Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stalagmometer - Stalaktit - Stalaktithvælving - Stalbemt, Adriaen van - Stald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stalagmometer, Apparat til Maaling af en
Vædskes Overfladespænding. Efter at Vædsken
er fyldt i Apparatets Beholder, lader man den
draabevis falde ud, og Antallet af Draaber i et
givet Rumfang angiver Overfladespændingen.
Traube’s S. bruges ved den saakaldte
Meiostagminreaktion, der baseres paa, at i Blandinger,
der indeholder opløst Antigen (s. d.) og
de tilsvarende Antistoffer, nedsættes
Overfladespændingen, der altsaa som anført maales i S.
I Besiddelse af et sikkert Antigen skulde man
altsaa kunne afgøre, om en Patients Serum
indeholder det for dette specifike Antistof.
Metoden har været og er til Dels endnu anvendt til
Diagnostik af Kræft, Tyfus, Tuberkulose, Syfilis
m. m.
O. T.
Stalaktit, en fra Loftet i underjordiske
Huler nedhængende Drypsten (s. d.).
J. P. R.
Stalaktithvælving, den for
arabisk-islamitisk Bygningskunst særegne Hvælvingsform.
Oftest udført i Træ ell. Stuk og lidet konstruktiv
har S. sit Navn af, at Hvælvets Underside
opløses i et Utal af smaa celleagtige Nicher, en
dekorativ Mangedobling af byzantinske og
persiske Kuppelkonstruktioners bærende Tromper
(se Bygningskunst, S. 342). Den rige og
urolige Helhedsvirkning minder om Cellerne i
en Bikube ell. Loftet i en Stalaktitgrotte. S.
begyndte at komme i Brug i 12. Aarh. Nogle af
de skønneste og rigeste Eksempler findes i det
mauriske Alhambra.
C. A. J.
Stalbemt [’sta£bæmt] (Staelbent), Adriaen
van, flamsk Maler og Raderer, f. 1580 i
Antwerpen, d. smst. 1662, virkede hovedsagelig i
sin Fødeby, i sine unge Aar ogsaa i
Middelburg og kort Tid (1633) ved Hoffet i
London. Han har malet Figurstaffage i en
Række Landskabsbilleder af samtidige Kunstnere
(saaledes for P. Breughel den Yngre), men var
selv en duelig Landskabsmaler i den ældre
flamske Skoles Stil. Af hans Arbejder skal
fremhæves: Landskab med højstammede Træer
(Antwerpen), Kermessen (i Kassel og
Frankfurt a. M.), Landsbygade ved Kanal (Leipzig)
og en Del mytologiske Billeder i H. van Balen’s
Manér, saaledes Gudemaaltidet (1622) og Midas’
Dom (Dresden). Af Raderinger udførte han 6
Blade med Landskaber.
(A. R.). A. Hk.
Stald tjener som Opholdssted for
Husdyrene. Med vor Tids intensive Landbrugsdrift,
hvor Husdyrbruget spiller en overordentlig stor
Rolle, er det af største Betydning, at S. er
indrettet godt og hensigtsmæssigt, saaledes at Dyrene
kan befinde sig vel, og Arbejdet i S. kan
foregaa saa let som muligt. S. maa indrettes
forskelligt, efter som den skal tjene til Ophold
for den ene eller den anden Art af Husdyr.
Heste-S.’s Beliggenhed i Forhold til
Verdenshjørnerne er ikke uden Bet., den bør ikke
ligge mod N., da den saa let bliver for kold
og mørk om Vinteren, ligeledes vil direkte
Sollys hjælpe til at holde Luften frisk. Vinduerne
maa helst anbringes højt, hvilket er heldigt for
Ventilationen; det anses desuden for skadeligt,
om Hestene faar Sollyset lige i Øjnene. Det
er af Vigtighed, at Dørene er anbragt bekvemt
og er af en saadan Størrelse, at Hestene
hurtigt kan komme ud og ind uden at støde mod
Karmen. Skydedøre vil ofte være at
foretrække. Heste-S.’s Gulv lægges bedst af tilhugne
Sten ell. fuget Beton, der ikke gøres for glat;
i Baasenes øverste Del er Træklodser et godt
Materiale. Baasen bør være lige saa bred, som
Hesten er høj; til alm. Arbejdsheste vil en
Bredde paa 1,7 m og en Længde paa 2,6—2,7
m være passende; de enkelte Baase adskilles
ved et lukket Spiltov, saa Hestene ikke kan
sparke hinanden. Krybben, der bedst
fremstilles af Beton, glaserede Rør e. l., anbringes til
fuldvoksne Heste i en Højde af 1,0—1,10 m fra
Gulv til Krybbens øverste Kant, til unge Heste
maa Krybben ikke sidde for højt, da dette
let kan skade Dyrenes Ryg. Fodres der med
Hø ell. Halm, bør en Hæk ikke savnes, den
kan passende anbringes paa Spilbommen
sammen med det Gitter, der skal forhindre
Hestene i at bides.
Da Køerne oftest maa opholde sig paa S. de
7—8 af Aarets Maaneder, i enkelte Tilfælde
endda hele Aaret, maa der ved Ko-S.’s
Indretning tages tilbørligt Hensyn hertil, saa
Ko-S. bliver et saa sundt og bekvemt Opholdssted
for Dyrene som vel muligt. Saafremt S.
optager en Bygning i hele dens Bredde, kan det
være ligegyldigt, til hvilket Verdenshjørne den
lægges; faar den kun Lys fra den ene Side,
bør denne absolut lægges mod Syd. Naar Ko-S.
bygges, maa den isoleres godt fra Grunden;
dens Ydermur mures som Hulmur med
helbrændte Mursten. Monierloft vil gøre S.
brandsikker, men Loftet maa i saa Fald dækkes med
et godt Lag Halm, da det ellers vil være meget
koldt om Vinteren. Murede Hvælvinger er
noget mere porøse, men maa antages at være
noget mindre sikre under en Brand, da
Jernbjælkerne forskyder sig i Varmen, hvilket
medfører Fare for, at Hvælvingen styrter ned.
Vinduerne bør være store, saa Stalden ikke
savner Lys, den øverste Del maa kunne aabnes
ved Drejning om en vandret Akse og saaledes,
at den øverste Kant af Vinduet gaar ind i S.
Sidder denne Del af Vinduet 1 m over
Kreaturernes Ryg, behøves der sædvanlig ingen
anden Ventilation, i modsat Fald maa der
anbringes særlige Trækkanaler e. l. Ko-S. kan i
øvrigt indrettes som Længde-S. ell. som
Tvær-S., alt efter som Baasene stilles; endvidere kan
S. indrettes med fælles Fodergang eller fælles
Grebning for hver 2 Rækker Køer. Baasenes
Længde regnes for store Kreaturer at burde
være 172—178 cm, Bredden mindst 110 cm, idet
der dog maa tages Hensyn til, at den højt
drægtige Ko maa have 125 cm. I mindre S.
opstilles undertiden Spiltove, der dog af
Pladshensyn kun bør indtage 2/3 af Baasens
Længde. Ko-Bindslerne bør være indrettede
saaledes, at de tillader fri Bevægelse i lodret
Retning; Køerne maa kunne rejse Hovedet paa
naturlig Maade. Foran Køerne anbringes et
Rækværk, Forværket, som hindrer
Kreaturerne i at træde op paa Fodergangen. Krybben
lægges nu oftest af saltglaserede Krybbesten,
Bredden bør være mindst 38 cm, Dybden c. 25
cm og Krybbens Bunde være hævet c. 20 cm
over Baasen; Krybbeskillerum, der forhindrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
