Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stanislaus August Poniatowski - Stanislaus Leszczinski - Stanislaus-Ordenen - Stanisławow - Stanislavski, Konstantin Sergejevitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vægrede sig ved at anerkende Polens anden
Deling 1793 og førtes paa Katharina’s Ordre til
Grodno, hvor han maatte underskrive den
tredje Delingstraktat og nedlægge Kronen. — I
langt smukkere Lys fremtræder S. uden for
Politikken. Som Ynder af Kunst og Litteratur
gjorde han meget for deres Fremme, han
grundede Europas første Undervisningsministerium
(Kommisya edukacyina) 1773, oprettede Univ. i
Wilno og mange Skoler, af sin egen Formue
grundede han Kadetakademiet i Warszawa og
fremhjalp ogsaa Landbrug og Handel. —
Personlig var han en lidet lykkelig Mand, i
hærgende aandelig Kamp mellem sine rene
Hensigter og sin svage Vilje. (Litt: Mémoire de S.
Poniatowski [Posen 1862]; S. Askenazy,
»Die letzte polnische Königswahl«; T. Korzon,
»Wewnętrzne dzieje Polski za S. Augusta« [6
Bd]).
(A. M. B.). A. K.
Stanislaus Leszczinski [-la^us-; polsk
sta’niswaf-læ’∫t∫injski], Konge af Polen, f. i
Lemberg 20. Oktbr 1677, d. i Lunéville 23. Febr 1766.
S. L., der var af fornem, opr. tschekkisk Æt,
blev efter sin Fader udnævnt til Wojewod af
Poznan (Posen); Aar 1704 organiserede han
den Konføderation, der afsatte August II, og
sendtes senere af Konføderationen til Karl XII
ior at udvirke dennes Hjælp. Det lykkedes S. L. i
saa høj Grad at behage den sv. Konge, at
denne paa Rigsdagen i Warszawa 1704 gennemførte
hans Valg til polsk Konge; han kronedes det
flg. Aar, og 1706 frasagde August sig til Gunst
for ham sit Krav paa den polske Krone. Efter
Karl XII’s Nederlag ved Poltava 1709 maatte
S. L. flygte til Sverige, siden søgte han at rejse
til Kong Karl i Tyrkiet, men blev tagen til
Fange af Moldau’s Hospodar og bragt til Bender,
hvor han i eet Aar var Fange 1713—14. Karl
XII overlod S. L. Regeringen i Zweibrücken,
men herfra maatte han ved Kongens Død 1718
flygte til Frankrig, hvor Ludvig XV’s
Formyndere gav ham Regentskabet i Wissembourg i
Alsace 1720. 1725 blev S. L’s Datter Marya viet
til Ludvig XV. Efter August II’s Død 1733
valgte et af Frankrig støttet Parti i Polen S. L. for
anden Gang til polsk Konge. S. L. modtog
Valget, men Modpartiet, der samledes om den
afdøde Konges Søn August III, støttedes med
Vaabenmagt af Østerrig og Rusland, og efter
uheldige Kampe, kun lunkent hjulpen af
Frankrig, opgav S. L. Kronen ved Overenskomsten i
Wien 1735, hans Familie fik de allerede
konfiskerede Godser igen, selv blev han Hertug af
Lorraine og Bar paa Livstid, hvorefter Landene
skulde tilfalde Frankrig. I Lunéville og Nancy
residerede S. L. nu i over 30 Aar, yndet for sin
retsindige og milde Styrelse, hans Hof blev
Samlingsstedet for Tidens oplyste Hoveder og
fremragende Mænd, mange udmærkede polske
Mænd opholdt sig der og blev frugtbart
paavirkede. S. L. har selv skrevet en Række kloge,
maadeholdent frisindede Afh. om politiske,
religiøse og filos. Emner. Allerede 1732 udgav S. L.
som Tronemne »Głos wolny wolność
ubezpieczający« (»Et frit Ord for at sikre Friheden«),
forsonlige, halve Forholdsregler til en Bedring
af de politiske Tilstande i Polen. Samlet
Udgave af S. L.’s Værker Oeuvres de Philosophie
bienfaisante (4 Bd, Paris 1765, ny Udgave
1850).
