamentalis,
seu fermentationes theoria generalis
(1697);
Observationes chymico physico medicæ, et kem.
Maanedsskrift, begyndt s. A. 1702 udgav han
Becher’s Physica subterranea, til hvilken han
føjede et Tillæg: Specimen Becherianum;
endvidere Experimenta, observationes,
animadversiones, CCC numero chymicæ et physicæ
(1731);
Theoria medica vera (1707, paa Tysk 1831—32).
(O. C.). S. P.

Stahl [∫ta.l], P. J., se Hetzel, P. J.

Stahr [∫ta.r], Adolf Wilhelm
Theodor
, tysk Forf., f. i Prenzlau 22. Oktbr 1805,
d. i Wiesbaden 3. Oktbr 1876. Han studerede
Teologi, senere Filologi i Halle, blev 1826
Lærer ved »Pädagogium« i denne By og
udnævntes 1836 til Konrektor ved Gymnasiet i
Oldenburg. Ved sin Teaterinteresse kom han til at
øve Indflydelse paa Ledelsen af Hofteatret.
1845 fik han Permission for af Helbredshensyn
at foretage en Rejse til Italien, skildret af ham
i den meget læste Bog, »Ein Jahr in Italien«
(3 Bd, 1847—50). I Rom lærte han Fanny Lewald
(s. d.) at kende, og efter at være blevet skilt fra
sin første Hustru giftede han sig med hende 1854.
S.’s digteriske Arbejder, som Romanen »Die
Republikaner in Neapel« og Digtsamlingen »Ein
Stück Leben«, vakte ikke videre
Opmærksomhed, men hans forsk. litteratur- og
kunsthistoriske Bøger skaffede ham et anset Navn, især
den populære Biografi: »Lessing, sein Leben
und seine Werke«, »Goethes Frauengestalten«
og »Weimar und Jena«. I »Aus der
Jugendzeit« skildrede han sin Ungdom. Hans Bøger
giver Billedet af en aandslivlig og højt
kultiveret Personlighed. (Litt.: »Aus Adolf S.’s
Nachlass«, udg. af L. Geiger [1903]).
C. B-s.

Stainer [’∫ta^inər] (Steiner), Jakob,
fremragende tysk Violinbygger, f. i Absam (Tyrol)
14. Juli 1621, d. smst. 1683, skal have studeret
hos de store Mestre i Cremona, blev 1658
udnævnt til Ærkehertugens, senere Kejser
Leopold I’s »Hofgeigenmacher«, men døde i
Armod og Sindsforvirring. Biografier af S. Ruf
(1872 og 1892) og F. Lentner (1898).
S. L.

Stainer [’steinə], John, eng. Musiker
(1840—1901), fra den tidlige Ungdom uddannet som
Orgelspiller, allerede 14 Aar gl Organist ved en
londonsk Kirke, senere i Oxford og fra 1872—88
(da han blev blind) ved Paulskirken i London.
En i sit Hjemland anset og paa forsk. Maade
udmærket Musiker, der har komponeret
kirkelige Korværker (særlig The Crucifixion, 1887),
udgivet en Harmonilære, musikalske
Katekismer m. m. samt musik-historiske Publikationer
som Dufay and his contemporaries (1898).
W. B.

Staines [steinz], By i det sydøstlige England,
Middlesexshire, paa venstre Bred af Themsen
og 9 km SØ. f. Windsor. (1921) 7326 Indb. Der
fabrikeres Øl, Sennep og Linoleum. Navnet
antages at stamme fra den Sten, som markerer
Grænsen for den tidligere London—Jurisdiktion
over nedre Thems, og som stadig er Grænse
mellem øvre og nedre Thems. Tæt NØ. f. S.
ligger et af Londons største Vandreservoirer.
4 km SØ. f. S. ved Littleton er 1924 fuldført

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free