Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stapi (Fiskerleje) - Staples - Stappen, (Pierre) Charles van der - Staps, Friedrich - Star
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilbage under de høje, gotiske Hvælvinger.
Brændingens Magt er i stormfuldt Vejr meget stor i
disse Grotter, saa at Vandet sprøjter i høje
Søjler op gennem Hulernes gennembrudte Loft.
Snæfellsjökull findes i Nærheden af S. med dens
mange ejendommelige Lavaklipper; endvidere
findes store Huler i Tuffjeldene o. s. v. (Litt.:
Th. Thoroddsen, Ferðabók III. Bd [Kbhvn
1914]).
(Th. Th.). B. Th. M.
Staples, se Farn islands.
Stappen [stapə(n)], (Pierre) Charles
van der, belg. Billedhugger, f. 19. Decbr 1843
ved Bryssel, d. 22. Oktbr 1910. Han blev Elev
af Portaels og Akademiet i Bryssel (som han
senere blev Lærer ved, 1898 Direktør for) og
søgte videre Uddannelse i Paris (Chapu,
Mercié). S. vandt Anerkendelse ved »Faun« (1869),
udførte flere Værker i Mercié’s Manér (»Mand
med Sværd«, 1876, Mus. i Bryssel) og derefter
under Studietiden i Italien, hvor Donatello’s og
Michelangelo’s Værker særlig tiltrak ham, den
formfine »David« (Antwerpens Mus.). Efter
Hjemkomsten blev han stærkt sysselsat og kom
sammen med Meunier til at indtage en førende
Stilling i belg. Skulptur ved sin sikre Kunnen,
sin Skønhedssans og sin Skaberfrodighed; den
karakteristiske Statue af Vilhelm den Tavse, »St.
Michael besejrer Dragen« paa Raadhuset i
Bryssel, »Bryderne« (Mus. i Bryssel),
ejendommelig Elfenbens- og Polylit-Plastik (»Det
ondes Besejrerske« og »Sfinks« [Mus. i
Bryssel] i Elfenben og Sølv m. m.). Fra 1893 var
han sammen med Meunier i Gang med store
dekorative Arbejder til den bot. Have i
Bryssel (»Tiden vejleder Ungdommen«). Til hans
Hovedværker hører Chimæra-Fontæne i Bryssel
og »Undervisning i Kunst« (Akademiet i
Bryssel); endvidere Monument for Arbejdet:
Gruppen »To sovende Arbejdere«, »Kvinde sanker
Brændsel« (Mesdags Mus.), »Sfinks«
(Tervueren Mus.), »Den Druknende« (Hautrelief),
»Johannes Døber« (Antwerpens Mus.), Gravrelief
»Remember«, »Ung Moder«, den skønne
Kvindefigur »Bølgen«, dekorative Værker for
Alhambra-Teatret, Kunstakademiet m. m. i Bryssel,
fremragende Portrætskulptur m. m. Værker af
S. ses i Berlins Nationalgal. (»Pige fra
Seeland«, Bronze) og i Venezias moderne Galleri.
Ogsaa ved sin Lærervirksomhed øvede han stor
Indflydelse paa belg. Skulptur. Biografi ved C.
Lemonnier.
A. Hk.
Staps [∫taps], Friedrich, tysk
Frihedssværmer, f. 1792, en Præstesøn fra Sachsen, var
Lærling i en Fabrik i Erfurt, men forlod denne
24. Septbr 1809 og drog til Schönbrunn for at
vove et Mordforsøg mod Napoleon I. Ved en
militær Parade 12. Oktbr søgte han at trænge sig
frem til Kejseren for at dræbe ham med en
Kniv, men blev greben og skudt 4 Dage efter.
