- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
148

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stans - Stanse - Stansfeld, James - Stansning - stante pede - Stanton, Edwin - Stanton, Elisabeth Caty - Stanz - Stanze (Stempel) - Stanze (otteliniet Strofe)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

S., som ligger i en Skov af Frugttræer, har et
interessant Raadhus med Malerier af samtlige
Landammænd siden 1521, Kapuciner- og
Nonneklostre, Gymnasium, Teater samt et Monument
for Arnold Winkelried, hvis Fødehus findes i
Nærheden af S. Fra Byen fører en
Traadtovbane til Stanser Horn og en 3,5 km lang
elektrisk Sporvogn til Stansstad (med c. 900
Indb.), der ligger ved Vierwaldstätter-Søen og
har et mægtigt Vagttaarn (»Schnitzturm«) fra
1308. I Raadhuset i S. sluttedes 1481 ved
Munken Nikolaus v. d. Flüe’s Mellemkomst det
saakaldte Stanser Forlig mellem de uenige
Skovkantoner, hvilket førte til, at Freiburg og
Solothurn sluttede sig til Forbundet. 1798 ydede
Unterwalden ved S. Modstand mod
Franskmændene, der delvis ødelagde Byen. (Litt.:
Cubasch, »Das Stanser Horn« [Zürich 1894]).
(H. P. S.). O. K.

Stanse, se Stanze.

Stansfeld [’stänsfe£d], James, eng.
Politiker (1820—98). Han blev 1849 Sagfører og
valgtes 1859 i sin Fødeby Halifax til Underhuset,
senere stadig genvalgt indtil 1895. Som ivrig
Radikal rettede han tidlig skarpe Angreb paa
Flaadens ødsle Forvaltning og blev Apr. 1863
selv Admiralitetslord for at raade Bod herpaa,
men maatte Apr. n. A. trække sig tilbage
p. Gr. a. sin nøje Forbindelse med Mazzini, da
han beskyldtes for Meddelagtighed i en tidligere
Mordsammensværgelse mod Napoleon III. Dog
var han Febr—Juli 1866 Understatssekretær for
Indien, blev Decbr 1868—Novbr 1869
Skatkammerlord og derefter Skatkammersekretær,
indtil han fik Ledelsen af Raadet for
Fattigvæsenet, senere omfattende hele den stedlige
Forvaltning indtil Jan. 1874. I denne Stilling
gennemførte ell. forberedte han vigtige Fremskridt i
Sundhedsvæsenet og den kommunale
Beskatning. Senere var han i Underhuset
Hovedmanden for Kampen mod den offentlige Prostitution,
indtil den i Marts 1886 afskaffedes; Febr—Aug.
s. A. havde han sin tidligere Stilling i
Gladstone’s tredje Ministerium. 1895 trak han sig
tilbage fra det offentlige Liv. Et Tilbud om
Peersværdighed havde han afslaaet.
E. E.

Stansning (Stanzning), se Stanze.

stante pede (lat.), paa staaende Fod.

Stanton [’stäntən], Edwin, nordamerikansk
Statsmand, f. 19. Decbr 1814, d. 28. Decbr 1869,
blev 1836 Sagfører i Ohio og fik senere
Lejlighed til at føre flere vigtige Sager. Decbr 1860
blev han Attorney general under Præsident
Buchanan indtil dennes Afgang Marts n. A., samt
forstod at fortrænge Krigsminister Floyd, den
senere Oprører. Jan. 1862 blev han selv
Krigsminister under Lincoln og havde saa store
Fortjenester af Hærens Ordning og Styrelse, at man
kaldte ham »Unionens Carnot«. Ogsaa var han
en ivrig Fremmer af Slaveriets Afskaffelse og
viste en saa streng Hæderlighed under disse
Forhold, at han døde som en fattig Mand. Med
den flg. Præsident Johnson havde han alvorlige
Stridigheder, og nægtede, støttet af Senatet, at
lade sig afskedige i Aug. 1867; først da
Rigsretssagen imod Præsidenten Maj 1868 var falden
ud til Bedste for denne, opgav han sin Post. Kort
før hans Død havde Præsident Grant udnævnt
ham til Medlem af Unionens højeste Ret.
(Litt: Biografier af G. C. Gerham [2 Bd,
1899] og F. A. Flower [1905]).
E. E.

