Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stamford - Stamford (U. S. A.) - Stamfordbridge - Stamhus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landbrugsmaskiner samt Handel med Malt, Kul og
Bygningssten. (1921) 9882 Indb. Udvandrede
flamske Vævere nedsatte sig 1572 i S. I
Nærheden af Byen ligger Markien af Exeters
Landsæde Bourghley House, der bl. a. er
bekendt for sin store Malerisamling. — Ved S.
stod 449 et Slag mellem Picter og Skoter paa
den ene Side og Briter og Sachsere paa den
anden Side. Senere blev S. en af Danelagens
Byer og var en af de 5 Byer, som 941 af
Danskerne blev overgivet til Edmund Ætheling.
(M. Kr.). M. H-n.
Stamford [’stämfəd], By i U. S. A.,
Connecticut, ligger smukt ved Long Island Sound,
c. 50 km NØ. f. New York. Mange
Forretningsmænd fra New York bor her. (1920) 40057 Indb.
Der fabrikeres Klejnsmedevarer.
G. Ht.
Stamfordbridge [’stämfədbridз], By i det
nordøstlige England, Yorkshire, East Riding, 10
km Ø. f. Byen York, bekendt i Historien ved
det Nederlag, som den norske Konge Harald
Haardraade led 25. Septbr 1066 mod en
overlegen Hær under Englands Konge Harold
Godwinssøn. Sammen med Harald Haarderaade og
Harold Godwinssøn’s Broder Toste Jarl fandt
største Delen af den c. 20000 Mand stærke
norske Hær Døden paa Slagmarken. Harald
Haardraade’s Søn Olaf førte Resten af den
slagne Hær tilbage til Norge.
(M. Kr.). M. H-n.
Stamhus. Den gamle danske Adel havde,
ganske i Modsætning til sine Standsfæller i
Udlandet, en udpræget Ulyst til at sikre
Jordejendom udelt i en Families Besiddelse ved
Oprettelse af Majorater og Fideikommisgodser
(s. d.). Først efter Reformationen gjordes der
Forsøg paa at oprette Fideikommisgodser, men
Forsøgene mislykkedes og tilsidesattes af
Domstolene. Ved Grevernes Privilegier af 25. Maj
1671 aabnedes der imidlertid Adgang til, at
private Godser ved at gøres til Len af Kronen
(Lensgrevskaber og Lensbaronier) kunde
opnaa Karakteren af Majorater, og ved D. L.
5—2—65 indførtes endvidere efter tysk Mønster
det i Danmark hidtil ukendte Institut S. Det
tillodes nemlig enhver Privilegeret (enten
adelig ell. lige med Adelen privilegeret), som ejede
en Sædegaard, der med underliggende Gods
mindst var 400 Tdr. Hartkorn, at oprette denne
Ejendom til S. for et af sine Børn ell. andre
Arvinger, hvis han ikke havde Børn, »med
saadanne Vilkaar, som han nyttigst og bedst
eragter«; dette skete ved det saakaldte
Erektionspatent ell. Stamhusbrev, dog skulde
Vedkommende først indkalde sine Kreditorer, ellers
maatte disse holde sig til S. Uden for dette
Tilfælde maatte der ikke ske Indførsel i
saadant Gods, lige saa lidt som dette maatte
sælges ell. pantsættes, men Besidderen var
indskrænket til at nyde Indtægterne; i Nødstid
maatte Besidderen inden for visse Grænser
pantsætte S.’s aarlige Indkomst. Da S.
saaledes var en Ejendom, der udelelig gik i Arv
efter en særegen Arvefølge, og som var
uafhændelig og uangribelig af Kreditorer, lignede
det meget de tyske »Stammgüter« i deres
senere Udvikling, men Navnet »Stammhaus«
brugtes i Tyskland dog nærmest i Bet. af det
danske Sædegaard. Hvad Motivet har været
til at indføre S. i Danmark, er ikke klart, man
ser kun, at der i Lovkommissionen var
Uenighed om Optagelse af Bestemmelsen, og at man
indstillede Afgørelsen til Kongen. Adgangen til
at oprette S. blev i de første 7 Aar efter D. L.’s
Udgivelse aldeles ikke benyttet, og i Perioden
1690—1746 oprettedes kun 17; senere tilkom
dog yderligere en Række S. Antallet i Tiden
før Afløsningen var 32 foruden en halv Snes
Godser af beslægtet Karakter, der ikke kaldtes
S., men Fideikommisgodser, Slægtshuse,
Familiegodser o. l. Allerede under Enevælden var
der meddelt Besiddere af S. Bevilling til at
afhænde Bøndergodset til fuldkommen ell.
ufuldkommen Ejendom, imod at de herved
indkomne Beløb for største Delen sikredes S. som
Fideikommiskapital, og dette Forhold ordnedes
nærmere ved Lov 21. Juni 1854; i H. t. denne
Lov og senere Bestemmelser blev en stor
Mængde Bøndergods afhændet og S.’s
Fideikommiskapitaler betydelig forøgede. En Del S.
og Fideikommisgodser blev ogsaa i Tidens Løb,
særlig i 18. Aarh., i H. t. kgl. Bevilling helt
afhændede og substituerede med Kapitaler.
Loven fastsatte intet nærmere om den
Arvefølge, hvorefter S. skulde falde i Arv, men
dette overlodes til Stamhusbrevene. Følgen var,
at Arvegangsmaaden ved S. blev højst
forskellig; der fandtes baade agnatisk,
agnatisk-kognatisk og endog ren kognatisk Arvefølge.
Besidderne af S. stod under Kontrol af
Justitsministeriet (den saakaldte Lenskontrol), der
havde at paase, at den i Erektionsbrevene
fastsatte Arvefølge overholdtes, at der ikke
foretoges lovstridige Dispositioner over S. o. s. v.
Ministeriet havde efter indhentet kgl.
Resolution Ret til, naar dette viste sig nødvendigt, at
fratage Besiddere af S. Administrationen og
overlade denne til en Kommission. Ved Grl. 5.
Juni 1849 § 98 bestemtes: »Intet Len, S. ell.
Fideikommisgods kan for Fremtiden oprettes; det
skal ved Lov nærmere ordnes, hvorledes de nu
bestaaende kunne overgaa til fri Ejendom«.
Efter flere forgæves Forsøg paa at gennemføre
den sidste Del af denne Bestemmelse udkom
Lov 4. Oktbr 1919 om Lens, Stamhuses og
Fideikommisgodsers samt de derhen hørende
Fideikommiskapitalers Overgang til fri Ejendom.
Denne Lov, der ikke blot omfattede de endnu
bestaaende S. med deres Kapitaler, men ogsaa
Substitutionerne for tidligere S., gav vel i
Formen kun Besidderne en Ret til at kræve
Overgang til fri Ejendom, men idet den
tillige bestemte, at den, der ikke inden en vis
kort Frist gjorde Brug af denne Ret,
fremtidig skulde svare en meget byrdefuld aarlig
Afgift til Statskassen af vedk. S.’s Værdi, kom
den faktisk til at virke som en Tvang og har
da ogsaa ført til en alm. Afløsning af S. Ved
Afløsningen har Besidderne til Statskassen
maattet indbetale 20 % af Værdien, saaledes
at der i denne fradroges de Stamhuset
paahvilende Byrder, samt stille indtil en Trediedel
af Jorden til Raadighed for Staten mod
Erstatning.
(Ludv. B..) P. J. J.
D. L. 5—2—65 optoges (med samme Nr)
ogsaa i N. L., men benyttedes kun til at oprette
et enkelt norsk S. (Rosendal 1749). Andre S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
