- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
163

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - statistiske Bureauer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Centralkommissioner bærer Vidne); men ogsaa i saa
Henseende er Fremgangsmaaden forsk. fra
Land til Land. I Danmark oprettedes det
dansk-norske Tabelkontor 1797; det bestod indtil
1819, men havde kun ringe Betydning. 1833
oprettedes derefter en Tabelkommission opr. paa
5, senere, da Hertugdømmerne medinddroges i
Behandlingen, paa 9 Medlemmer; dennes Bet.
var langt større, dels ved de Værker, der
udsendtes, dels ved den Selvstændighed, der
herigennem skabtes for Statistikken i Danmark.
1848 ophævedes Tabelkommissionen, og ved
Resol. 3. Marts s. A. bestemtes derefter, at
Tabelværket skulde henlægges under
Finansministeriet, indtil et s. B. kunde oprettes. Efter
langvarige Forhandlinger — navnlig om hvorvidt en
Kommission skulde have den øverste Ledelse —
oprettedes det s. B. under Prof. A. F.
Bergsøe’s Ledelse. Fra en ganske beskeden
Begyndelse voksede Bureauets Virksomhed
efterhaanden under den skiftende Ledelse (Bergsøe
indtil 1854, M. H. Rosenørn 1854, C. N. David
indtil 1873, V. Falbe Hansen indtil 1877, Marius
Gad indtil 1895), og Udviklingen førte med sig,
at ny Opgaver blev optagne til Behandling,
Personale og Budget forøgede. 1895 blev
Bureauet omorganiseret under Navnet Statens s. B.,
L. 16. Decbr 1895, og blev m. H. t. ydre
Vilkaar ligestillet med tilsvarende Institutioner i
Udlandet. Bureauet lededes af Marcus Rubin
til 1902, Falbe Hansen til 1904, Michael
Koefoed til 1913, derefter Adolph Jensen; i 1913 blev
Bureauets Navn ændret til Det statistiske
Departement
. Dets Virksomhed skal iflg. L.
af 1895 gaa ud paa Tilvejebringelsen af
Oplysninger om Befolkningsforholdene, om de sociale
Tilstande, om Erhvervslivet, om Aandslivet og
Stats og Kommuners Administration og om
Befolkningens Deltagelse i det offentlige Liv;
endvidere paahviler det Bureauet at yde Bidrag til
den internationale og den interskandinaviske
Statistik samt yde Administrationen Bistand
ved stat. Beregninger, Oplysninger,
Erklæringer m. v. Forretningerne er fordelte mellem
3 Kontorer; Bureauets Publikationer falder i 4
Grupper: 1) Tabelværker (A.
Befolkningsforhold m. v.; B. Civil og kriminel Retspleje; C.
Landbrug; D. Handel og Skibsfart; E. Stats- og
Kommunefinanser), 2) Statistiske Meddelelser,
3) Handelsstatistiske Meddelelser, 4) Aarbogen
og 5) Statistiske Efterretninger, i hvilken
sidste der lægges særlig Vægt paa at meddele
de stat. Oplysninger i den for Offentligheden
lettest mulig tilgængelige Form. Uden for Det
stat. Dept udarbejdes navnlig Statistik for
Jernbane-, Post- og Telegrafvæsen (af de
paagældende Etater), Dødsaarsagsstatistik (af
Sundhedsstyrelsen), Fiskeristatistik (af
Fiskeridirektoratet), ligesom man vil finde en Række stat.
Oplysninger i de Beretninger, der aarlig afgives
til Ministerierne af de under disse sorterende
Institutioner (de sociale Institutioner,
Sparekasse- og Bankinspektoraterne, Fyr- og
Redningsvæsenet m. fl.). Uddrag heraf findes dog
publiceret i Statistisk Aarbog og Statistiske
Efterretninger. Det nuv. norske stat. Centralbureau
blev oprettet ved Resol. 29. Juni 1876 som
afløsende det tidligere stat. Kontor under Dept
for det indre; dette oprettedes som selvstændigt
Kontor 1832, udvidedes 1837, hvorfra den
regelmæssige Offentliggørelse af stat. Værker
daterer sig; først 1843 oprettedes dog et egl.