(A. M. B.). A. K.
Stanislaus-Ordenen stiftedes 7. Maj 1765 af
Kong Stanislaus Poniatowski af
Polen, bortfaldt med det polske Riges Opløsning
og genoprettedes 1. Decbr 1815 som russisk
Orden af Kejser Alexander I. Ordenstegnet,
et ligesidet rødt Emailkors med Guldørne i
Vinklerne, bæres i et hvidkantet, rødt Baand;
Ordenen bestaar af 4 Klasser: Storkors,
Kommandører med og uden Stjerne samt Riddere.
H.-L.
Stanisławow [stani’swavåf], Stanislau,
polsk Wojwodi i det sydøstlige Polen omfattende
den sydøstlige Del af det fhv. Galizien. Arealet
er 18368 km2 og Indbyggerantallet (1921) 1348580
(73 pr. km2). — Hovedstaden S. ligger 115 km
SSØ. f. Lwow, regelmæssig genopbygget efter
den store Brand 1868, har (1921) 28213 Indb.
En Kreds- og en Distriktsret, gr.-kat. Biskop,
Overgymnasium, Seminarium, Maskinfabrikker
og ikke ubetydelig Produkthandel. S. var under
Verdenskrigen fra Septbr 1914—Aug. 1915
skiftevis besat af Russere og Østerrigere; disse blev
dog tvunget til at opgive den. 1916—17 stod der
heftige Kampe omkr. Byen, som Østerrigerne
erobrede 3. Aug. 1917.
N. H. J.
Stanislavski, Konstantin
Sergejevitsch, russisk Skuespiller og Teaterleder,
født 1863 i Moskva. Under Opvæksten spillede
S. Amatørkomedie i sin Fødeby med en Alvor,
der røbede hans rige Evner, og 25 Aar gammel
begyndte han sin egentlige Virksomhed under
kunstnerisk Vejledning af Skuespiller Fedotov
og beskyttet af Byens Kunst- og
Litteraturselskab; han udførte bl. a. Ferdinand i »Kabale
og Kærlighed« og Othello, og siden har han
erkendt, at de italienske Skuespillere Salvini og
Rossi under deres Gæstespil i Moskva fik stor
Betydning for hans Udvikling. 14. Oktbr 1898
startede han i Forbindelse med Dramaturgen
V. J. Nemirovitsch-Dantschenko Kunstnerteatret
i Moskva, som vandt europæisk Berømmelse og
prægede mangfoldige Scener (f. Eks. Max
Reinhardt’s Teatre i dens første Periode). Man har
kaldt S.’s Skuespilhus, der 1902 fik sin egen
Bygning, »de indre Oplevelsers Teater«.
Gennem en Mængde Prøver naas fuldendt
Naturlighed, alle Livets Farver i Fremstillingen og
psykologisk Motivering for hvert Ord, hver
Bevægelse. Selvfornægtelse overfor den
kunstneriske Helhed er en af Grundsætningerne i
S.’s Instruktion. Den Retning, W. Bloch
arbejdede for i dansk Teater, er i Slægt med S.’s
Kunst. Ikke alene finder Ruslands største
Digtere i Nutiden (f. Eks. L. Tolstoj, Gorki,
Andrejev og navnlig Tschechov) et Hjemsted paa
Kunstnerteatret, der omfatter flere
Øvelsesscener (»Studier«), men det dyrker ogsaa
Klassikere som Sofokles, Shakespeare, Molière
og Ibsen. Medlemmer derfra gav under stor
Tilslutning nogle Gæsteforestillinger paa
Dagmarteatret i Kbhvn 1922. Som Skuespiller er S.
aandfuld Realist med stor Fantasirigdom,
Følelse og Humør. 1924 udgav han nogle
Erindringer, som er udkommet paa Engelsk: My
life in art. (Litt.: »Teatret«, 21. Aarg. [Kbhvn
1922]).
R. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