Stanton [’stäntən], Elisabeth Caty,
nordamer. Forkæmper for Kvindesagen, f. 12.
Novbr 1815 i New York, d. 27. Oktbr 1902,
Datter af en Dommer Cady, ægtede 1840 Henry
Stanton (1805—87), Sagfører, ivrig Abolitionist
og siden 1868 Udgiver af Bladet »Sun«, en Tid
lang Senator. Hun fulgte 1840 med sin
Ægtefælle til et stort Abolitionistmøde i London, men
blev afvist, fordi hun var Kvinde, og besluttede
nu at kæmpe imod den Uretfærdighed, der
saaledes vistes hendes Køn. 1848 fremkaldte hun
det første Kvindesagsmøde i Nordamerika,
opstillede tidlig Kravet om Valgret for Kvinder
som det eneste Middel til at sikre dem retlig
Ligestilling og virkede med utrættelig Iver for
dette Maal, saavel som for at forbedre
Hustruernes Retsstilling. 1865—93 var hun Formand
for den nationale Kvindesagsforening, holdt
talrige Foredrag og gjorde omfattende
Agitationsrejser, samt lod sig 1868 opstille som Kandidat
ved Præsidentvalget. Sammen med Susan B.
Anthony udgav hun 1881—87 History of the
Woman Suffrage
(3 Bd).
E. E.

Stanz [∫tants], se Stans.

Stanze (Stanse, Matrice), fordybet
Stempel af Metal, der svarer til det ophøjede,
som simpelt hen kaldes Stempel. Ved samtidig
Anvendelse af S. og Stempel, Stanzning,
foregaar Presningen af den mellemlagte
Metalplade. Stanzning og Prægning er væsentlig ens
Operationer, men medens ved hin anvendes S.
og Stempel, anvendes ved denne 2 S. Større S.
kan være af Støbejern, mindre er af Staal og
hærdede. S. kan enten anvendes i Forbindelse
med Hamring paa fri Haand ell. være satte i
egne Stanzemaskiner; disse kan være
Faldværker, Skrueslagspresser, hydrauliske
Presser o. l., idet dog Benævnelsen Stanzning
særlig bruges om Presning, der udføres ved paa
hinanden følgende, stadig stærkere Slag. Er
Formforandringen, som Metalpladen skal have,
meget stor, anvendes gentagen Stanzning i S.
og Stempler med dybere og dybere Præg og
Glødning mellem de enkelte Operationer.
Stanzning bruges meget til Massefabrikation af
Genstande af tynd Metalplade saasom Skeer,
Skaale, Bakker, Knappedele, Staalpenne,
Konservesdaaser og en hel Mængde forsk.
Brugsgenstande, saasom Vandstel, Spisestel, Kaffe- og
Testel, Køkkenredskaber, Legetøjsdele, der
fremstilles af Plader og bagefter ofte emailleres.
Ogsaa større, sværere Genstande som
Latrintønder, Remskiver, Dampkedelbunde,
Automobildele etc. fremstilles paa lgn. Maade. Den
ældre Benævnelse Stampning anvendes ikke mere.
(F. W.). Carl J.

Stanze, otteliniet Strofe af provencalsk
Oprindelse; i Originalsproget et
Ellevestavelsesvers med stigende Rytme. Paa Dansk bestaar
Linien sædvanligvis af femfodede Jamber. Den
berømteste S. er Ottaven (se Ottave
Rime
). I Digtet »Oprindelse« (»Som sin brune
Lyng den øde Flade«) har Aarestrup opbygget
en S. af femfodede Trochæer og opnaaet god
Virkning.
P. R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free