Bureauchefsembede (H. Aars indtil 1848, N. H.
Aall indtil 1867 og A. N. Kiær indtil 1913, A.
Rygg indtil 1920 og derefter G. Jahn). Den
stigende Udvikling medførte Optagelsen af flere og
flere ny Opgaver, og Kontorets Arbejdsstab
udvidedes stadig, indtil det ved Centralbureauets
Oprettelse 1876 kom til at indtage en meget
fremskudt Stilling. Under Bureauet hører
Undersøgelser vedr. Befolkningens Bevægelse,
Handel, Skibsfart, Kommunalstatistik,
Bjergværksstatistik, Sparebankstatistik,
Fattigstatistik, civil Retspleje, Valgstatistik m. fl. foruden
periodiske Værker om Folketællinger,
Jordbrug, faste Ejendomme, Amtmændenes
Femaarsberetninger og international
Skibsfartsstatistik. Resultaterne offentliggøres i »Norges
officielle Statistik«, og desuden udsendes en
Aarbog og »Meddelelser fra det stat.
Centralbureau«, et Maanedsskrift, der optager de
nyeste Opgørelser foruden andre Meddelelser og
Afh. Endvidere udarbejdes en Del officiel
Statistik af andre Myndigheder (Skolevæsen,
Fiskeri, Veterinærvæsen, foruden Statistik for
Samfærdselsmidler m. m.). I Sverige
oprettedes en stat. Kommission allerede 1749, som
1756 efterfulgtes af en Tabelkommission
(Wargentin), den ældste af sin Slags i Europa. 1858
oprettedes det nuv. Centralbureau (under
Ledelse af Fr. T. Berg indtil 1879, E. Sidenbladh
indtil 1901, K. Sidenbladh indtil 1905, derefter
L. Widell); det behandler foruden
Befolkningsstatistik tillige Fattig-, Finans-, Valg-,
Landbrugs-, Rets- og Sparekassestatistik.
Statistikken over Handel, Skibsfart, Industri og
Bjergværk udarbejdes i Kommercekollegiet,
Socialstatistikken udarbejdes af Socialstyrelsen, og
Jernbane-, Post-, Telegraf- og Skolestatistik
udarbejdes af de paagældende Institutioner. I
Tyskland er Rigsstatistikken vel føderativt
organiseret, men saaledes at praktisk talt alle
Omraader i sidste Instans er centraliseret i
Rigets Centralbureau; ogsaa i de enkelte Stater
er Centralisering gennemført. I England
findes under Board of Trade
(Handelsministeriet) et Statistical Dept, men herunder hører
kun Handels-, Skibsfarts-, Produktions- og
Prisstatistik. Desuden foretages statistiske
Undersøgelser af Statistics Division under
Ministry of Labour, nemlig Socialstatistik af
Statistical Office i Dept of Customs and Excise
(Tolddepartementet) nemlig Opgørelse af Import og
Eksport, i Forbindelse med Statistical Dept
under Board of Trade, Toldindtægter m. v..
Landbrugsministeriets stat. Afdeling samt en Række
andre stat. Kontorer i de forsk. Ministerier. I
Frankrig er Statistique Général de la France
under Ministère du travail det statistiske
Centralbureau, hvilket navnlig markeres ved
Udgivelsen af en Statistisk Aarbog; Bureauets
Omraade er næsten udelukkende
Befolkningsstatistikken; Statistikken er i Frankrig stærkt
decentraliseret, idet næsten enhver offentlig
Forvaltningsmyndighed har sit stat. Kontor {service
de la Statistique
).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free