Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stat - statarisk - Statenhuk - Staten Island - Statenland - Statens Seruminstitut - Statens videnskabelige Forskningsfond - Stater - Statesville - Stathelle - Statholder - Statholderstriden - Statice
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fylke og Møre Fylke. Havet V. f. S. kaldes
Stathavet og er et af de vejrhaardeste aabne
Stykker langs den norske Kyst.
(P. N.). M. H.
statarisk, se kursorisk.
Statenhuk, se Kap Farvel.
Staten Island [’stätən-’a^i£ənd ell. ’sta.tən-],
Ø ved Atlanterhavskysten af U. S. A., hører til
Staten og Byen New York, ligger i New
York-Bugten 9 km SV. f. Byen New York og 1 1/2 km
V. f. Long Island. S. I. er skilt fra Fastlandet
ved Lower Bay mod S., ved Arthur Kiil ell. S. I.
Sound, et snævert og stærkt krummet
Farvand, mod V., ved Newark-Bugten og Strædet
Kiil van Kuli mod N. samt fra Long Island ved
the Narrows mod NØ. S. I.’s Areal er 150 km2
med (1920) 116531 Indb. S. I. er af Form
trekantet med en største Længde af 22 km og en
største Bredde af 13 km. Det er en frugtbar Ø
med bakket Terræn, som i Midland Heights naar
116 m o. H. Store Dele af S. I. er efterhaanden
forvandlet til et Villakvarter for velhavende
Folk fra New York. Ved the Narrows ligger
Fort Wadsworth og flere Batterier, der behersker
Indløbet til New Yorks Havn. Over S. I.-Sundet
fører en Jernbanebro til Fastlandet, og der er
Færgeforbindelse med Manhattan og med Perth
Amboy, Jersey City o. a. Kystbyer i New Jersey.
En Jernbane gaar langs Nord- og Østkysterne
og berører alle de vigtigere Punkter. S. I.
udgør Richmond County, der nu er indlemmet i
Byen New York. Folketallet var 1890 51700 og
1880 39000. Under den amer. Frihedskrig
landsatte den engelske Admiral Howe Juli 1777 en
britisk Hær paa S. I., og Englænderne holdt
Øen indtil Krigens Slutning.
Statenland [’sta.tə(n)£ant]. Da Hollænderne
1616 kom i Forbindelse med Indbyggerne paa
Grønlands Vestkyst og tog Landet i Besiddelse
for Generalstaterne, gav de det Navnet S.
Genopdagelsen af Vestgrønland var dog
allerede udført fra Danmark paa det af Kong
Christian IV 1605 udsendte Togt under
Cunningham og Lindenow med James Hall som
Lods. Senere kaldte Hollænderne Landet
Straat-Davis (s. d.).
G. F. H.
Statens Seruminstitut, se Seruminstitut.
Statens videnskabelige Forskningsfond,
se Stang, Fredrik.
Stater, antik gr. Mønt af Guld ell. Elektron
(sølvblandet Guld) ell. Sølv. Den attiske
Guldstater blev især præget i 5. Aarh. f. Kr., og
senere prægedes der Guldmønter efter samme
Møntfod af Filip af Makedonien og Alexander
den Store. En attisk Guldstater, slaaet af Filip,
vejer 8,57 g, en af Alexanders 8,62 g, en attisk
fra c. 400: 8,58 g. Vægten er altsaa ret
konstant. Derimod vejer en korinthisk S. fra 6.
Aarh. kun 8,25 g, svarende til et ældre System.
Af Elektron udprægedes S. i Lampsakos og
Kyzikos. Af Sølvstaterer findes æginetiske,
euboiske og korinthiske. Den gr. Guldstater har
sit Forbillede i den pers. Dareik. En Dareik
(»Bueskytte« efter den ene Sides Præg) vejer c.
8,32 g.
(P. B.). H. A. K.
