Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stat - Stat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Island med c. 100000 Indbyggere. Dog siger
det sig selv, at saa smaa Stater under Nutidens
Forhold vanskeligt kan staa helt paa egne Ben,
hvorfor de mere ell. mindre, f. Eks. hvad den
udenrigske Repræsentation angaar, maa søge
Støtte hos større Stater, saaledes San Marino
hos Italien, Monaco hos Frankrig, Island hos
Danmark. Paa den anden Side kan Stater
ogsaa blive saa store, at de efterhaanden
sprænges, saaledes det gl. rom. Verdensrige og i
nyere Tid Kina, ell. omdannes til et Forbund af
Stater, som i nyere Tid Sovjetrusland og det
britiske Rige. Heller ikke er det nødvendigt,
at Folket i Staten sprogligt ell. racemæssigt set
udgør et særligt, ensartet Folk. De nyere
Nationalitetsideer, der særlig gjorde sig gældende
som Protest mod Napoleon’s Forsøg paa at
indføre et Verdensherredømme, og som efter
Verdenskrigen alm. gaar under Navn af »Folkenes
Selvbestemmelse«, har ganske vist ført til i
stigende Omfang at samle adskilte Sprogstammer
i store Nationalstater, jfr. Tyskland og Italien,
ell. til at opløse sprogligt uensartede Riger i
mindre, men sprogligt mere ensartede, jfr.
f. Eks. Østerrig. Som Eksempel paa det sidste
kan ogsaa nævnes det danske Monarki, hvoraf
først 1864 de tyske Hertugdømmer saavel som
det blandet dansk-tyske Slesvig udskiltes, indtil
nu 1920 Grænsen i Slesvig er fastsat efter rent
sproglige Linier, og senere Island 1918 udskiltes
som en egen S. Men stadig findes der dog
mange Stater med en Befolkning, der taler flere
Sprog, jfr. Belgien og fremfor alt Schweiz, og
selv de efter Verdenskrigen dannede ny
Nationalstater, saaledes Tschekkoslovakiet, Finland
og Polen, rummer store Mindretal, der taler et
andet Sprog end Flertallet, ligesom der ogsaa
findes mange og store Stater, hvis Befolkning
slet ikke taler noget særskilt, men et indført
Sprog, saaledes alle de engelsk-, spansk- eller
portugisisktalende Stater i Amerika, se
Nation.
Inden for Staterne sondres der fra gl Tid
mellem monarkiske og republikanske,
efter som Statschefen er et uansvarligt, i Kraft
af arvelig Ret tiltrædende Overhoved, ell. en af
Kamrene ell. Folket for kort Aaremaal valgt
Præsident. Endvidere sondres mellem
suveræne, d. v. s. ikke nogen anden S.
underkastede Stater, og ikke-suveræne ell.
halvsuveræne Stater. Ikke-suveræne er
Enkeltstaterne i en Forbundsstat, f. Eks. i Amerikas
forenede Stater, Schweiz og Tyskland, idet de
i allé Fællesanliggender er underlagte
Forbundsstatsmyndighedernes Herredømme og
regelmæssigt heller ikke udadtil kan optræde paa
egen Haand. Halvsuveræne kaldes saadanne
Stater, der ensidigt er underkastede en anden
S.’s Overhøjhed ell. Suverænitet, saaledes at
de paa visse Punkter, navnlig udadtil, men
ogsaa ofte indadtil, ikke kan handle uden med
dennes Samtykke. Dette Forhold, hvorpaa
tidligere de tyrkiske Vasalstater, Rumænien,
Serbien, Bulgarien var og nu f. Eks. Tunis og
Marokko er Eksempler, er dog nærmest en blot
Overgangsform, der før eller senere fører enten
til fuld Uafhængighed af ell. fuldstændig
Indlemmelse i Herskerstaten. En meget vigtig
Sondring er endelig den mellem
Enhedsstater og Forbundsstater. Medens
Enhedsstaten er det opr. Udgangspunkt — det
vældige rom. Verdensrige var saaledes en
Enhedsstat, inden for hvilket der ikke var Plads
for andre Stater end den rom., og hvor der ikke
kendtes andre Statsborgere end rom. Borgere
—, har Forbundsstaten faaet større og større
Bet. i nyere Tid som en Statsdannelse, der har
vist større Livskraft end baade blotte
Statsforbund og alt for store Enhedsstater. Medens de
fleste Stater i Europa — med Undtagelse alene
af Schweiz, Tyskland og Sovjetrusland —
endnu er dannede som Enhedsstater, er de
allerfleste Stater i Amerika Forbundsstater, og det
samme gælder det australske og det
sydafrikanske Forbund. At en S. besidder Kolonier, jfr.
Danmark m. H. t Grønland, udelukker ikke,
at den maa betegnes som en Enheds- ell.
Helstat, saa længe Kolonierne styres som rene
Lydlande. Vanskeligere bliver denne Opfattelse
derimod at fastholde, hvor Kolonierne ikke blot
har Selvstyre og regerer sig selv faktisk næsten
som selvstændige Stater, men ogsaa mere og
mere kræver Medvirkning ved Styrelsen af de
fælles Anliggender paa lige Fod med
Moderlandet. Dette gælder i stigende Grad om de
selvstyrende eng. Dominions, derunder henregnet
ogsaa Indien og den irske Fristat, hvorfor ogsaa
det britiske Rige nu af mange anses ikke for en
Enhedsstat med et uhyre Koloniomraade, men
som en endnu ikke nærmere organiseret
Forbundsstat.
Hvad selve Ordet S. angaar, da er det i sin
nuv. Bet. af forholdsvis ny Oprindelse. I den
rom. Oldtid tales om civitas (egl. By) ell. res
publica (offentlig Ting ell. Anliggende), i
Middelalderen om Land (terra) ell. Rige (imperium),
ved hvilket sidste forstodes samtlige de en
Konges ell. Fyrstes Herredømme underkastede
Lande. Ordet S. (af status, d. v. s. Tilstand,
Ordning, Forfatning) indførtes i den statsretlige
Litt. først af Machiavelli i hans berømte Bog Il
Principe ved 1532, og i lang Tid havde det i flere
Sprog en noget vaklende Anvendelse. Saaledes
bruges S. længe ogsaa om blotte Prov. med
særlig Forfatning, ell. som tidligere havde en
saadan; saaledes taltes der endnu i Preussen
indtil 1906 om »Gesetzsammlung für die königlichen
preussischen Staaten«. Ofte brugtes ogsaa
Ordene »Stand« og S. i Flæng. Det schweiziske
Stænderraad betyder saaledes egl. »Staternes
Raad«, medens i de holl. Betegnelser
»Provinsialstater« og »Generalstater« S. nærmest
betyder »Stænder«. En lgn. Bet. af Stand har Ordet S.
endnu i Forbindelser som den jur. S.,
Postetaten ell. Søetaten. Den opr. Bet. af Status ɔ:
Tilstand genfindes endelig endnu i Udtrykket
»økonomisk Status« og i det sv. »Rigsstaten« ell.
»Staten«, d. v. s. det Overslag over Statens
Indtægter og Udgifter, som Statens Status i hvert
Finansaar udkræver, og som iflg. den sv.
Forfatning opgøres af et særligt Finansudvalg, der
af den Grund benævnes »Statsutskottet«.
K. B.
Stat (skrives ogsaa dels Stad, dels Stadt),
bekendt Forbjerg i det vestlige Norge mellem
Sildegabet og Vannelvsgabet. Over
S. gaar Grænsen mellem Sogn- og Fjordane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
