Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statik - Station - Station - stationere - stationær - statiske Forsøg - Statist - Statistik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statik, Ligevægtslære, deles i
Aërostatik (s. d.), Hydrostatik (s. d.) og
faste Legemers S. Et System af Kræfter,
der virker paa et fast Legeme, er i Ligevægt,
naar det hverken kan flytte Legemet i nogen
Retning ell. dreje det om nogen Akse. Dette vil
være Tilfældet, naar Summen af Kræfternes
Projektioner paa enhver Linie er Nul, og naar
tillige deres Momentsum m. H. t. enhver Linie
er Nul. (En Krafts Moment m. H. t. en ret
Linie faar man ved at projicere Kraften paa
Liniens Normalplan og derpaa multiplicere denne
Projektion med sin Afstand fra Linien). Det er
tilstrækkeligt, at man undersøger
Kraftprojektioner og Momenter m. H. t. tre Linier, hvoraf
ikke to er parallelle; sædvanlig vælger man tre
paa hinanden vinkelrette Linier. Som oftest vil
en Opgave i S. forme sig saaledes: Man ved, at
et Legeme (f. Eks. en Jernbanebro) er i
Ligevægt, og man kender nogle af de Kræfter, der
paavirker det (Brodelenes og Togets Vægt).
Man skal da opstille Ligevægtsligningerne og
deraf finde de ukendte Kræfter (Spændingerne
i Broens forsk. Stykker). Naar det givne System
som her bestaar af mange indbyrdes forbundne
Stykker, hvis Spændinger alle skal findes, bliver
Beregningen gerne overmaade sammensat. Man
løser da ofte Opgaven lettere ved Hjælp af en
nøjagtig Konstruktion paa Tegnebordet af
Kræfterne, idet disse kan afbildes som rette Linier
med bestemt Størrelse og Retning. Reglerne for
denne Fremgangsmaade læres i den grafiske
S. (s. d.). Om den fundne Ligevægts Art se
under Ligevægt. Systemets Stabilitet
er desto større, jo mere man kan ændre de
givne Kræfter, uden at Ligevægten forstyrres (uden
at Broen gaar itu). Om Historie og Litt. se
Mekanik.
(K. S. K.) A. W. M.
Station, Sted, hvor man hviler, gør Holdt
(af lat. stare, staa). Se Jernbanestation.
Station kaldes i katolske Lande de ved Kors,
Billeder ell. Kapeller mærkede Steder, ved
hvilke Pilegrimme og andre andægtige standser for
at forrette deres Andagt paa deres Vej op til et
saakaldet Kalvariebjerg, en Efterligning af
Golgatha med Frelserens og de to Røveres Kors. I
Reglen skulde der være 14 S. i
Overensstemmelse med Legenden om, at Jesus paa sin
Smertensvej (via dolorosa) med Korset fra
Pilatus’ Hus til Golgatha maatte standse 14 Gange.
Ofte er der kun 7 S., men man standser saavel
ved Opgangen som paa Tilbagevejen, altsaa i
det hele 14 Gange. Paa besøgte Valfartssteder
er S. prydet med evigt brændende Lamper,
ligesom de altid udstyres rigeligt med friske
Blomster, brændende Lys o. s. v. Indretninger
af saadanne S. skyldes især Franciskanerne. —
S. kaldtes i Oldkirken visse gudstjenstlige
Sammenkomster med Faste, Nattevaagen og
liturgisk Gudstjeneste.
(V. S.). L. M.
stationere, forlægge til en Plads; stationær
(lat.), stillestaaende, hævdende sit Standpunkt.
stationær ell. stillestaaende siges en
Planet at være, naar Retningen af dens
tilsyneladende Bevægelse paa Himmelkuglen, set fra
Jorden, gaar over i den stik modsatte ɔ: fra
direkte til retrograd ell. omvendt. Se
Planeter.
J. Fr. S.
statiske Forsøg er Styrkeforsøg, ved hvilke
Kraften paaføres mer ell. mindre langsomt i
Modsætning til Slagforsøg (s. d.). Ved s. F.
findes som Hovedregel mindre Styrke og større
Bruddeformation end ved Slagforsøg.
E. Su.
Statist (lat.), stum Person i et Skuespil, en
Figur, der vel er tavs, men som dog skal følge
med i Handlingen, saaledes at S. bidrager til
Helhedsvirkningen. Ved Komparser (Comparse;
ital.) forstaas alle de S., som anvendes i et
Skuespil; deraf Betegnelsen Komparseriet.
R. N.
Statistik. Ordet S. stammer fra det
italienske stato, der foruden Stand ell. Tilstand
ogsaa betyder Stat, hvorefter statista kommer til
at betegne en Mand, der beskæftiger sig med
Statsanliggender, og S. de Kendsgerninger, der
har Interesse for en saadan. Der er i Tidens
Løb blevet fremsat mange Definitioner paa
Begrebet S., som atter er forladte, men det maa
anses for givet, at et Talmateriale altid maa
danne Grundlaget for statistiske Undersøgelser,
og disse maa saaledes altid have talmæssig
Karakter. Medens den videre Udvikling af
Læren om rene Tal og deres Behandling
(Matematikken) ikke faar noget at gøre med
Berettigelsen af den Abstraktion, uden hvilken
den ved enhver praktisk Anvendelse af Tal
nødvendige Enhed ikke kan fastslaas, bliver det
i udpræget Grad S.’s Opgave nærmere at
undersøge Meningen i og Gyldigheden af denne
Abstraktion. For saa vidt er der Tale om S. fra
det Øjeblik, Sproget første Gang benytter en
talmæssig Angivelse.
Talmæssige Udtryksmaader og Angivelser har
naturligvis, længe inden der blev Tale om en
egl. statistisk Videnskab, haft deres
selvstændige Værdi og Interesse. S.’s Historie viser
imidlertid, at det varede paafaldende længe,
inden den talmæssige Udtryksmaade fandt
frugtbar Anvendelse ved Sammenligninger i
større Stil, altsaa inden man opdagede
Nytten af at gentage Iagttagelserne, enten fra
Tid til Tid, ell. fra Sted til Sted, ell. fra
Eksemplar til Eksemplar af givne Objekter
(Individer), ell. endog at gentage Iagttagelsen af det
samme Eksemplar (Maaleteknik). Delvis
hænger Tidspunktet for Opdagelsen af
Gentagelsens særlige Ejendommelighed sammen med
Tidspunktet for Udbredelsen til større Kredse
af den Anskuelse, som nu er eneherskende, at
vor eneste Kilde til Viden om den os omgivende
Verden er Iagttagelse i det hele taget
(gentagen ell. ikke gentagen).
Naar Iagttagelser gentages under den ene
ell. den anden Form, opdager man i Alm., ell.
dog ofte, en vis Regelmæssighed. Vejer man
det samme Legeme eller maaler en Luftmasses
Tryk gentagne Gange, saavel som naar man
opgør det aarlige Antal Fødsler ell. Dødsfald i
en Befolkning o. s. v., viser denne
Regelmæssighed sig under Former, bag hvilke man aner
noget fast og blivende. Fænomenet er saa alm.,
at de fleste opfatter det som en Selvfølge, og
dog er denne Regelmæssighed navnlig i
Samfundets Ytringer paa sin Vis mærkelig og af
den største Betydning.
Med denne Regelmæssighed som
Udgangspunkt kan man begrunde en Videnskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