Statesville [-’steitsvi£], By i U. S. A., North
Carolina, ligger 207 km V. f. Raleigh ved Banen
fra Ashville til Greensboro. (1920) 7895 Indb. S.
er en vigtig Handelsplads.
G. Ht.
Stathelle, Ladested, Bamble Sorenskriveri,
Telemark Politidistrikt, Telemark Fylke, 0,24
km2 med (1920) 578 Indb. S. ligger i Bamble
Herred paa Gaarden Kjellestads (Tjellestads)
Grund lige over for Købstaden Brevik. S.
er nu hovedsagelig beboet af Søfolk og
ernærer sig væsentlig af Skibsfart. Den fik
1774 Rettigheder som Losse- og Ladested,
men synes tidligere at have været
betragtet som en Del af Brevik og at have nydt godt
af de denne fra længere tilbage i Tiden
tilstaaede Rettigheder. Af industrielle Anlæg mærkes
flere Isforretninger, Kalkbrug, Savbrug og
Motorværksted med Værft. Automobilruter fører
fra S. over Bamble til Kragerø 40 km, S.—Feset
15 km. Antagen Formue 1923 var 3,1 Mill. Kr.
og Indtægt 740000 Kr. S. udgør en Del af
Bamble Præstegæld. (Litt.: »Norges Land og
Folk«: Amund Helland, »Bratsberg Amt«
[Oslo 1900]).
(P. N.). M. H.
Statholder kaldes den Person, som i
Suverænens Navn og paa hans Vegne forestaar den
øverste Statsstyrelse af en Prov., en Landsdel
ell. i sjældnere Tilfælde endog af en Stat. —
Dette sidste fandt ell. kunde finde Sted i Norge i
adskillige Aar efter 1814, indtil den herom
handlende Bestemmelse i Grl.’s §§ 13 og 14 —
hvorefter der under Kongens Fravær til S.
kunde beskikkes en Nordmand ell.
Svensker, saafremt der ikke var blevet indsat en
Vicekonge (Kronprinsen ell. dennes ældste Søn)
— blev ophævet ved Grundlovsbestemmelsen af
5. Juni 1873. — I Danmark udnævnte
Christian VIII 1842 Prinsen af Augustenborg til S.
og øverstkommanderende General for de tyske
Hertugdømmer og Slesvig, men denne
Foranstaltning virkede ikke, som han havde tilsigtet,
beroligende paa Slesvig-Holstenerne og forøgede
kun yderligere Mistilliden og Harmen i
Kongeriget.
I Nederlandene spillede de fra det
sp.-østerr. Monarki udsendte S. og Statholderinder
en meget fremtrædende Rolle, men bidrog ved
deres Fejlgreb og enkelte tillige ved deres
Grusomhed (bl. a. Hertugen af Alba) væsentlig til
Udbrudet af den Opstand, som under Huset
Oranien førte til Frigørelsen for det fremmede
Aag.
Ogsaa i det engelske Statsmaskineri
fandtes tidligere en S., nemlig S., eller, som han
ligeledes benævnedes, Lordløjtnanten for
Irland, men efter Oprettelsen af den irske
Fristat, der har faaet samme Stilling inden for
det britiske Rige som de selvstyrende
Besiddelser og nærmere som Kanada, repræsenteres
Kronen i den irske Fristat siden 1922 ligesom
i Nord-Irland og i de selvstyrende Besiddelser
af en Guvernør (Generalguvernør), der i øvrigt
er beklædt med en lignende Myndighed som
en S.
Endelig kan det nævnes, at
Alsace-Lorraine efter dets Afstaaelse til Tyskland i 1871
fra 1879 og til dets Genafstaaelse til Frankrig i
1919 styredes som tysk Rigsland af en af den
tyske Kejser udnævnt S.
(C. V. N.). K. B.
Statholderstriden, se Norge, »Historie«,
S. 205.
Statice, se Limonium.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