E. E.
Star (Carex L.), Slægt af Halvgræsfamilien
(Star-Gruppen), fleraarige Urter med Rodstok
af forsk. Beskaffenhed og dermed
overensstemmende Vækst; nogle har en mere ell. mindre
vidt krybende Rodstok (f. Eks. Sand-S.), andre
har oprette overvintrende Skud og kan danne
faste Tuer, der hos visse Arter (Stivtoppet S.,
Top-S. o. a.) antager et meget betydeligt
Omfang. De i deres Ydre meget græslignende
S.-Arter har en mere ell. mindre trekantet
Stængel (Straa), ofte med ru Kanter, og den er
marvfyldt. Bladene har lukket Skede, er
sammenlagte i Knoplejet og derfor som oftest
rendeformede; som hos andre Halvgræsser er
Indlejring af Kiselsyre saa rigelig, at den
økonomiske Værdi af S.-Græsserne derved i høj
Grad forringes. Blomsterne er særkønnede.
Han- og Hunblomsterne sidder i samme ell.
forskellige Aks (Han- og Hunaks), og flere Aks er
som oftest samlede i Spidsen af Straaene; hos
kun faa Arter ender disse med eet Aks. Det
tilsyneladende enkelte Hunaks er i
Virkeligheden et sammensat Aks. Blomsterne, der
sidder i Hjørnet af Dækblade (Avner), mangler
ganske et Bloster. Hanblomsterne bestaar
(inden for Dækbladet) af 3 Støvdragere (Fig. 1),
Hunblomsterne af en Støvvej med 2 ell. 3 Ar,
omgiven af et flaskeformet Hylster, en Avne,
der ligeledes kommer til at omslutte Nødden,
og som derfor kaldes Frugthylstret (Utriculus);
dette bærer ofte i Spidsen en Forlængelse, det
saakaldte Næb, der er kløvet i to Tænder. Over
500 Arter i tempererede Egne. I Danmark er
henved 50 Arter vildt voksende; i Norge er
Tallet betydelig større, over 80, idet der her lever
adskillige Arter, som kun vokser til Fjelds.
Hovedmassen af Arter træffes i begge Lande i
Moser ell. tørveholdige Enge og i Sumpe, en
Del i Skove, nogle paa Heder og Overdrev og
enkelte i Klitter og paa Strandenge. Deres
Forekomst i større Mængde paa Enge tyder
som Regel paa en høj Grad af Surhed i
Jordbunden. S.-Græsserne giver kun daarligt Hø
cg en tarvelig Græsning; dog spiller enkelte
Arter en ikke ringe Rolle paa visse Slags Enge;
nogle af dem nævnes ndf., hvor kun de
almindeligste omtales. Et enkelt Aks har Tvebo S.
(C. dioeca L.), hvor de hanlige og hunlige Aks
er fordelte paa forsk. Planter, og Loppe-S.
(C. pulicaris L.), hvis Aks foroven er hanlige,
forneden hunlige; begge er smaa og fine
Halvgræsser uden økonomisk Værd; de vokser i
Moser og Enge, ret alm. i begge Lande. Hos
alle de øvrige her nævnte Arter bærer hvert
Straa flere Aks. Medens de enkelte Aks hos en
Del af disse Arter som oftest baade har Han-
og Hunblomster, er Aksene hos en anden og
større Del som Regel særkønnede. Til den
første af disse Grupper (Homostachyæ) hører
Sand-S., Bakkegræs (C. arenaria L., se
Fig. 2) med vidt krybende og stærkt grenet
Rodstok og 15—30 cm høje Straa, hvis Aks
foroven er hanlige, forneden hunlige (undertiden
særkønnede). Den vokser paa udpræget sandet
Jordsmon og er især ejendommelig for
Klitterne, hvor den i ikke ringe Grad bidrager til
Dæmpning af Flyvesandet; tidligere var
Rodstokken officinel. Nærbeslægtet er Toradet
S. (C. disticha Huds.) med 30—70 cm høje
Straa, hvis ovale Aks sidder ret regelmæssig
i to Rækker; den ene er alm. i Danmark i Moser
og fugtige Enge. Top-S. (C. paniculata L.) har
opret Rodstok og danner ofte store Tuer; dens
Straa, 40—80 cm høje, bærer en topformet
Stand af Aks, der foroven er hanlige, forneden
hunlige. Alm. i Enge og Vældmoser i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
